Annonce
Ringkøbing-Skjern

Brancheforening for sprogcentre frygter for fremtiden: - Det er sort, sort, sort, sort, sort

Sprogskolen "Lær Dansk" har indtil årsskiftet til huse i den gamle VUC-bygning på Ringkjøbing Gymnasium. Foto: Jørgen Kirk
Dansk Flygtningehjælps lukning af deres sprogcentre er langt fra overraskende for brancheforeningen De Danske Sprogcentre, der oplever, at mange års pristryk i de kommunale udbud har presset alle landets sprogcentre til det yderste.
Annonce

Danmark: Fremtiden for landets sprogcentre ser bestemt ikke lys ud, og brancheforeningen De Danske Sprogcentre forventer, at der kommer flere lukninger og konkurser i kølvandet på, at Dansk Flygtningehjælp har meldt ud, at organisationen lukker sine 11 sprogcentre.

Og det er ikke kun de private aktører, der er i krise.

Det er derfor et noget presset marked, som blandt andre Ringkøbing-Skjern Kommune nu skal finde en ny udbyder af sprogundervisning i.

- Alle er pressede. De kommunale sprogcentre, jeg har talt med, har mange millioner i underskud. Alle private sprogcentre er pressede til det yderste. Nogle har muligvis en pengetank i baghånden, hvor de kan låne, og nogle har lavet aftaler med de kommuner, de er i, om at få nogle midlertidige tilskud og lån, men alle er pressede til det yderste, og der er ikke en krone tilbage nogen steder hos de, der havde sparet op til dårlige tider. Det er sort, sort, sort, sort, sort, siger Lars Nordborg, der er formand for brancheforeningen.

Han skyder skylden på de mange kommunale udbud, der har presset prisen i en sådan grad, at sprogskolerne ifølge Lars Nordborg ikke kan få det til at hænge sammen længere.

- Vi er chokerede over, at det bliver ved. Vi er meget bekymrede over de lave priser, der er, og at kommunerne spiller udbyderne ud mod hinanden, siger han og indskyder, det kræver store enheder med mange kursister, hvis man skal holde en meget lav pris.

Derfor falder antallet af kursister

  • I 2015 modtog landets kommuner knap 10.600 nye flygtninge, i 2016 knap 7.200, i 2017 knap 2.100 og omkring 850 i 2018. I første kvartal i 2020 er der visiteret 160 flygtninge til kommunerne. Det betyder, at der er færre flygtninge, der skal igennem danskuddannelserne.
  • En anden årsag er en delvis brugerbetaling, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2018 indførte på danskuddannelsen, så EU-borgere, udenlandske arbejdere og studerende skulle betale for at lære dansk.
  • Prisen var her 2000 kroner for hvert modul på danskuddannelsen, der består af op til seks moduler. Dermed kunne kursisterne risikere at skulle ofre 12.000 kroner på danskundervisningen.
  • Radikale Venstre, S-regeringen, SF, Enhedslisten og Alternativet er dog blevet enige om fra juli at afskaffe gebyret.
  • Lars Nordborg, formand for De Danske Sprogskoler, vurderer, at mange venter med at tilmelde sig danskundervisningen, til gebyret er helt fjernet. Derfor er de "tabte" kursister endnu ikke vendt tilbage.
  • Kilde: Udlændinge og Integrationsministeriet og De Danske Sprogskoler
Annonce

Smertegrænsen er nået

Og det med at etablere store hold er også et problem. For antallet af kursister er faldet betragteligt. I 2019 var der således 36 procent færre kursister på sprogskolerne end året forinden, viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det har dog allerede kostet, mener Lars Nordborg, og når sprogskolerne får betaling per kursist, er der kun én ting at gøre. Det er at spare.

- Det eneste sted, man kan spare, er på færre lektioner til kursister om ugen og andre dårligere vilkår som flere i klasserne, mindre lærerstøttet undervisning, dårligere materialer, mindre materialeudvikling, mindre pædagogisk udvikling, færre kurser til lærerne. Det er en uendelig stribe af ting, man er nødt til at skære ned på, når prisen skal helt i bund, siger han og pointerer, at kommunerne er nødt til at gøre op, hvilken kvalitet af danskundervisningen de vil have:

- Og så må man gøre sig klart, at der er en sammenhæng mellem, hvad man betaler for, og hvilken kvalitet man får. Både priser og karakterer falder generelt. Jeg tror, vi har nået smertegrænsen, og i flere kommuner har man overskredet den smertegrænse, hvor priserne simpelthen er blevet så lave, at man ikke kan levere undervisning af den rigtige kvalitet, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce