Annonce
Ringkøbing-Skjern

Borgmester forsøgte at bremse budget-praleri

Borgmester Hans Østergaard (V) er glad for at hele byrådet står bag budgettet, som tirsdag blev førstebehandlet. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det er et stærkt signal, at byrådet står sammen om at spare næsten 300 millioner de kommende fire år, mener borgmesteren.

Ringkøbing-Skjern: Der er ingen grund til, at politikere på stribe praler af hvilke upopulære besparelser, de har forhindret resten af byrådet i at gennemføre under de netop overståede budgetforhandlinger.

Det mener borgmester Hans Østergaard (V), som under førstebehandlingen af den kommunale budgetaftale på byrådsmødet tirsdag forsøgte at sætte en stopper for selvrosen.

Det skete, efter Kristendemokraternes gruppeformand Kristian Andersen som den første havde remset en række af de besparelser, han og partifællerne var glade for at have kæmpet for at få pillet ud af budgettet.

- Nu er det et enigt byråd, der står bag aftalen. Derfor behøver vi ikke hele vejen rundt at fortælle, hvad vi er glade for. Jeg kunne også nævne ting, der ikke kom med i budgettet. Men vi står bag aftalen alle sammen, fastslog borgmester Hans Østergaard, der kalder det et stærkt signal, at det lykkedes at nå til enighed.

Det var dog ikke helt nok til at bremse den politiske tilfredshed med, at Tarm Bibliotek forsvandt fra sparekataloget. Det blev også noteret, at der heller ikke bliver lavet om på de ældres klippekortordning, sengetøjsskift, rengøring, ligesom folkeskolen også foreløbigt slipper.

At det bestemt ikke er let at få 29 byrådsmedlemmer til at blive enige om at spare næsten 300 millioner de kommende fire på, blev understreget af SF’s gruppeformand Niels Rasmussen.

- I mine mange år i politik har jeg aldrig oplevet så intense forhandlinger, sagde han.

Sikkert er det, at byrådet beskylder udligningsordningen for, at Ringkøbing-Skjern i opgangstid skal ud og spare gigantiske summer. Ifølge borgmesteren mister Ringkøbing-Skjern næste år 80 millioner i udligningen. Det svarer til 1109 kroner pr. borger, fortalte han på byrådsmødet.

Derfor opfordrede han til at presse på for en udligningsreform. Den er viceborgmester Søren Elbæk (S) helt med på.

- Det er en stor opgave, den socialdemokratiske regering har påtaget sig. Det holder vi øje med. For det virker pivskævt, at vi er nødt til at spare over en kvart milliard, sagde han.

Både borgmesteren og viceborgmesteren er meget tilfredse med, at det trods de massive besparelser alligevel er lykkedes at indgå en aftale, som også giver plads til nye tiltag.

- Jeg synes, vi har indgået et forlig, som er afbalanceret mellem kernevelfærd og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune, lød det fra Søren Elbæk.

Der var blandt andet opbakning til Venstres forslag om at hæve lokaletilskuddet, noget foreningerne glæder sig over. Der bliver også plads til at bevare biblioteket i Tarm, ligesom der på anlægssiden er fundet penge til nye lokaler til ungdomsskolen i Skjern, en daginstitution i Videbæk og en vejløsning i Søndervig, som er presset af udsigten til endnu tættere trafik, når ferieparken Lalandia åbner. Og så fik Socialdemokratiet sit særlige skoleudvalg, som skal udarbejde en robust og fremtidssikret skolestruktur.

Men der er også anledning til bekymrede panderynker. For godt nok lykkedes det også at finde penge til at lukke budgethullerne på området for anbringelser af børn og på handicap og psykiatriområder med henholdsvis 5 og 15 millioner kroner til næste år. Men de kommende år bliver der også udfordringer.

- Kerneopgaver er under pres. Vi har afværget en del i 2020, og så krydser vi fingre for bedre udligning. Jeg bemærker, at Socialdemokraterne holder øje med regeringen. Men jeg hører også Rødovres borgmester sige, at der ikke er behov for en ny udligningsordning. Lad os lige se, hvad der kommer ud af det, inden vi glæder os for tidligt, sagde Niels Rasmussen (SF).

Budgettet skal andenbehandles på næste byrådsmøde. Til den tid har medarbejdere og andre haft mulighed for at komme med indsigelser, ligesom politikerne kan komme med ændringsforslag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce