Annonce
Vestjylland

Borger foreslår alternativ til nye omstridte elmaster

Familien Bækstrøm risikerer at få nye 35 meter høje elmaster blot 100 meter fra deres hus, og derfor er de en af de familier på Hestbjergvej, som har protesteret mod de nye master. Henrik Bækstrøm (t.v.) foreslår i stedet at supplere med et jævnstrømskabel til effektiv transport af strøm over lange afstande. Foto: Jens Kirk
Henrik Bækstrøm, der bor nær Idomlund, foreslår, at man beholder den nuværende elforbindelse til grænsen - og så supplerer med et jævnstrømskabel til effektiv transport af el over lange afstande.

IDOMLUND: Henrik Bækstrøm er en af de borgere vest for Holstebro, som har udsigt til at få 35 meter høje elmaster tæt på sit hus, og som allerhelst så den ny 400 kilovolt forbindelse lagt i kabler.

- Eller også må de beholde masterne på statens eget område i stedet for at flytte dem tæt på os, siger Henrik Bækstrøm med henvisning til, at de nuværende master står på kasernens øvelsesområde - men altså master, som militæret gerne vil slippe for.

Henrik Bækstrøm har dog også tænkt på en anden mulighed, hvis det kun kan lade sig gøre at lægge 26 kilometer af de 170 kilometer nye højspændingsledning i jorden.

- Det må kunne laves på en anden måde, så man beholder den nuværende forbindelse - og så supplerer med et nedgravet kabel med jævnstrøm, siger Henrik Bækstrøm.

Jævnstrøm i kabler bliver brugt som en effektiv måde at transportere store mængde strøm over lange afstande. Det sker både mellem Norge og Jylland og under Storebælt. Til gengæld er jævnstrøm ikke uegnet til lokal elforsyning.

- Med jævnstrøm mindsker man oven i købet energitabet. Og det er jo netop store mængder strøm fra nye vindmøller på havet, som er begrundelsen for, at linjen skal forstærkes, siger Henrik Bækstrøm.

Både i Sverige og Tyskland bruger man jævnstrøm til transport af el over store afstande - og som løber ved siden af vekselstrøm til lokal forsyning.

Det er ikke fordi, han så ønsker, at de nuværende elmaster bliver stående, selv om de ikke står tæt på hans hus.

- Sådanne forbindelser lægger man i jorden andre steder, siger Henrik Bækstrøm.

Annonce
Den nuværende højspændingsledening på 150 kilovolt løber gennem kasernens øvelsesområde. Henrik Bækstrøm foreslår i princippet at beholde den og supplere med et jævnstrømskabel til effeltiv transport af el el over lange afstande. Foto: Jens Kirk

Dækker ikke behovet

Energinet har tidligere undersøgt muligheden for at lægge en jævnstrømsforbindelse i stedet for de elmaster med vekselstrøm. Men konstateret, at det både vil være for kompliceret og risikabelt og for dyrt.

Men Energinet har ikke undersøgt præcist det, som Henrik Bækstrøm foreslår, hvor jævnstrømskabel er motorvejen til transport over store afstande. Mens landevejen med mange af- og tilkørsler for el skal være de nuværende master.

Selv om dette alternativ ikke er vurderet direkte, så mener Christian Jensen, der er projekleder hos Energinet dog ikke, at det er en mulighed.

- Vi har ikke blot brug for at få transporteret store mængder strøm fra Idomlund til Endrup eller til grænsen. Vi har også behov for at kunne samle strøm fra vindmøller og solceller op i især Stovtrup ved Varde, og så dur jævnstrøm ikke, siger Christian Jensen.

Allerede i dag er man ofte nødt til at standse vindmøller i kraftigt blæsevejr, fordi elforbindelserne ikke er kraftige nok.

- Med nye solcelleparker og havvindmøller, vil det blive forværret, så det haster med en forstærkning, siger Christian Jensen.

Henrik Bækstrøm er til gengæld rystet over, hvis det er rigtigt, at Energinet har fået ændret konklusionen i en rapport fra et canadisk konsulentfirma om muligheden for at lægge hele den nye elforbindelse i jorden, som Jyllands-Posten har afdækket.

- Det er bekymrende, og det er uhørt, hvis statslige myndigheder manipulerer med folk, og nogle bør stilles til ansvar, siger Henrik Bækstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce