Annonce
Debat

Branden på Scandinavian Star bør efterforskes en gang for alle: Man tramper på ofrene for en alvorlig forbrydelse

Branden på Scandinavian Star - her fotograferet efter bugseringen til Lysekil i Sverige - kostede 159 mennesker livet, heraf 26 børn under 15 år. Arkivfoto: Joakim Roos/Ritzau Scanpix

Mordbranden på Scandinavian Star natten til 7. april 1990, hvor 159 voksne og børn omkom, er stadig uopklaret. Det har også Folketinget konstateret i en forespørgselsdebat 28. marts i år og i en efterfølgende erklæringsafstemning 2. april. Det er først og fremmest dybt smertefuldt for de mange efterladte, men også for samfundet som helhed, at det endnu ikke er lykkedes at finde og straffe de ansvarlige for den største mordbrand i Skandinavien efter Anden Verdenskrig.

Nu læser vi så med interesse i avisen Danmark 12. juni, at sagen igen er kommet på politiets skrivebord, om end der ifølge avisen er tvivl om, hvad der præcist sker: Ifølge Statsadvokaturen er der er tale om en efterforskning, ifølge Københavns Politi er det blot ”undersøgelser af, om der er grundlag for at genoptage sagen.” Københavns Politi afviste ellers 8. januar i år at gå ind i sagen på baggrund af de anmeldelser og de nye oplysninger i sagen, vi i støtteforeningen for brandens ofre og pårørende havde indsendt. Politiet har ikke hidtil villet åbne for en efterforskning - efter vores opfattelse, fordi det også medfører anmeldernes ret til at få beskikket bistandsadvokater, hvorved vi får indblik i politiets materiale. Ved ikke at kalde det en efterforskning, men kun undersøgelse med henblik på videre efterforskning, undgår politiet at blive kigget over skulderen.

Når de forurettede forsøger at gå rettens vej for at få beskikket bistandsadvokater i kølvandet på anmeldelserne, oplyser politiet til retten, at der ikke pågår efterforskning, hvorved de forurettede igen fortaber deres ret til bistandsadvokater. Støtteforeningen er bekendt med, at der er fortaget efterforskninger i august 2018, uden at Københavns Politi har beskikket bistandsadvokater. Endvidere har Københavns Politi ikke fulgt instruksen fra rigsadvokaten om vejledning om bl .a. bistandsadvokater, samt at der skal udstedes kvitteringer for modtagelse af anmeldelser, foruden at politiet altid skal oplyse om journalnumre og andre numre, der identificerer sagen. Det sker bare ikke i denne sag.

24. maj 2019 oplyste Statsadvokaten for København, at Københavns Politi efterforskede sagen, men relevante sagsnumre er på ny udeblevet, og det værste er igen den manglende vejledning for beskikkelse af bistandsadvokater. Hvorfor kan det gå så galt, hvordan kan man tillade dette i et retsstat som Danmark? Og hvorfor kan dette få lov at passere stik imod lovgivningen og vores menneskeret? Hvordan kan man tillade, at der trampes på ofre for en så alvorlig forbrydelse?

Helt ærligt: Skal vi ikke få gjort rent bord og få denne sag endeligt belyst? Søfartsstyrelsen begik fatale fejl, politiet begik alvorlige fejl, domstolene begik samme fejl. Lad os nu mødes og få gjort denne sag færdig på en for alle værdig måde. Beskik de bistandsadvokater, vi har krav på. Den, der ikke erkender sine fejl, begår nye fejl.

Annonce
Mike Axdal
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce