Tarm

Bork Havn Musikfestival ender i plus - men Kim Larsen-effekten udeblev

Et af årets store bands ved Bork Havn Musikfestival Status Quo trak mange tilskuere. Foto: Mads Dalegaard

Traditionen tro har Bork Havn budt på god musik og glade festivalgængere. Forventningen er da også, at festivalen ender med et pænt overskud, men alligevel har festivalen ikke levet helt op til arrangørernes forventninger.

Bork Havn: Rammerne var noget nær ideelle for årets Bork Havn Musikfestival. Med en sjældent varm og solrig dansk sommer kunne Bork Havn Musikfestival og godt 10.000 musikelskere nyde hinandens selskab for 39. gang.

- Vi har haft en rigtig fin festival med godt vejr, mange gode koncerter, god stemning og en masse glade frivillige, der har knoklet over en uge, lyder det fra presse- og marketingansvarlig ved Bork Havn Musikfestival, Arne Enggaard Poulsen.

Med et lydtæppe strikket sammen af kunstnere som Status Quo, Nik & Jay, Italobrothers, Christopher og Jonah Blacksmith var der rig mulighed for at skråle med på favoritsangene - eller lære nogle nye. Selvom årets kunstnere ifølge Arne Enggaard har været populære blandt de deltagere, der havde sikret sig et stykke græsplæne at banke teltpælene ned i, så lykkedes det ikke at tiltrække så mange sommerhusgæster og turister som forventet.

Derfor regner man fra festivalens side ikke med at kunne præsentere et overskud for årets festival i samme kaliber som i 2017.

- Vi manglede lidt på billetsalget inden festivalen. Der var vi lidt bagefter. Og torsdag - som var rekordår i 2017 - mangler vi lidt på omsætningen og billetsalget, siger han.

Kim Larsen-effekten udeblev

Sidste år var da også et rigtig godt år for Bork Havn Musikfestival, som kunne præsentere et overskud på en halv million kroner.

Et for festivalen sjældent stærkt musikprogram med kunstnere som Rasmus Seebach, Magtens Korridorer, L.O.C, Gnags og Kim Larsen virkede som magnet på flere af områdets sommerhusgæster.

Særligt nationalskjalden Kim Larsen trak folk til festivalen om torsdagen sidste år, og derfor havde festivalen også skruet et nøk opad for forventningerne.

- Forventningerne har været lidt større (i år, red.), men omvendt så vidste vi også godt, at vi ville have lidt sværere ved at nå 2017-budgettet (omsætningen fra 2017), siger Arne Enggaard Poulsen og fortsætter:

- Vi vidste nok godt, inden vi gik ind til årets festival, at vi ikke havde samme stærke musikprogram som sidste år, hvor vi havde tre-fire af de helt store navne, mens vi i år havde lidt mere blandede navne.

Samme skæbne forventer man sig ikke på næste år, hvor Bork Havn Musikfestival med 40 år på bagen vil slå teltdugen op til et brag af et jubilæum. I hvert fald har festivalen allerede haft kuglepennen fremme frem mod næste sæson.

- Vi har skrevet kontrakt med to-tre store navne til næste år, som jeg desværre ikke kan afsløre endnu. Men der er lagt op til den helt store fest med de tre navne, lyder det.

Om der igen bliver plads til en svingom til musik fra blandt andre Kim Larsen er endnu uvist, men det er ganske sikkert, at Bork Havn Musikfestival løber af staben for 40. gang fra 30. juli frem til 3. august.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce