Ringkøbing

Borgerne er ligeglade: Derfor fortsætter Ringkøbing-Skjern på Folkemødet

De seneste år har Ringkøbing-Skjern brugt Folkeskibet til sine arrangementer på Folkemødet. Skuden er med igen i år. Arkivfoto

Ny måling viser, at mere end hver tredje dansker ikke mener, at Folkemødet på Bornholm vedkommer dem. Det får dog ikke Ringkøbing-Skjern Kommune til at revurdere sin satsning.

Ringkøbing-Skjern: Når Folkemødet på Bornholm torsdag bliver skudt i gang på havnen i Allinge, vil Ringkøbing-Skjern endnu en gang været en aktiv del af begivenheden med folkeskib og en stribe arrangementer.

For fem måneder siden valgte politikerne at sætte en 1,2 millioner kroner af over de kommende tre år til festlighederne på klippeøen.

Det skete ifølge viceborgmester Søren Elbæk (S), fordi Folkemødet er et godt sted at markedsføre kommunen.

Sidste år var Ringkøbing-Skjern i øvrigt den kommune, som brugte tredjeflest penge på Folkemødet - kun overgået af København og Bornholm.

Men alt tyder på, at borgerne er knap så begejstrede for satsningen.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten mener 36 procent af de adspurgte danskere, at Folkemødet slet ikke vedkommer dem. 27 procent svarer, at det folkelige arrangement kun vedkommer dem i mindre grad. Det svarer til i alt 63 procent.

Ifølge undersøgelsen mener kun fem procent, at Folkemødet i høj grad vedkommer dem, mens 20 procent i nogen grad er med. 12 procent svarer ved ikke.

Tallene skræmmer dog ikke borgmester Hans Østergaard (V).

- Politisk stof er ikke altid så let at engagere borgerne i. Men jeg synes faktisk ikke, det er så ringe, hvis en tredjedel faktisk synes, at Folkemødet vedkommer dem, siger han.

Borgmesteren skal i år med til Folkemødet for første gang, hvor han blandt andet skal deltage i debatter om turisme og madkultur.

- Det er emner, som er vedkommende for borgerne i vores kommune. Det kan godt være, at de ikke engagerer sig i selve Folkemødet. Men jeg tror på, at det gavner vores kommune, at vi er med til at sætte en dagsorden. Dermed kan Folkemødet få en betydning for borgerne på længere sigt. Personligt vil jeg også bruge arrangementet til at netværke, fortæller Hans Østergaard.

Derfor er det da også borgmesterens vurdering, at kommunens engagement fortsat er pengene værd.

Udover borgmesteren og viceborgmesteren deltager tre byrådsmedlemmer i Folkemødet på Bornholm. Viceborgmester Søren Elbæk har tidligere fastslået, at han tager afsted for egen regning og heller ikke de øvrige byrådsmedlemmer får deres billet betalt af kommunen.

- Vi udsteder ikke 29 billetter. De byrådsmedlemmer, som har lyst til at deltage, skal selv finde ud af at finansiere udgiften, fortæller Hans Østergaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce