Ringkøbing

Borgmester om tabersag: Jeg ærgrer mig gul og grøn

Borgmester Hans Østergaard (V) ved endnu ikke, om kommunen vil anke den tabte sag mod sin eksterne rådgiver i bredbåndsudbuddet. Arkivfoto

Hans Østergaard (V) er ked af, at det mislykkede bredbåndsudbud igen giver udgifter til kommunen, efter at man netop har tabt den retssag, man anlagde mod en rådgiver sidste år.

Ringkøbing-Skjern: En ærgerlig sag.

Sådan beskriver borgmester Hans Østergaard (V) det retslige efterspil, som netop har dømt kommunen som taber i en sag anlagt mod Netplan, der rådgav Ringkøbing-Skjern Kommune i forbindelse med bredbåndsudbuddet for flere år siden.

- Jeg ærgrer mig gul og grøn, hver gang vi kommer ud for en sag, som ender med at koste kommunen penge. Ud fra mit kendskab til sagen, så er den selvfølgelig anlagt i forhåbning om at vinde, men sådan gik det altså ikke, siger han om byretsdommen.

Kommunen er dømt til at betale en kvart million i sagsomkostninger. Tidligere har man været nødt til at punge ud med otte millioner i erstatning for den brudte bredbåndskontrakt og næsten fire millioner i ekstern advokatbistand.

Hans Østergaard har ikke haft lejlighed til at læse dommen og kender derfor ikke detaljerne i rettens begyndelse for at frikende Netplan for fejlagtig rådgivning. Derfor ved han heller ikke, om kommunen overvejer at anke sagen til landsretten.

- Der kommer et tidspunkt, hvor vi skal slå to streger i sandet. Om det er nu, kan jeg ikke sige noget om.

Niels Rasmussen (SF) rejser kritik af, at der med dommen stadig ikke er udpeget nogen ansvarlige for, at sagen kørte af sporet. Borgmesteren har dog ikke umiddelbart behov for at udpege nogen.

- Der er tale om en kompleks sag. Man kan aldrig undgå, at noget går galt, selv om vi selvfølgelig gør, hvad vi kan, for ikke at fejle, siger Hans Østergaard.

Han afviser også, at der skulle være noget mærkeligt i at have advokatfirmaet Bech Bruun til at føre sagen i retten mod Netplan.

- Det er rigtigt, at vi har både brugte Netplan og Bech Bruun som rådgivere i forbindelse med bredbåndsudbuddet, men jeg opfatter det og sagen mod Netplan som to helt forskellige opgaver, siger borgmesteren.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce