Annonce
Ringkøbing-Skjern

Borgmester krydser fingre for en 2+1-vej i 2025

Borgmester Hans Østergaard (V) tror på en 2+1-vej i 2025. Også viceborgmester Søren Elbæk (S) er optimist. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Selv om hverken transportministeren eller erhvervsministeren havde vejløfter med til Ringkøbing, så er både borgmester og viceborgmester optimister og tror på bedre vejforbindelser indenfor de næste år.

Ringkøbing-Skjern: Mavefornemmelsen er god.

Både borgmester Hans Østergaard (V) og viceborgmester Søren Elbæk (S) er nemlig overbeviste om, at der i den nærmeste fremtid er mere asfalt på vej til Vestjylland. Sådan lød meldingen i hvert fald efter mandagens dobbelte ministerbesøg, hvor den længe ønskede 2+1-vej var på dagsordenen.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld, selv om vi ikke fik nogen løfter. Vi fik et klart signal om, at ministrene har forståelse for vores relativt beskedne ønske. I infrastruktursammenhæng, så koster vores 2+1-vej et lille beløb og den samfundsmæssige forrentning er god. Derfor tror jeg på, at vejen kommer, siger Elbæk.

Hvornår?

- Det kan vi af gode grunde ikke sige noget præcist om. Men mit bud er, at vi har vejen omkring 2025. Jeg har noteret mig, at transportministeren ikke har stoppet processen med VVM-redegørelsen, som netop er sat i gang. Det opfatter jeg som et signal til, at det er et projekt, man vil realisere, siger Hans Østergaard.

Begge er meget tilfredse med, at ministerduoen nu har lyttet til de lokale argumenter og oplevet forholdene på landevejen i virkeligheden.

- Det er altid en fordel, at vi har set hinanden i øjnene. Ministrene har forstået, at opgraderingen af vejen handler mere om erhvervsudvikling end trafikafvikling. Vores virksomheder har brug for at kunne fragte varer ud af kommunen og medarbejdere til og fra kommunen. Og det er der en anerkendelse af, siger Søren Elbæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];