Annonce
Skjern

Borgermøde om Skjern midtbys fremtid: Frygten for tomme butikker lurer under overfladen

248 deltog i borgermødet om fremtiden for det gamle rådhus og Innovest-udvidelsen. Foto: Christian Baadsgaard
Tanken om at flytte Borgerservice og Jobcentret til Innovest, vækker bekymring i Skjern, selvom der er mange spændende muligheder for at anvende rådhusgrunden til noget andet.

SKJERN: Jobcentret kan godt flytte, men hvis borgerservice flytter fra Skjern midtby og ud til Innovest II, vil det være et tab for byen.

Sådan var indtrykket hos værterne ved dialogbordene, da de efter borgermødet om Innovest II og Skjern midtby samledes for at følge op på det, som borgerne havde sagt. Under den åbne debat i plenum, kom Bent Brodersen, formand for handelsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommunen med en klar og tydelig advarsel:

- Al evidens siger, at det vil være en katastrofe, hvis man flytter offentlige funktioner ud af byen. Både Kommunernes Landsforening, DI og Dansk Erhverv siger det. Hvad I ellers beslutter jer til, vil jeg ikke blande mig i, men det vil være et søm til handelslivets ligkiste i byen, sagde Bent Brodersen.

Jens Fjord, der gennem flere årtier havde forretning i Skjern, opfordrede til, at alt den flow, der i forvejen er i byen, skal bevares, og man skal sørge for at få alt det flow til, som er muligt. Forinden havde arkitekt Bo Christensen holdt et oplæg, hvor han fremlagde nogle skitser til, hvad det gamle rådhus kunne bruges til, hvis funktionerne flytter ud i Innovest II. Et sted med lejligheder i flere etager og fælles faciliteter. Skjern Handelsforening foreslog, at der kunne et kommende nationalparkcenter ligge, og generelt var der stor begejstring for de tanker, som Bo Christensen havde visualiseret. Men der er også skepsis.

Tidligere ejer af Sahl Cykler & Legetøj, Jens Sahl, var noget skeptisk overfor tanken om at flytte funktionerne fra rådhuset til Innovest.

- Hvis det er væk, bliver det en katastrofe, og de højhuse kan laves ude ved Byskolen, sagde Jens Sahl.

Annonce
- Jeg er glad for, at jeg kun bor til leje. Men jeg er ked af det på de kollegaers vegne, som ejer bygningerne, siger Uffe Mikkelsen, indehaver af Sahl Cykler og Legetøj i Skjern. Arkivfoto: Christian Baadsgaard

Strøgsalg vil falde

Nuværende ejer af Sahl Cykler og Legetøj, Uffe Mikkelsen, er en af dem, der er meget skeptisk over for flytteplanerne.

- Jeg er glad for, at jeg kun bor til leje. Men jeg er ked af det på de kollegaers vegne, som ejer bygningerne, siger Uffe Mikkelsen.

Særligt faldt det ham for brystet, at en af argumenterne for at flytte ud i Innovest er at kantineforholdene der kan blive udnyttet mere optimalt. Som Uffe Mikkelsen konstaterer, så kunne det være noget, der kunne komme de lokale restauranter til gavn, at der skulle leveres mad til de kommunalt ansatte dagligt. Og det er netop frokostpausen, som Uffe Mikkelsen frygter for.

- Strøghandlen i frokostperioden vil falde markant. Vi har ikke kæmpestore virksomheder i byen, som kan trække det, siger Uffe Mikkelsen.

Forretningen er en af Skjerns allerældste, og har gennem de senere år bevidst valgt at gå mod strømmen for at bevare handelslivet i byen. Således har Sahl Cykler og Legetøj fravalgt at have en webshop, for at markere sig med gamle dyder som personlig betjening. Men hvis kommunen flytter sine funktioner, er der risiko for endnu flere tomme butikker, og det kan sætte forretningens principper til tælling.

- Vi kan blive nødt til at have en webshop, og det vil være en skandale, hvis vi skal til at drive det fra en industrihal, fastslår Uffe Mikkelsen.

Åbner for at beholde borgerservice

Borgmester Hans Østergaard (V) fastslår, at det ikke kun handler om kantinedrift, men også om uddannelse og beskæftigelse. Her vil der være en stor synergi-effekt i, at jobcentret kommer til at ligge dør om dør med erhvervslivet og uddannelserne i Innovest.

- Videbæk og Hvide Sande lever da udmærket, selvom de ikke har borgerservice. Hvad med alle de andre, der ikke har Borgerservice? Sandsynligheden for at den handel, der lægges i Skjern, mangler andre steder, er også til stede. Bosætningen på rådhusgrunden må da også give noget til byen, siger Hans Østergaard.

Han peger på, at en løsning kan være at beholde borgerservice på rådhusgrunden og så have jobcentret i Innovest.

- Skjern er en hyper-aktiv by, så jeg er ikke så bekymret for byen, vurderer Hans Østergaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce