Annonce
Læserbrev

Borgmester: Ro på al den blæst om vindmøllerne

Der er - på alle måder – blæst om vindmøllerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Også så meget, at man ind imellem kan have lyst til at mane til lidt vindstille omtanke.

Læserbrev: Replik til læserbreve fra henholdsvis Kaj Bank Olesen og Dan Brøsch Jensen i Dagbladet den 8. august.

Tilværelsen som borgmester indebærer, at man af og til kommer i strid modvind. Det er et vilkår som jeg lever fint med – også selv om det betyder, at der ind imellem bliver skrevet og sagt noget værre vås om min person og om min politiske ageren.

Det er læserbrevet fra Kaj Bank Olesen, som Dagbladet bragte i torsdags, et rigtig godt eksempel på. Her får Kaj Bank Olesen både kaldt byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune ”rygklapper-politikere” og ”en flok dikkende politiske lammehaler”. Men uagtet, at jeg synes, sprogbrugen er utilstedelig, er det indholdet i læserbrevet, jeg godt vil gå i rette med her.

For vindmøller bliver naturligvis ikke placeret efter ”forgodtbefindende” i Danmark – eller i Ringkøbing-Skjern Kommune for den sags skyld, sådan som Kaj Bank Olesen hævder. Opsætningen af vindmøller kræver en lang og grundig planlægnings- og godkendelsesproces, der inkluderer høringssvar og klageret.

At jeg som borgmester skulle være ”til salg, når vindmølleindustrien kræver det”, og at Vestas skulle have ”total råderet over diverse beslutningsprocesser” i Ringkøbing-Skjern Kommune er postulater, som er ”triste og forstemmende, ja totalt uacceptable” for nu at bruge Kaj Bank Olesens egen retorik.

At påstå, at jeg som borgmester er til salg, når vindmølleindustrien forlanger det, er noget sludder. Jeg er ikke i lommen på nogen som helst.

Vi har i vores kommune mange arbejdspladser i vindindustrien, både direkte hos Vestas og hos underleverandører. Skatteindtægter fra disse virksomheder og deres medarbejdere giver et stort og uhyre vigtigt bidrag til kommunens kasse og er med til at finansiere børnehaver, skoler, fritidstilbud, ældrepleje, infrastruktur osv.

Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de kommuner, som ligger allerhøjst, når det gælder produktivitet - i 2018 mere end 20 procent over landsgennemsnittet.

Jeg står på mål for forsat udvikling og vækst i vores kommune til fordel både for borgerne i kommunen – og for hele Danmark. Det betyder, at jeg til enhver tid vil arbejde for de bedst mulige rammebetingelser for virksomhederne i kommunen, herunder også for Vestas, som er verdensførende inden for vindindustrien. Det manglede da bare!

Dertil skal siges, at byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune allerede i november 2014 besluttede at fastsætte en række kriterier for vindmøllers afstand til beboelse. Blandt disse kriterier er, at alle ejendomme inden for en afstand på 10 gange møllens højde har ret til at få foretaget en værditabsvurdering, ligesom alle borgere / ejendomsejere inden for 10 gange møllens højde skal inddrages ved en direkte invitation til et informationsmøde.

Så når alt kommer til alt, har vi i Ringkøbing-Skjern Kommune faktisk været foran på dette område – ikke fodslæbende, som Kaj Bank Olesens læserbrev antyder.

Der er - på alle måder – blæst om vindmøllerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Også så meget, at man ind imellem kan have lyst til at mane til lidt vindstille omtanke.

Også Dan Brøsch Jensen havde i torsdagens udgave af Dagbladet forfattet et læserbrev som han – med henvisning til kommunens henvendelse til Folketingets partier om Vesterhav Syd-havmølleparken - slutter med dette direkte spørgsmål: ”Hans Østergaard – Hvorfor er du ikke tro mod det oplæg, som et samlet og enigt byråd kom frem til 19. februar 2019?”

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har i flere omgange henvendt sig til folketingspolitikere og Energistyrelsen med et ønske om ændring af placeringen af møllerne i Vesterhav Syd. Der har ligeledes ved flere lejligheder været afholdt møder med Vattenfall i samme sags tjeneste.

I begge tilfælde indtil for nylig uden resultat.

I forbindelse med Miljøklagenævnets hjemvisning af den af Miljøstyrelsen udarbejdede VVM-redegørelse henvendte Byrådet sig igen til Folketingets partier med et ønske om dels at få møllerne længere ud på havet, dels om at opstillingsmønstret ændres, så det opfylder betingelserne om et let opfatteligt mønster som forudsat i VVM-redegørelsen.

Vattenfall meddelte sidst i juni måned, at man nu ville arbejde på at få møllerne placeret tættest muligt på den yderste grænse i det screenede område, og det kan jeg kun bifalde. Jeg anerkender, at der er blevet lyttet til de betænkeligheder, som dele af turisterhvervet, sommerhusejere, borgere og kommune har givet udtryk for.

Det er alene protesterne, der gør, at Vattenfall nu har lyttet og arbejde med den nye placering, idet VVM-redegørelsen ikke hindrer det første valg af placering.

Af henvendelsen anerkender byrådet, at det screenede område anvendes til kystnære møller, og med baggrund heri har jeg endog meget svært ved at se, at jeg ikke skulle være tro mod henvendelsen fra byrådet.

Jeg glæder mig over, at der nu arbejdes på at få møllerne længst muligt ud inden for det screenede område, og at møllerne vil blive opsat i et let opfatteligt mønster, som ønsket. Det er – efter min bedste overbevisning – helt i tråd med det oplæg, som et enigt byråd kom frem til den 19. februar 2019.

Annonce
Hans Østergaard. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce