Annonce
Danmark

Bredbåndspuljen er i fare: Forstå forløbet på fem minutter

Bredbåndspuljen har de seneste år haft et budget på omkring 100 millioner kroner. I regeringens finanslovsudspil for 2020, er der afsat 0 kroner til puljen. Foto: Lasse Hansen
Regeringen har ikke afsat midler til, at bredbåndspuljen kan fortsætte i 2020. Det vækker kritik fra provinsborgmestre og landdistriktsorganisationer, der frygter det vil få store konsekvenser for bosætning og erhvervsudvikling, hvis puljen ikke fortsætter. Her får du overblikket over forløbet, siden puljens oprettelse i 2016.

Brødtekst

Annonce

1. Bredbåndspuljen ser dagens lys

Bredbåndspuljen blev oprettet i 2016 som en del af den politiske aftale Vækst og udvikling i hele Danmark. Det var en aftale, den daværende regering indgik med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. I puljens første leveår blev der afsat 80 millioner kroner, mens der var afsat 40 millioner kroner i 2017. Derefter skulle puljen evalueres for at se, om de resterende midler - 40 millioner kroner i 2018 og 40 millioner kroner i 2019 - skulle realiseres.

2. Bredbåndspuljen målrettes yderområder

Efter evalueringen i 2017 besluttede alle Folketingets partier at hæve puljens budget til omkring 100 millioner kroner i 2018. Det skete med den politiske aftale Bredbånd og mobil i digital topklasse – fremtidens telepolitik for hele Danmark. Der havde været kritik af, at en del af puljens midler var gået til forbedring af bredbånd på adresser i byerne, hvor markedskræfterne selv ville kunne komme ud. Derfor besluttede partierne, at puljen skulle målrettes mere mod tyndt befolkede dele af landet.

Det betød, at byzoneadresser i de såkaldte bykommuner ikke længere kunne søge om tilskud fra bredbåndspuljen. Samtidig blev der tilføjet et nyt kriterie, så projekter med en stor andelen af landzone-adresser i land- og yderkommuner havde større chance for at komme i betragtning til puljemidlerne. Egenbetalingen pr. husstand blev samtidig øget fra 2000 til 4000 kroner.

3. Bredbåndspuljen er i fare

I regeringens finanslovsudspil, som den netop har fremlagt, er der ikke afsat midler til, at bredbåndspuljen kan fortsætte i 2020. Efter avisen Danmark stillede spørgsmål til nedlæggelsen af bredbåndspuljen til præsentationen af udspillet, har regeringen fremrykket den evaluering af puljen, den har varslet. Det betyder, at politikerne kan nå at afsætte penge til puljen, inden finansloven vedtages, hvis evalueringen er positiv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce