Læserbrev

Borgmesteren: Frivillighed og dialog er vejen frem mod nationalparken

Læserbrev: Da vi for to uger siden afholdt borgermøde om den kommende Nationalpark Skjern Å, gav vi alle deltagere en lille pose kaffe med hjem. Det gjorde vi med et ønske om, at de skulle gå hjem og brygge en god kop kaffe, til vi kommer ud og tager en snak om, hvorvidt deres jord skal være en del af Nationalpark Skjern Å eller ej.

”Eller ej” fylder måske ikke meget i dén sætning. Men det gør det i visionen for nationalpark Skjern Å. Det er vigtigt for mig at sige, at det netop er frivilligt, om man ønsker, at ens jord skal være med i nationalparken, eller ej – og om man har lyst til at indgå i en aftale om jordfordeling, eller ej.

Men at dømme ud fra mange af de kommentarer, vi har modtaget efter mødet, så har vi ikke været gode nok til at understrege, at det første, vigtigste og helt ufravigelige princip i skabelsen af Danmarks næste nationalpark er frivillighed og dialog. Ingen lodsejer vil blive tvunget til at indgå i en nationalpark – og ingen vil blive presset eller lokket til at indgå i en nationalpark.

Vi vil derimod gerne i dialog med alle lodsejere. Inden længe vil vi derfor kontakte de første, og frem til efteråret vil vi komme ud og tage en snak med alle lodsejere inden for projektområdet for at høre, om de vil være med i en nationalpark, eller ej. Jeg kan godt forstå, hvis mange er utålmodige, men det er en omfangsrig proces som tager tid.

Nationalpark Skjern Å-Udvalget har i samarbejde med den rådgivende Grønne Følgegruppe besluttet, at områder, der i forvejen er underlagt restriktioner for lodsejeren skulle med i forslaget til nationalparken. Det gælder områder, der er beskyttede eller fredet, ligger i sø- og å-beskyttelseslinjen, er §3 områder, Natura2000-områder, lavbundsjorde osv. Alle disse områder er i forvejen pålagt en form for restriktion, nationalpark eller ej.

Et par af de lodsejere, jeg talte med på borgermødet sagde, at de var ’erfaringsramte’. De havde tidligere stolet på myndighederne, som så alligevel var kommet med restriktioner på, hvordan de måtte dyrke deres jord, fortalte de.

Jeg kan forstå, at man kan føle sig skeptisk og magtesløs, når ens råderet over jorden bliver begrænset. Men den begrænsning har intet at gøre med klassifikationen som nationalpark. Erfaringerne fra de fem eksisterende nationalparker i Danmark viser, at lodsejere ikke er blevet pålagt restriktioner inden for nationalparkafgrænsningen som ikke gælder uden for nationalparken.

Men hvad så, hvis Socialdemokratiet kommer til magten efter folketingsvalget? er jeg et par gange blevet spurgt. Til det kan jeg kun svare, at det er en bred forligskreds af partier i Folketinget, der står bag nationalparkloven. Så jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den bliver ændret - regeringsskifte eller ej.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce