Debat

Brandsikring: Skal det koste flere menneskeliv?

Åbent Brev: Til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen og til formand for social og sundhedsudvalget Lennart Qvist, Ringkøbing Skjern Kommune.

Den 3. februar 2019 oplevede vi en brand i lejligheden hos vores stedfar på Åstedparken i Borris. Vi var chokerede over hændelsen, men heldigvis slap han uskadt, og efter et lille tjek på Herning Sygehus erklærede de ham uden mén. Vi fandt efterfølgende ud af, at hans lejlighed er installeret med en varmedetektor (en termisk føler) i stedet for en røgalarm. Varmedetektoren reagerer først, når temperaturen når de 60 grader, og da kan der være en del røgudvikling inden.

Vores far sidder i kørestol men er så kvik, at han kunne kalde på den kalder, han har om halsen, og hurtigt kom et personale (efter cirka fem minutter). Da hun åbner døren til lejligheden, gik røgalarmen på gangen i gang, og da er det først, at alarmen går i hele huset.

Dette er da ikke i orden. Var hun kommet blot 10 minutter senere, kunne det være gået helt galt. Der er mange ældre, som sidder i kørestol, og mange er demente og sanser ikke at kalde på hjælp eller selv forflytte sig fra lejligheden.

Reglerne for brandsikring gælder fra det år, hvor boligen er opført eller ombygget. Hvis en bolig er opført i for eksempel 1982, er det reglerne fra dette år, som er gældende. Det er da helt galt.

Det skal åbenbart koste mange menneskeliv, før der reageres på for dårlige og utidssvarende brandalarmer. Dette er bestemt noget, politikerne må tage op, vi kan ikke være bekendt at vores ældre ikke er bedre sikret i deres hjem på plejehjem og plejecentre. Personalet må også føle en utryghed på disse arbejdspladser med dårligere sikkerhed.

Allerede i 2015, mere præcist 15. april 2015, sendte tidligere minister Rasmus Helveg Pedersen en skrivelse til landets kommuner angående brandsikkerhed. Allerede her opfordres der til fokus på brandsikkerheden. Han skriver i sit brev: Siden 1982 er der sket en stor udvikling i udførelsen af automatiske brandalarmanlæg, udviklingen muliggør nye løsninger, herunder anvendelsen af røgdetektorer, som kan sikre en hurtigere alarmering og dermed mulighed for en hurtigere redning af personer ved brand.

Gennem de sidste 10 år er 70 personer i gennemsnit hvert år omkommet som følge af brand. (16 procent heraf på plejehjem/plejecentre)

Der er intet krav om, at ældrecentre og plejehjem løbende skal tilpasses nye brandsikkerhedskrav. Det vil sige, at Åstedparken i Borris skal følge brandsikkerhedskravene fra 1996, da huset blev ombygget dette år. Det er helt galt, der skal åbenbart flere lig på bordet, før der kan tages en beslutning.

Folketinget bør tage dette op, det er jo i den sidste ende en politisk beslutning og deres ansvar, at vore plejehjem og plejecentre lever op til de brandsikkerhedskrav, som er tidssvarende for den tid vi lever i, istedet for gamle regler fra det forrige århundrede.

Jeg håber virkelig, at dette brev kan sætte lidt gang i handlingerne omkring brandsikkerheden af vore ældres boliger.

0/0
Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Klumme

Ugens Prædiken: Maria er Mor, og vi elsker hende for det

Leder For abonnenter

Vi mangler at ruske op i os selv: Grundloven gælder også for idioter

Er vi virkelig ikke kommet videre? Lærte vi ikke noget som helst af Muhammed-krisen? Betyder Grundloven og vores frihedsrettigheder ikke noget, når det gør ondt? Det har været forstemmende at følge debatten, efter at lovløse horder i sidste uge – igen - satte Nørrebro i brand. Denne gang fordi Rasmus Paludan provokerede dem med sine islamfjendtlige barnagtigheder. Eksempelvis kunne man skærtorsdag i avisen Danmark se Erik Beck Jensen fra Otterup ønske en genindførelse af blasfemiparagraffen, og Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, var på samme linje. Kresten Drejergaard fra Odense mente, at Folketinget nu må afveje ytringsfrihed over for religionsfrihed, fordi, må man forstå, begge dele går ikke på én gang. Eftergivenhed i lange baner. Lad det være slået fast: Rasmus Paludan fortjener kun foragt. Man kan være enig eller uenig i hans kritik af islam, men hans koranafbrændinger og andre tåbeligheder stempler ham entydigt som en præmieidiot. Han blev for nylig dømt for overtrædelse af racismeparagraffen. Grundloven fratager imidlertid ikke præmieidioter retten til at ytre sig og demonstrere. Frihedsrettighederne gælder for os alle. Også dem vi foragter mest. Det er tilsyneladende ikke gået op for politiet i hovedstadsområdet. Det har i flere kredse givet Paludan et forbud mod at demonstrere. Politicheferne siger, at de har afvejet ytringsfrihed mod den offentlige orden og sikkerhed, som Grundloven giver mulighed for. Københavns chefpolitiinspektør, Jørgen Skov, mener ikke, det krænker ytringsfriheden, da Paludan tidligere har haft mulighed for at demonstrere. Hvilket knæfald for voldsmænd, hvoraf en del bekender sig til en religion, der i de lande, de kommer fra, rask væk henretter kristne og kritikere af islam. Nu vinder de. Vores frihedsrettigheder er enestående og skal forsvares med de midler, der er nødvendige. Også når det er præmieidioter der påberåber sig dem. Det må vi aldrig give køb på, men det er vi i gang med. Vi mangler at ruske op i os selv.

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Svar på de helt store spørgsmål