Udland

Bred opbakning til fælles EU-løsninger på klima og migration

Spidskandidater fra EU's største grupper er enige om, at klima og migration kræver løsninger på EU-plan.

Migrations- og klimakriserne er to af de emner, som flest EU-borgere mener, skal stå øverst på EU's dagsorden.

Og blandt spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen er der under en tv-debat bred enighed om, at fælles EU-løsninger er vejen frem.

EPP-gruppens spidskandidat, Manfred Weber, mener, at EU-løsningen på migration skal stå på to ben: et humanitært i form af en "ny Marshall-plan" med massiv økonomisk støtte til afrikanske lande og et ben af grænsekontrol.

- Det er statsmyndigheder og ikke menneskesmuglere, der skal bestemme, hvem der kommer ind over vores grænser, siger han onsdag i Bruxelles.

Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, deltager i debatten for Alde-gruppen.

Hun er mindre konkret om migrationsspørgsmålet, men mener også, at holdbare løsninger kun kan findes på EU-plan.

- Der er brug for et fælles asylsystem og fælles solidaritet. Vi skal gøre det sammen, ellers fejler vi, siger hun.

Vestager mener desuden, at folk i Europa har vist, at "de har et stort, åbent hjerte for flygtninge, der har brug for beskyttelse".

Frans Timmermans, den socialdemokratiske gruppes kandidat, bruger muligheden til at kritisere en italiensk lov, der giver bøder til civile både, der redder migranter op af Middelhavet og tager dem med til Italien.

- Hver gang en person drukner i Middelhavet, mister Europa et stykke af sin sjæl. Vi er nødt til at redde folk på havet. Men vi er også nødt til at prøve at få folk til ikke at forsøge turen, siger han.

Ligesom Manfred Weber mener Timmermans, at EU bør investere meget mere i udvikling i afrikanske lande, så potentielle migranter får lyst til at blive i deres hjemlande.

Når det kommer til bekæmpelse af klimaforandringer er der ligeledes bred enighed om, at de bedste løsninger skabes via EU - og at der i høj grad er brug for tiltag.

Når det kommer til konkrete initiativer splittes kandidaternes holdninger dog.

Frans Timmermans mener sammen med de øvrige kandidater fra grupper på EU-Parlamentets venstrefløj, at der er brug for radikale løsninger her og nu.

- Hvorfor beskatter vi ikke flybrændstof? Der er skat på bilbenzin og tog, men ikke fly - uacceptabelt, siger han.

Timmermans er desuden fortaler for en CO2-skat for virksomheder i EU.

EPP's Weber og Jan Zahradil fra Alliancen af Konservative og Reformister i Europa støtter op om et tidligere erklæret mål om, at EU skal være CO2-neutral i 2050.

De peger imidlertid på, at EU-tiltag i den grønne omstilling altid må tage højde for sociale slagsider.

- Der er store bekymringer i landområder og industribyer om, hvorvidt man kan følge med i den her overgang. Folk føler, at deres levebrød trues, siger Weber.

Ska Keller fra De Grønne mener ikke, at der er tid til at have fløjlshandsker på, når det kommer til klimapolitik.

- Vi kan ikke sige "vent, vi har ikke fundet en løsning" til klimaet, siger hun.

Margrethe Vestager mener ikke, at der er modsætning mellem grøn omstilling og fortsat økonomisk vækst.

- Fordi der kan skabes millioner af job. Eksempelvis ved at bygge højhastighedsjernbaner i Europa, så vores byer kan blive forbundet, og folk kan komme væk fra flyene og ind i togene, siger Vestager.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce