Annonce
Udland

Brasilien vil undersøge beskyttelsen af brændende Amazonas

Ueslei Marcelino/Reuters
Dele af den enorme regnskov Amazonas står i flammer, hvilket blandt andet skaber bekymring på sociale medier.

Brasilianske anklagere vil undersøge en stigning i antallet af skovbrande og øget skovrydning i regnskoven Amazonas.

Det oplyser anklagernes kontor i den brasilianske delstat Pará torsdag.

Udmeldingen kommer, på et tidspunkt hvor flere dele af den enorme regnskov står i flammer. Anklagerne vil nu undersøge, om overvågningen og beskyttelsen af Amazonas har været mangelfuld.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har fået kritik for ikke at gøre nok for at beskytte regnskoven. Men præsidenten mener, at det er en ulige kamp.

- Amazonas er større end Europa. Hvordan bekæmper man ulovligt påsatte brande på så stort et område?, siger Bolsonaro torsdag.

I en liveoptagelse på Facebook onsdag bragte den højreorienterede præsident mange sind i kog, da han beskyldte ikkestatslige organisationer, de såkaldte ngo'er, for at sætte ild til Amazonas.

- Alt tyder på, at ngo'er sætter ild til skoven, sagde han.

Adspurgt om han har nogle beviser, svarede han, at han ikke har nogen "skriftligt nedfældet plan".

- Det er ikke sådan, det fungerer, sagde han.

Bolsonaro mener, at et motiv kan være, at staten har skåret i sin støtte til organisationerne, hvorfor de ønsker at skade regeringen.

Amazonas omtales af blandt andre klimaforkæmpere som "planetens lunger", skriver nyhedsbureauet AP. Den enorme regnskov spiller en vigtig rolle i kampen mod global opvarmning.

Derfor har de mange brande også skabt bekymring blandt andet på sociale medier. På Twitter var hashtagget #PrayforAmazonas onsdag det mest populære på verdensplan med over 249.000 tweets.

Der er registreret omkring 73.000 skovbrande i Amazonas mellem januar og august. I hele 2018 blev der registreret under 40.000 brande, viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce