Annonce
Læserbrev

Borgmester: Ro på al den blæst om vindmøllerne

Der er - på alle måder – blæst om vindmøllerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Også så meget, at man ind imellem kan have lyst til at mane til lidt vindstille omtanke.

Læserbrev: Replik til læserbreve fra henholdsvis Kaj Bank Olesen og Dan Brøsch Jensen i Dagbladet den 8. august.

Tilværelsen som borgmester indebærer, at man af og til kommer i strid modvind. Det er et vilkår som jeg lever fint med – også selv om det betyder, at der ind imellem bliver skrevet og sagt noget værre vås om min person og om min politiske ageren.

Det er læserbrevet fra Kaj Bank Olesen, som Dagbladet bragte i torsdags, et rigtig godt eksempel på. Her får Kaj Bank Olesen både kaldt byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune ”rygklapper-politikere” og ”en flok dikkende politiske lammehaler”. Men uagtet, at jeg synes, sprogbrugen er utilstedelig, er det indholdet i læserbrevet, jeg godt vil gå i rette med her.

For vindmøller bliver naturligvis ikke placeret efter ”forgodtbefindende” i Danmark – eller i Ringkøbing-Skjern Kommune for den sags skyld, sådan som Kaj Bank Olesen hævder. Opsætningen af vindmøller kræver en lang og grundig planlægnings- og godkendelsesproces, der inkluderer høringssvar og klageret.

At jeg som borgmester skulle være ”til salg, når vindmølleindustrien kræver det”, og at Vestas skulle have ”total råderet over diverse beslutningsprocesser” i Ringkøbing-Skjern Kommune er postulater, som er ”triste og forstemmende, ja totalt uacceptable” for nu at bruge Kaj Bank Olesens egen retorik.

At påstå, at jeg som borgmester er til salg, når vindmølleindustrien forlanger det, er noget sludder. Jeg er ikke i lommen på nogen som helst.

Vi har i vores kommune mange arbejdspladser i vindindustrien, både direkte hos Vestas og hos underleverandører. Skatteindtægter fra disse virksomheder og deres medarbejdere giver et stort og uhyre vigtigt bidrag til kommunens kasse og er med til at finansiere børnehaver, skoler, fritidstilbud, ældrepleje, infrastruktur osv.

Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de kommuner, som ligger allerhøjst, når det gælder produktivitet - i 2018 mere end 20 procent over landsgennemsnittet.

Jeg står på mål for forsat udvikling og vækst i vores kommune til fordel både for borgerne i kommunen – og for hele Danmark. Det betyder, at jeg til enhver tid vil arbejde for de bedst mulige rammebetingelser for virksomhederne i kommunen, herunder også for Vestas, som er verdensførende inden for vindindustrien. Det manglede da bare!

Dertil skal siges, at byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune allerede i november 2014 besluttede at fastsætte en række kriterier for vindmøllers afstand til beboelse. Blandt disse kriterier er, at alle ejendomme inden for en afstand på 10 gange møllens højde har ret til at få foretaget en værditabsvurdering, ligesom alle borgere / ejendomsejere inden for 10 gange møllens højde skal inddrages ved en direkte invitation til et informationsmøde.

Så når alt kommer til alt, har vi i Ringkøbing-Skjern Kommune faktisk været foran på dette område – ikke fodslæbende, som Kaj Bank Olesens læserbrev antyder.

Der er - på alle måder – blæst om vindmøllerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Også så meget, at man ind imellem kan have lyst til at mane til lidt vindstille omtanke.

Også Dan Brøsch Jensen havde i torsdagens udgave af Dagbladet forfattet et læserbrev som han – med henvisning til kommunens henvendelse til Folketingets partier om Vesterhav Syd-havmølleparken - slutter med dette direkte spørgsmål: ”Hans Østergaard – Hvorfor er du ikke tro mod det oplæg, som et samlet og enigt byråd kom frem til 19. februar 2019?”

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har i flere omgange henvendt sig til folketingspolitikere og Energistyrelsen med et ønske om ændring af placeringen af møllerne i Vesterhav Syd. Der har ligeledes ved flere lejligheder været afholdt møder med Vattenfall i samme sags tjeneste.

I begge tilfælde indtil for nylig uden resultat.

I forbindelse med Miljøklagenævnets hjemvisning af den af Miljøstyrelsen udarbejdede VVM-redegørelse henvendte Byrådet sig igen til Folketingets partier med et ønske om dels at få møllerne længere ud på havet, dels om at opstillingsmønstret ændres, så det opfylder betingelserne om et let opfatteligt mønster som forudsat i VVM-redegørelsen.

Vattenfall meddelte sidst i juni måned, at man nu ville arbejde på at få møllerne placeret tættest muligt på den yderste grænse i det screenede område, og det kan jeg kun bifalde. Jeg anerkender, at der er blevet lyttet til de betænkeligheder, som dele af turisterhvervet, sommerhusejere, borgere og kommune har givet udtryk for.

Det er alene protesterne, der gør, at Vattenfall nu har lyttet og arbejde med den nye placering, idet VVM-redegørelsen ikke hindrer det første valg af placering.

Af henvendelsen anerkender byrådet, at det screenede område anvendes til kystnære møller, og med baggrund heri har jeg endog meget svært ved at se, at jeg ikke skulle være tro mod henvendelsen fra byrådet.

Jeg glæder mig over, at der nu arbejdes på at få møllerne længst muligt ud inden for det screenede område, og at møllerne vil blive opsat i et let opfatteligt mønster, som ønsket. Det er – efter min bedste overbevisning – helt i tråd med det oplæg, som et enigt byråd kom frem til den 19. februar 2019.

Annonce
Hans Østergaard. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce