Annonce
Ringkøbing

Bredbånd: Kontraktbrud koster kommunen otte millioner

RAH Fibernredbånd og Eniig får nu udbetalt otte millioner kroner i erstatning for kommunens brudte bredbåndskontrakt. Arkivfoto

Ringkøbing-Skjern Kommune slipper for en langvarig og dyr retssag i bredbåndssagen. Der er netop indgået forlig mellem kommunen og RAH Fiberbredbånd og Eniig.

Ringkøbing-Skjern: Nu handler det om at se fremad.

Sådan siger borgmester Iver Enevoldsen (V) efter der tidligere i dag er indgået forlig i sagen om kommunens brudte bredbåndskontrakt med RAH Fiberbredbånd og energiselskabet Eniig.

Parterne er blevet enige om, at kommunen skal betale otte millioner kroner i erstatning for at trække sig i utide. Dermed undgår de at skulle ud i en retssag om kontraktbruddet.

Iver Enevoldsen ønsker ikke at komme ind på detaljerne i forligsaftalen, ligesom han heller ikke vil kommentere beløbets størrelse.

- Vi har lavet en aftale, som begge parter kan leve med, og det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, siger Iver Enevoldsen.

Det er knap et halvt år siden, at Ringkøbing-Skjern Kommune valgte at trække stikket til sin stort anlagte satsning på fiberbredbånd til alle - på grund af fejl i udbudsmaterialet. Der var tale om en kontrakt til 70 millioner kroner, som blandt andet skulle finansieres med hjælp fra en statslig lånepulje. Allerede den gang varslede en ærgerlig bestyrelsesformand i RAH Fiberbredbånd, Jacob Møller, at kontraktbruddet ville komme til at koste kommunen penge. Han understregede dog også, at selskabet ville forholde sig konstruktivt til sagen.

Det sidste betød blandt andet, at selskabet er fortsat med bredbåndsudrulningen i de områder af kommunen, som ikke krævede kommunale støttekroner.

Det har her til eftermiddag ikke været muligt at træffe Jacob Møller for en kommentar til det netop indgåede forlig.

Der har ifølge borgmester Iver Enevoldsen været tale om en relativ kort proces. I sidste uge behandlede politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget et fremsendt forligstilbud fra RAH Fiberbredbånd og Eniig, og godkendte rammer for aftalen. Og i dag har parterne altså skrevet under.

Kommunen har fortsat ikke opgivet at sørge for bredbånd til borgere og virksomheder i hele kommunen. Lige nu er man i gang med en kortlægning, som kan bane vejen for et nyt bredbåndsudbud.

Annonce

August 2014: Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune indgår et budgetforlig, hvor der bliver sat 70 millioner kroner til at sikre kommunens erhvervsliv, husstande og sommerhuse adgang til højhastighedsinternet.November 2015: Ringkøbing-Skjern Kommune og Eniig (det tidligere Energi Midt) indgår en aftale, der skal sikre godt 32.000 adresser adgang til højhastighedsinternet. Pris: 69,8 mio. kroner.

Januar 2016: RAH Fiberbredbånd begynder på vegne af Eniig at udrulle fiberbredbånd i Ringkøbing-Skjern Kommune. Teleindustrien og virksomheden Air-Net klager i februar og april 2016 til EU-Kommissionen over aftalen. Air-Net klager også til Statsforvaltningen.

December 2016: Knap 5.000 virksomheder, husstande og sommerhuse har nået at få højhastighedsinternet. RAH Fiberbredbånd fortsætter gravearbejdet frem til udgangen af 21018 og forventer at kunne levere fiberbredbånd til godt 16.000 husstande, virksomheder og sommerhuse.

Januar 2017: Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter på baggrund af advokatfirmaet Bech-Bruuns gennemgang af udbuddet og dialog med EU-Kommissionen at trække stikket til bredbåndskontrakten.

Lige nu: Ringkøbing-Skjern Kommune har hyret Bech-Bruun til at gennemføre en kortlægning af internetmulighederne blandt udbyderne. Resultatet af kortlægningen vil vise, om der er basis for at gennemføre en nyt kommunalt udbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce