Annonce
Kultur

Bork Festival runder en million i overskud

Bork Festival satte rekord i år. Her er det glade koncertgæster til koncerten med Nephew. Foto: Jørgen Kirk
Få dage efter, foreningen bag Rock i Holstebro er gået konkurs, kan Bork Festival melde om et overskud på over én million kroner i jubilæumsåret.

Bork: Kort efter at musikken blev stille på Bork Festival efter 40 års jubilæet, meldte ledelsen ud, at det ville blive et godt år. Nu er regnskabet gjort endeligt op, og formanden Martin Jensen kan bekræfte, at festivalen også økonomisk blev succesfuld.

- Det ender med at blive det bedste resultat nogensinde. Vi rammer et overskud på over én million kroner, siger han.

Dermed har Bork Festival ingen problemer med at udbetale den halve million til foreningerne bag de over 1200 frivillige, der var budgetteret med.

Annonce

Hvad er hemmeligheden?

Nyheden om rekordoverskuddet kommer få dage, efter foreningen bag Rock i Holstebro meldte ud, at den er gået konkurs. Rock i Ringkøbing har også flere i flere omgange haft svært ved at skabe overskud, så hvad er hemmeligheden?

- Der er mange grunde til det fantastiske resultat, som vi naturligvis er både glade for og stolte over. Vi fik lidt ekstra medvind på grund af jubilæet. Med navne som Nephew, Birthe Kjær, Gnags, Rasmus Seebach, L.O.C., Kesi, Hjalmer og Folkeklubben ramte vi også det modne og købestærke publikum godt, og flere af kunsterne var vi ene om at have i år, siger Martin Jensen.

Derudover er det ifølge formanden en fordel at have fire dage at gøre godt med. På den måde bliver afhængigheden af vind, vejr og kunstnere mindre set i forhold til endags-koncerter.

- Selv om vi fik regn, så faldt dråberne heldigt, og det var i det hele taget godt festivalvejr med omkring 22 grader og kun lidt vind. Det er også bare at konstatere, at vores frivillige hjælpere er usædvanligt rutinerede og engagerede, og de har været med til at skabe mange små forbedringer i år med endnu bedre madudbud, en endnu bedre bar og alt lidt mere hyggeligt og indbydende. Vi er kort sagt blevet ret gode til at skabe en festival, siger Martin Jensen, der også melder om en usædvanlig god fredag.

- Fredag aften var der udsolgt for første gang i 20 år i det store telt med plads til 4000 gæster. Med højere billetsalg øger vi også salget på pladsen, så meget gik op i en højere enhed i år, siger han.

Svært at efterfølge rekord

Han er nu selvsagt lidt spændt på næste år.

- Det er altid svært at efterfølge en rekord. Man kommer nemt til at bruge for mange penge efter en succes, så vi skal passe lidt på, siger han med et smil.

- Vi kigger naturligvis rigtig meget til, hvad der sker andre steder i branchen, men det vigtigste er, at vi har fokus på os selv. Derfor er alle grupper da også allerede i gang med at evaluere på, hvad der gik godt i år, og hvad der gik mindre godt. Vi bruger mange penge på musik i forhold til vores størrelse. Men de store navne er med til at markedsføre os ud ad til, så vi vil også have store navne til næste år, samt naturligvis også lokale navne og upcoming stjerner. Det er et større puslespil at få det til at gå op, men når alt spiller, er det jo også det, der giver en et kick, og gør, at man bliver ved år efter år, siger Martin Jensen.

Næste lørdag, 28. september, er der i øvrigt medhjælperfest i Bork Hallen, hvor Martin Jensen regner med at der kommer cirka 350 gæster.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce