Ringkøbing

Bredbånd: Kontraktbrud koster kommunen otte millioner

RAH Fibernredbånd og Eniig får nu udbetalt otte millioner kroner i erstatning for kommunens brudte bredbåndskontrakt. Arkivfoto

Ringkøbing-Skjern Kommune slipper for en langvarig og dyr retssag i bredbåndssagen. Der er netop indgået forlig mellem kommunen og RAH Fiberbredbånd og Eniig.

Ringkøbing-Skjern: Nu handler det om at se fremad.

Sådan siger borgmester Iver Enevoldsen (V) efter der tidligere i dag er indgået forlig i sagen om kommunens brudte bredbåndskontrakt med RAH Fiberbredbånd og energiselskabet Eniig.

Parterne er blevet enige om, at kommunen skal betale otte millioner kroner i erstatning for at trække sig i utide. Dermed undgår de at skulle ud i en retssag om kontraktbruddet.

Iver Enevoldsen ønsker ikke at komme ind på detaljerne i forligsaftalen, ligesom han heller ikke vil kommentere beløbets størrelse.

- Vi har lavet en aftale, som begge parter kan leve med, og det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, siger Iver Enevoldsen.

Det er knap et halvt år siden, at Ringkøbing-Skjern Kommune valgte at trække stikket til sin stort anlagte satsning på fiberbredbånd til alle - på grund af fejl i udbudsmaterialet. Der var tale om en kontrakt til 70 millioner kroner, som blandt andet skulle finansieres med hjælp fra en statslig lånepulje. Allerede den gang varslede en ærgerlig bestyrelsesformand i RAH Fiberbredbånd, Jacob Møller, at kontraktbruddet ville komme til at koste kommunen penge. Han understregede dog også, at selskabet ville forholde sig konstruktivt til sagen.

Det sidste betød blandt andet, at selskabet er fortsat med bredbåndsudrulningen i de områder af kommunen, som ikke krævede kommunale støttekroner.

Det har her til eftermiddag ikke været muligt at træffe Jacob Møller for en kommentar til det netop indgåede forlig.

Der har ifølge borgmester Iver Enevoldsen været tale om en relativ kort proces. I sidste uge behandlede politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget et fremsendt forligstilbud fra RAH Fiberbredbånd og Eniig, og godkendte rammer for aftalen. Og i dag har parterne altså skrevet under.

Kommunen har fortsat ikke opgivet at sørge for bredbånd til borgere og virksomheder i hele kommunen. Lige nu er man i gang med en kortlægning, som kan bane vejen for et nyt bredbåndsudbud.

August 2014: Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune indgår et budgetforlig, hvor der bliver sat 70 millioner kroner til at sikre kommunens erhvervsliv, husstande og sommerhuse adgang til højhastighedsinternet.November 2015: Ringkøbing-Skjern Kommune og Eniig (det tidligere Energi Midt) indgår en aftale, der skal sikre godt 32.000 adresser adgang til højhastighedsinternet. Pris: 69,8 mio. kroner.

Januar 2016: RAH Fiberbredbånd begynder på vegne af Eniig at udrulle fiberbredbånd i Ringkøbing-Skjern Kommune. Teleindustrien og virksomheden Air-Net klager i februar og april 2016 til EU-Kommissionen over aftalen. Air-Net klager også til Statsforvaltningen.

December 2016: Knap 5.000 virksomheder, husstande og sommerhuse har nået at få højhastighedsinternet. RAH Fiberbredbånd fortsætter gravearbejdet frem til udgangen af 21018 og forventer at kunne levere fiberbredbånd til godt 16.000 husstande, virksomheder og sommerhuse.

Januar 2017: Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter på baggrund af advokatfirmaet Bech-Bruuns gennemgang af udbuddet og dialog med EU-Kommissionen at trække stikket til bredbåndskontrakten.

Lige nu: Ringkøbing-Skjern Kommune har hyret Bech-Bruun til at gennemføre en kortlægning af internetmulighederne blandt udbyderne. Resultatet af kortlægningen vil vise, om der er basis for at gennemføre en nyt kommunalt udbud.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce