Annonce
Ringkøbing-Skjern

Borgmestre i fælles front for tog til Nordvestjylland

Seks midt- og vestjyske borgmester frygter, at landsdelen kan blive afkoblet fra hovednettet. Det vil have katastrofale konsekvenser for den kollektive trafik og muligheden for at komme til hovedstaden, mener de, Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix 2018
Seks midt- og vestjyske borgmestre er nervøse for, at landsdelen bliver koblet af hovednettet ved et kommende transportforlig.

Nordvestjylland: Der venter en række store slagsmål om den kommende infrastruktur i Danmark.

Den socialdemokratiske regering har endnu ikke meldt ud, hvordan den prioriterer transportmilliarderne.

Hver landsdel har mange ønsker.

En ting er helt sikkert. Der bliver ikke råd til det hele.

I Jyllands-Posten er seks midt- og vestjyske borgmestre gået sammen om at skrive et læserbrev, hvor de argumenterer for, at Midt- og Vestjylland ikke bliver en sort plet på det danske toglandkort, hvis landsdelen bliver koblet af.

"Toget, som hver dag kører mellem Struer, Holstebro, Herning og Vejle, videre til København og tilbage igen, er rygraden i den kollektive trafikbetjening af Midt- og Vestjylland. Det er derfor hele Midt- og Vestjyllands forventning, at strækningen Struer-Vejle med direkte forbindelse til København forbliver en del af hovedjernbanenettet i Danmark i et nyt transportforlig. Det er afgørende, hvis regeringen vil leve op til egne visioner om et sammenhængende Danmark med høj - og grøn - mobilitet mellem landsdelene," skriver de syv borgmestre.

Blandt borgmestrene er de tre nordvestjyder: H.C. Østerby (S) fra Holstebro, Niels Viggo Lynghøj (S) fra Struer og Erik Flyvholm (V) fra Lemvig. De øvrige er Lars Krarup (V) fra Herning, Hans Østergaard (V) fra Ringkjøbing-Skjern og Ib Lauridsen (V) fra Ikast-Brande.

De seks borgmestre finder det også afgørende, at den direkte forbindelse mellem Nordvestjylland og resten af Danmark ikke bliver umuliggjort af en ny jernbaneforbindelse mellem Billund og Vejle. Borgmestrene glæder sig derfor over, at transportminister Benny Engelbrecht igen har sat aftalen om fremtidens toginfrastruktur tilbage i spil. Den tidligere aftale ”Investeringsplan 2030” ville ifølge borgmestrene få meget alvorlige konsekvenser for landsdelen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce