Annonce
Ringkøbing

Borgmester om tabersag: Jeg ærgrer mig gul og grøn

Borgmester Hans Østergaard (V) ved endnu ikke, om kommunen vil anke den tabte sag mod sin eksterne rådgiver i bredbåndsudbuddet. Arkivfoto

Hans Østergaard (V) er ked af, at det mislykkede bredbåndsudbud igen giver udgifter til kommunen, efter at man netop har tabt den retssag, man anlagde mod en rådgiver sidste år.

Ringkøbing-Skjern: En ærgerlig sag.

Sådan beskriver borgmester Hans Østergaard (V) det retslige efterspil, som netop har dømt kommunen som taber i en sag anlagt mod Netplan, der rådgav Ringkøbing-Skjern Kommune i forbindelse med bredbåndsudbuddet for flere år siden.

- Jeg ærgrer mig gul og grøn, hver gang vi kommer ud for en sag, som ender med at koste kommunen penge. Ud fra mit kendskab til sagen, så er den selvfølgelig anlagt i forhåbning om at vinde, men sådan gik det altså ikke, siger han om byretsdommen.

Kommunen er dømt til at betale en kvart million i sagsomkostninger. Tidligere har man været nødt til at punge ud med otte millioner i erstatning for den brudte bredbåndskontrakt og næsten fire millioner i ekstern advokatbistand.

Hans Østergaard har ikke haft lejlighed til at læse dommen og kender derfor ikke detaljerne i rettens begyndelse for at frikende Netplan for fejlagtig rådgivning. Derfor ved han heller ikke, om kommunen overvejer at anke sagen til landsretten.

- Der kommer et tidspunkt, hvor vi skal slå to streger i sandet. Om det er nu, kan jeg ikke sige noget om.

Niels Rasmussen (SF) rejser kritik af, at der med dommen stadig ikke er udpeget nogen ansvarlige for, at sagen kørte af sporet. Borgmesteren har dog ikke umiddelbart behov for at udpege nogen.

- Der er tale om en kompleks sag. Man kan aldrig undgå, at noget går galt, selv om vi selvfølgelig gør, hvad vi kan, for ikke at fejle, siger Hans Østergaard.

Han afviser også, at der skulle være noget mærkeligt i at have advokatfirmaet Bech Bruun til at føre sagen i retten mod Netplan.

- Det er rigtigt, at vi har både brugte Netplan og Bech Bruun som rådgivere i forbindelse med bredbåndsudbuddet, men jeg opfatter det og sagen mod Netplan som to helt forskellige opgaver, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce