Annonce
Danmark

Bred kritik af DR: Programmer bliver mere tabloide

Public service: Tina fra DR-programmet "Cougarjagt" tester en strap-on-dildo. Berlingskes anmelder Jakob Steen Olsen har beskyldt DR-dokumentarprogrammet for at være "uvæsentligt". Foto: Impact Tv/DR
En række nye programmer som "Fars pige" og "Cougarjagt" viser, at DR i højere grad jagter indignation, forargelse eller foragt. Det mener eksperter, der kritiserer DR for at satse på reality og tabloidisering. - Det ville nok passe bedre til TV3, siger mediedebattør.

Tv: Alva shopper luksus, førtidspensionisten Tina tager en klamydia-test, fem danske kvinder nyder livet i Dubai. Sådan går det i nogle af de programmer, man for tiden kan se på DR.

Ungdomskanalen DR3 har i en række år satset på at bruge tabloide greb, men nu flytter tendensen også ind på hovedkanalerne. Faktisk topper "Fars pige", "Cougarjagt" og "Dubais danske damer" listen over de mest sete programmer på Dr.dk.

Det får både anmeldere og eksperter til at kritisere den store public service-kanal for at bevæge sig væk fra public service-forpligtelserne.

Politikens filmanmelder Kristoffer Hegnsvad mener, at programmet "Familien Asbæk" er blottet for indhold og ikke er public service, mens Berlingskes teaterredaktør Jakob Steen Olsen har kaldt "Cougarjagt" sensationelt og uvæsentligt.

Jakob Isak Nielsen, der er lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet, har også bidt mærke i, at DR i stigende grad bevæger sig ind over nye formater og stofområder:

- Mange af DR's programmer ligner nogle formater, vi kender fra de kommercielle kanaler i Danmark - primært Discovery og Nents kanaler. Nent står for Nordic Entertainment Group og er selskabet bag blandt andet Viasat.

- Det er lidt farligt for DR at sætte for meget fokus på de her formater. For det var en af de ting, DR blev slagtet for ved seneste medieforlig, hvor de blev bedt om at rette ind og fokusere mindre på publikumsleflen og mere på servicedelen, siger Jakob Isak Nielsen og tilføjer, at der i DR's seneste public service-kontrakt direkte står, at DR skal fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere.

Når vi ser, at tabloide programmer vinder mere frem, kan det være DR's forsøg på at give danskerne det, de gerne vil se, mener me­diedebattør Lasse Marker.

- Jeg tror helt sikkert, at DR begynder at lave reality, fordi de ser, at programmerne er populære og tiltrækker mange seere. DR står i et dilemma, hvor man for at ramme en så bred befolkning som muligt skal lave indhold, der appellerer til dem, der normalt ikke ser DR's programmer, siger han.

Lasse Marker er skeptisk over for, at programmerne får mere plads, men tror, at de prioriteres, fordi de appellerer til følelser som indignation, forargelse eller foragt. Det er dog ikke en hovedopgave for DR som public-service institution, mener han.

- Der bliver lavet rigeligt reality-tv i forvejen, så der mangler ikke den type indhold. Hvis DR skal lave det, skal det være, fordi det gør os klogere på et vigtigt samfundsmæssigt emne. Nu har jeg kun set første afsnit af "Fars pige", men det synes jeg ikke, jeg bliver klogere af. Det ville nok passe bedre til TV3.

I en mail skriver Lisbeth Langwadt, der er programchef i DR Medier, at DR's programmer rækker længere ud end blot at skabe fascination, og at der altid skal være et vigtigt samfundsmæssigt lag.

"De problematikker, programmerne beskæftiger sig med, er en samtalestarter til vigtige debatter. DR's programmer skal favne bredt, og der skal være noget for alle, og derfor skal man også huske at se på proportionerne, hvor den her type programmer kun er et lille udsnit af DR's samlede billede", skriver hun.

Reality-tv er mere accepteret

Når DR spiller på nogle af de samme greb som de kommercielle kanaler, hænger det uløseligt sammen med branchens udvikling. Thomas Heurlin ejer produktionsselskabet Impact Tv, der har produceret programmer for DR. Han var en af de første til at beskæftige sig med genren i Danmark.

- DR's programmer er blevet mere reality-prægede, og de har anerkendt genren. Det har taget tid og været svært, men i øjeblikket er det en af de mest populære genrer på tv. Derfor har DR også været nødt til at omfavne udviklingen, selv om man har haft en modvilje mod det, mener Thomas Heurlin, der understreger, at synet på genren har forandret sig markant.

- Tidligere blev det betragtet som skod-tv. Det var kun kommercielle kanaler, der var interesserede i at få seerne for seernes skyld, som sendte det. DR eller TV2 ville ikke rigtig røre ved det, for man syntes, det var noget værre noget. Nu ser man, at de er blevet tvunget til at gå ind i det, siger han.

Thomas Heurlin er kritisk over for programmer som "Fars pige" eller "Øen", som han mener lige så godt kunne sendes på en kanal som TV3. Til gengæld fremhæver han "Danske damer i Dubai" som et eksempel på "sublim reality", fordi det giver et letspiseligt indblik i Dubai som land, politisk og kulturelt.

Skal man give seerne, hvad de vil have?

Jakob Isak Nielsen mener, at DR's programmer stadig kan adskille sig fra andre kanalers programmer.

- Hvis man tager "Prinsesser fra blokken", så er det ét af de programmer, jeg har indtryk af, at DR er stolt over. Her kunne man godt tænke, at vi er ovre i noget, man ville sende på Discovery-kanalerne, men argumentet vil være, at måden, DR vinkler stoffet og iscenesætter på, gør det mere relevant og adskiller det fra de kommercielle kanaler, siger han.

Ifølge Thomas Heurlin skal man endelig ikke beslutte sig for ikke at ville beskæftige sig med noget, bare fordi det er populært. Men han mener også, at DR skal have nogle overvejelser med.

- Der er ingen tvivl om, at rigtig mange gerne vil se det, men DR gør meget ud af at sige, at de ikke måler sig på, hvor mange der ser programmerne, men derimod på, hvor meget værdi de giver til deres seere. Så skal der bare være indhold i det, og det er der ikke altid.

- Der bliver lavet rigeligt reality-tv i forvejen, så der mangler ikke den type indhold. Hvis DR skal lave det, skal det være, fordi det gør os klogere på et vigtigt samfundsmæssigt emne. Nu har jeg kun set første afsnit af "Fars pige", men det synes jeg ikke, jeg bliver klogere af. Det ville nok passe bedre til TV3.

Lasse Marker, mediedebattør

Siri Køster er en de medvirkende i DR's reportageserie "Prinsesser fra blokken" fra 2016. Her er hun fotograferet i og omkring sit hjem i Brøndby. Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
"Prinsesser fra blokken" er en dansk dokumentar- og reportageserie på fire afsnit fra 2016. Serien følger en række piger fra Københavns vestegn og deres liv. Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce