Annonce
Læserbrev

Borgmesterens ulighedsprincip: Skal naboer til vindmøller og til højhuse behandles forskelligt?

Læserbrev: Det er med stor undren, jeg læste Borgmester Hans Østergaards (V) indlæg i Dagbladet d. 12. aug. Heri skriver han, at ”byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune allerede i november 2014 besluttede at fastsætte en række kriterier for vindmøllers afstand til beboelse. Blandt disse kriterier er, at alle ejendomme inden for en afstand på 10 gange møllens højde har ret til at få foretaget en værditabsvurdering”.

På det kaotiske byrådsmøde d. 21. maj 2019 blev borgmesteren aftvunget et løfte om, at han ville undersøge, om kommunen kunne få foretaget en værditabsvurdering på naboejendommene til det højhusebyggeri på Bredgade i Videbæk, som byrådet netop behandlede på dette møde.

5. juli kom der svar fra kommunens jurist. ”Det konkluderes derfor, at kommunen ikke kan bede taksationskommissionen om at vurdere et evt. værditab, da dette er uden for taksationskommissionens kompetenceområde. Derudover er det ikke tilladt for kommunen på denne måde at begunstige enkeltpersoner uden en kommunal interesse i det. Det vurderes således, at hverken taksationskommissionen eller kommunen kan hjælpe borgerne med at få vurderet deres eventuelle tab”.

På et opfølgende spørgsmål til juristen slår hun fast, at det vil stride imod princippet om at behandle alle borgere ens.

Så nu står vi altså i den yderst mærkværdige situation, at Ringkøbing-Skjern kommune godt kan få foretaget en værditabsvurdering for nogle af kommunens borgere for på denne måde at hjælpe dem med at få erstatning for gener, der bliver dem påført af et byggeri, mens Ringkøbing-Skjern kommune ikke kan få foretaget en værditabsvurdering for andre af kommunens borgere for på denne måde at hjælpe dem med at få erstatning for gener, der bliver dem påført af et byggeri.

Det kunne være ganske interessant at få en forklaring på, hvordan borgmester Hans Østergaard (v) får det til at harmonere med princippet om at kommunen skal behandle alle borgere ens?

Noget tyder på at Ringkøbing-Skjern kommune har omskrevet lighedsprincippet, så nogen er mere lige end andre!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce