Ringkøbing-Skjern

Én eller flere rækker? Uenighed om høringssvar til nyt Vesterhav Syd-oplæg

Der er ikke enighed i byrådet, om hvordan Ringkøbing-Skjerns Kommunes høringssvar til det nye oplæg til placeringen af Vesterhav Syd-havvindmøllerne. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Vi skal i vores høringssvar anerkende, at Vattenfall har lyttet til os og nu arbejder på at få møllerne længere ud i screeningsområdet, siger Hans Østergaard.

Ringkøbing-Skjern: Også Ringkøbing-Skjern Kommune vil sende et høringssvar til Energistyrelsen, der har bedt om forslag og ideer til, hvilke forhold der skal behandles i den kommende VVM-redegørelse for Vesterhav Syd.

Svaret skal formuleres på økonomiudvalgsmødet 13. august, og der er ikke enighed om teksten.

Byrådsmedlem, løsgænger Lennart Qvist opfordrer byrådet til at sende et høringssvar, der kræver Vesterhav Syd-møllerne så langt ud som muligt.

- Det er vigtigt, at vi får sendt et høringssvar, og jeg synes, vi skal gøre opmærksom på, at møllerne skal så langt ud som muligt, og helst 20 kilometer. Vi skal sige dét, vi ønsker, og så må myndighederne beslutte ud fra det. Hvis 20 kilometer ikke er muligt, må alternativet være en placering med udgangspunkt ved Hvide Sande Havn, som byrådet selv foreslog i et høringssvar fra 2012. Ved Hvide Sande er der møller i forvejen og industrianlæg, så der vil møllerne skæmme kysten mindst muligt, siger Lennart Qvist.

Han lægger sig dermed på linje med Vesterhav Syd-modstandere, der kræver møllerne placeret så langt mod sydvest som muligt, gerne i en klump eller i to rækker.

Borgmester Hans Østergaard (V) er ikke enig i Qvists udlægning.

- Byrådet sendte i februar en henvendelse til Folketingets partier om at få møllerne længere ud på havet inden for screeningsområdet, som vi anerkendte som værende fra fire til 10 kilometer fra kysten. Alle anerkender, at Vattenfall har lyttet til kritikken og nu arbejder benhårdt på at få dem ud så tæt på 10 kilometers grænsen som mulig. Det er jeg tilfreds med, og det har jeg en forventning om, at byrådet også er. Derfor skal vi sende et anerkendende høringssvar, siger Østergaard.

Vattenfall har meldt ud, at selskabet satser på at sætte møllerne op på én lang række, så langt ude mod 10 kilometer grænsen. Skal de stå i to rækker, vil rækken tættest på kysten blive mere synlig, lyder logikken.

Borgmesteren vil ikke have problemer med at bakke op om placeringen på én række.

- Ved at anerkende Vattenfalls arbejde med at få møllerne ud på 10 kilometer nikker vi også ja til, at vi godt kan se placeringen på én lang række. Jeg kan være usikker på, hvad der kommer til at fylde mest visuelt. Hvis de skal stå fra Hvide Sande og mod nordvest i to rækker, vil det blive mere bastant. De to rækker vil komme til at ende oppe mellem Søndervig og Hvide Sande. Det er jo ikke sådan, at de bliver usynlige. Måske tværtimod, fordi de vil stå i to rækker, siger Hans Østergaard.

Deadline for høringssvar til Energistyrelsen er 16. august.

Hvordan skal møllerne placeres inden for dette område, der går ud til ti kilometer. I to rækker ud for Hvide Sande og mod nordvest - eller i én lang række? Det bliver det næste tema i Vesterhav Syd-sagen. Ill.: Energistyrelsen.
0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce