Annonce
Ringkøbing

Bredbånd: Kontraktbrud koster kommunen otte millioner

RAH Fibernredbånd og Eniig får nu udbetalt otte millioner kroner i erstatning for kommunens brudte bredbåndskontrakt. Arkivfoto

Ringkøbing-Skjern Kommune slipper for en langvarig og dyr retssag i bredbåndssagen. Der er netop indgået forlig mellem kommunen og RAH Fiberbredbånd og Eniig.

Ringkøbing-Skjern: Nu handler det om at se fremad.

Sådan siger borgmester Iver Enevoldsen (V) efter der tidligere i dag er indgået forlig i sagen om kommunens brudte bredbåndskontrakt med RAH Fiberbredbånd og energiselskabet Eniig.

Parterne er blevet enige om, at kommunen skal betale otte millioner kroner i erstatning for at trække sig i utide. Dermed undgår de at skulle ud i en retssag om kontraktbruddet.

Iver Enevoldsen ønsker ikke at komme ind på detaljerne i forligsaftalen, ligesom han heller ikke vil kommentere beløbets størrelse.

- Vi har lavet en aftale, som begge parter kan leve med, og det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, siger Iver Enevoldsen.

Det er knap et halvt år siden, at Ringkøbing-Skjern Kommune valgte at trække stikket til sin stort anlagte satsning på fiberbredbånd til alle - på grund af fejl i udbudsmaterialet. Der var tale om en kontrakt til 70 millioner kroner, som blandt andet skulle finansieres med hjælp fra en statslig lånepulje. Allerede den gang varslede en ærgerlig bestyrelsesformand i RAH Fiberbredbånd, Jacob Møller, at kontraktbruddet ville komme til at koste kommunen penge. Han understregede dog også, at selskabet ville forholde sig konstruktivt til sagen.

Det sidste betød blandt andet, at selskabet er fortsat med bredbåndsudrulningen i de områder af kommunen, som ikke krævede kommunale støttekroner.

Det har her til eftermiddag ikke været muligt at træffe Jacob Møller for en kommentar til det netop indgåede forlig.

Der har ifølge borgmester Iver Enevoldsen været tale om en relativ kort proces. I sidste uge behandlede politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget et fremsendt forligstilbud fra RAH Fiberbredbånd og Eniig, og godkendte rammer for aftalen. Og i dag har parterne altså skrevet under.

Kommunen har fortsat ikke opgivet at sørge for bredbånd til borgere og virksomheder i hele kommunen. Lige nu er man i gang med en kortlægning, som kan bane vejen for et nyt bredbåndsudbud.

Annonce

August 2014: Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune indgår et budgetforlig, hvor der bliver sat 70 millioner kroner til at sikre kommunens erhvervsliv, husstande og sommerhuse adgang til højhastighedsinternet.November 2015: Ringkøbing-Skjern Kommune og Eniig (det tidligere Energi Midt) indgår en aftale, der skal sikre godt 32.000 adresser adgang til højhastighedsinternet. Pris: 69,8 mio. kroner.

Januar 2016: RAH Fiberbredbånd begynder på vegne af Eniig at udrulle fiberbredbånd i Ringkøbing-Skjern Kommune. Teleindustrien og virksomheden Air-Net klager i februar og april 2016 til EU-Kommissionen over aftalen. Air-Net klager også til Statsforvaltningen.

December 2016: Knap 5.000 virksomheder, husstande og sommerhuse har nået at få højhastighedsinternet. RAH Fiberbredbånd fortsætter gravearbejdet frem til udgangen af 21018 og forventer at kunne levere fiberbredbånd til godt 16.000 husstande, virksomheder og sommerhuse.

Januar 2017: Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter på baggrund af advokatfirmaet Bech-Bruuns gennemgang af udbuddet og dialog med EU-Kommissionen at trække stikket til bredbåndskontrakten.

Lige nu: Ringkøbing-Skjern Kommune har hyret Bech-Bruun til at gennemføre en kortlægning af internetmulighederne blandt udbyderne. Resultatet af kortlægningen vil vise, om der er basis for at gennemføre en nyt kommunalt udbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce