Annonce
Skjern

Borris tog imod tilflyttere: Ikke vigtigt om de er fra Rumænien eller København

DGI, sogneforeningen og Borrisrådet har indkaldt de lokale østeuropæere og andre nytilflyttere til et møde om foreningslivet i en vestjysk by. Selvfølgelig kombineret med fællesmad. Foto: Jørgen Kirk.

Omkring 40 nytilflyttere fra Østeuropa deltog i går aftes i et møde om foreningslivet i Borris.

Fællesspisning og et oplæg om foreningslivet i det vestjyske på både dansk og engelsk. Det var programmet, da 287 personer i går aftes var til møde i Borris Sports- og Kulturcenter. Blandt deltagerne var der omkring 40 nytilflyttere fra Østueropa, og det var dem, det hele handlede om.

Annonce
George Olaene (th.) er en af de rumænske tilflyttere, der deltog i mødet, hvor Preben Holm fra DGI holdt oplæg om foreningslivet.

Som mange andre byer i det vestjyske har Borris oplevet, at der er kommet en del nytilflyttere fra Østeuropa. Det er hovedsageligt landbruget, som trækker nytilflytterne til Vestjylland.

»For os er det ikke så vigtigt, om nytilflyttere kommer fra Rumænien eller København. Hvis de har valgt at slå sig ned i Borris, så vil vi gerne byde dem velkommen, og gøre hvad vi kan, for at de bliver en del af lokalsamfundet,« siger Jes Nissen, der er formand for Borrisrådet, der sammen med sogneforeningen og DGI står bag arrangementet.

Del af fællesskabet

Og noget tyder på at fællesspisning og et oplæg på engelsk er med til at få nytilfytterne til at føle sig, som en del af lokalsamfundet.

»Det føles som om, at danskerne gerne vil være i familie med os,« siger George Olaene, der bor i Skjern, men har en bror, der bor i Borris.

Han kommer oprindeligt fra Rumænien og har boet i Danmark i næsten tre år.

Jes Nissen fik efter oplægget en del gode tilbagemeldinger fra nytilflytterne fra Østeuropa, men også danske nytilflyttere satte pris på arrangementet.

»Det vigtigste med mødet var, at nytilflytterne oplevede det fællesskab, som vi har. Og at vi godt vil dem.,« siger han.

Skal opsøge det

Det er også op til nytilflytterne at opsøge det lokalmiljø, som de er blevet en del af, så de ikke kommer til at lukke sig om sig selv. Men det er også op til dem, der har boet i byen i længere tid at tage godt imod nye ansigter i Borris.

»Når de nu vælger at bo hos os, så skulle vi være nogle skarn, hvis vi ikke bød dem ordentlig velkomne,« siger Jes Nissen.

Han mener også, at det er vigtigt, hvis Borris vil blive ved med at være en stærk by.

Løfte i flok

Det er nemlig nytilflytterne, der skal være med til at holde den lokale skole og de lokale butikker i gang. Og det håber Jes Nissen, at de i højere grad vil gøre, hvis de føler sig som en del af byen. Og det er der foreningslivet spiller en stor rolle.

»Vi bliver nødt til at tænke lidt længere frem, så vi ikke lige pludselig står og mangler frivillige til de arrangementer, vi gerne vil have,« siger Jes Nissen og fortsætter:

»Jo flere der er med til at løfte i flok, jo flere forskellige aktiviteter kan vi have, og jo bedre bliver det at bo her.«

De største barriere for integrationen er sproget og kulturen. Og med dette møde håber Jes Nissen på, at de er kommet et skridt nærmere end fælles kultur i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danske Handicaporganisationer tager kraftigt afstand fra resultatløn

I de seneste dage har vi kunnet læse om et resultatlønsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen er startet med en artikel om det samme emne i Altinget, hvor der er omtalt 24 kommuner, som sammen med et konsulentfirma har indledt nogle processer, hvor konsulentfirmaet eftersøger muligheder for ændringer i fagområderne. Firmaet bliver enten aflønnet med en konkret timesats eller en procentdel af en given gevinst for kommunen. Det er denne sidste aflønningsform, som er under kritik. Og det er den, som blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet. Der er intet i vejen med, at kommunen arbejder med at gøre tingene bedre og billigere. Det er et fornuftigt og måske også hensigtsmæssigt synspunkt afhængigt af, hvilke fagområder der arbejdes med. Men præstationsaflønning (resultatløn) er ikke i orden. Navnlig ikke, når der arbejdes med fagområder, der arbejder med vore aller svageste medborgere. Denne aflønningsform vil nemt inspirere konsulentfirmaet til at gå efter gevinsten og dermed presse kommunen til at bevæge sig på kanten af lovgivningen og rimeligheden. Ringkøbing-Skjern Kommune hævder, at det ville firmaet aldrig kunne finde på! Hvor ved kommunen det fra? Hvordan har det i øvrigt været muligt at forelægge 25 konkrete sager for konsulenterne uden at komme i konflikt med persondataforordningen? Og er borgerne hørt, og har de givet samtykke? Social- og Sundhedsudvalget har nu også afvist denne aflønningsform. Man kan undres over, at politikerne og topledelsen i kommunens administration slet ikke kendte til aftalen forinden. Nogen, udover fagchefen, må have kendt til aftalen. Er der i øvrigt andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ”købt” ideen? Danske Handicaporganisationer (DH) i Ringkøbing-Skjern vil kraftigt tilslutte sig afvisningen af resultatløn i forhold til vore svageste borgere. Om cirka to år er der igen byrådsvalg. Til den tid er det vigtigt at det anbefales, at der ikke stemmes på politikere, der ikke står bag afvisningen. DH vil forfølge ordentlighed også i sådanne sager.

Annonce