Annonce
Læserbrev

Borgmesterens opbakning til tyske kapitalfonde vajer i blæsten

Læserbrev: Argumenterne om et frit EU-marked for tyske kapitalfondes opkøb af danske vindmøller tilsidesætter nationale hensyn i Danmark til fordel for tyske investorer.

TV Midt/Vest har de seneste aftener haft et tema om, hvorfor vindmøllerne stoppes af tyske kapitalfonde. Ringkøbing-Skjerns borgmester mener, det er helt rimeligt, at tyske kapitalfonde opkøber danske vindmølleparker, og lader møllerne stoppe i blæsevejr. Hans begrundelse er, at det er et liberalt EU-marked. Men de faktiske forhold viser, at de danske klimainvesteringer skal revurderes.

For borgmesteren overser tydeligvis (1), at der er forskellige tilskudsordninger i Danmark og Tyskland, (2) det er tyskernes flaskehals i distributionen af strøm og store decentrale tyske kraftværker ejet af delstater og energiselskaber, der hindrer strømmens frie bevægelighed i EU. Og (3) vi har i andre sammenhænge - som fx oliereserver og sommerhuse - særregler for udenlandske investeringer, samt (4) det er politisk vedtaget, at de danske nærmiljøer skal tilgodeses med ejerandele på favørvilkår, og (5) de danske pensionskasser har vanskeligt ved at finde attraktive - og stort set risikofrie investeringer - men udkonkurreres i dette marked af de tyske kapitalfonde. Der jo indirekte har tilskud med hjemmefra med deres “straftold”, som TV-udsendelserne dokumenterer.

Vil borgmesteren bruge det liberale argument om et frit EU-markedet, bør det også være på vilkår, så tyske og danske investorer ligestilles. Men det er jo ikke tilfældet. Hvad der foregår, gavner ikke klimaet, men er utidig ildhu, fremfor rettidig omhu.

Så udsigten til, at Folketinget med klimaminister Ida Auken og Energiminister Dan Jørgensen i spidsen hælder 3 milliarder kroner i havet med Vesterhav Syd og Nord er beskæmmende. Derfor bør borgmesteren og byrødderne arbejde vedholdende for ændring af disse projekter, hvis de vil gavne Danmark og klimainvesteringerne.

Indrømmet, det er svært gennemskueligt, men borgmesterens argumenter holder bare ikke!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Mand stjal tv i feriecenter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce