Annonce
Vestjylland

Borger foreslår alternativ til nye omstridte elmaster

Familien Bækstrøm risikerer at få nye 35 meter høje elmaster blot 100 meter fra deres hus, og derfor er de en af de familier på Hestbjergvej, som har protesteret mod de nye master. Henrik Bækstrøm (t.v.) foreslår i stedet at supplere med et jævnstrømskabel til effektiv transport af strøm over lange afstande. Foto: Jens Kirk
Henrik Bækstrøm, der bor nær Idomlund, foreslår, at man beholder den nuværende elforbindelse til grænsen - og så supplerer med et jævnstrømskabel til effektiv transport af el over lange afstande.

IDOMLUND: Henrik Bækstrøm er en af de borgere vest for Holstebro, som har udsigt til at få 35 meter høje elmaster tæt på sit hus, og som allerhelst så den ny 400 kilovolt forbindelse lagt i kabler.

- Eller også må de beholde masterne på statens eget område i stedet for at flytte dem tæt på os, siger Henrik Bækstrøm med henvisning til, at de nuværende master står på kasernens øvelsesområde - men altså master, som militæret gerne vil slippe for.

Henrik Bækstrøm har dog også tænkt på en anden mulighed, hvis det kun kan lade sig gøre at lægge 26 kilometer af de 170 kilometer nye højspændingsledning i jorden.

- Det må kunne laves på en anden måde, så man beholder den nuværende forbindelse - og så supplerer med et nedgravet kabel med jævnstrøm, siger Henrik Bækstrøm.

Jævnstrøm i kabler bliver brugt som en effektiv måde at transportere store mængde strøm over lange afstande. Det sker både mellem Norge og Jylland og under Storebælt. Til gengæld er jævnstrøm ikke uegnet til lokal elforsyning.

- Med jævnstrøm mindsker man oven i købet energitabet. Og det er jo netop store mængder strøm fra nye vindmøller på havet, som er begrundelsen for, at linjen skal forstærkes, siger Henrik Bækstrøm.

Både i Sverige og Tyskland bruger man jævnstrøm til transport af el over store afstande - og som løber ved siden af vekselstrøm til lokal forsyning.

Det er ikke fordi, han så ønsker, at de nuværende elmaster bliver stående, selv om de ikke står tæt på hans hus.

- Sådanne forbindelser lægger man i jorden andre steder, siger Henrik Bækstrøm.

Annonce
Den nuværende højspændingsledening på 150 kilovolt løber gennem kasernens øvelsesområde. Henrik Bækstrøm foreslår i princippet at beholde den og supplere med et jævnstrømskabel til effeltiv transport af el el over lange afstande. Foto: Jens Kirk

Dækker ikke behovet

Energinet har tidligere undersøgt muligheden for at lægge en jævnstrømsforbindelse i stedet for de elmaster med vekselstrøm. Men konstateret, at det både vil være for kompliceret og risikabelt og for dyrt.

Men Energinet har ikke undersøgt præcist det, som Henrik Bækstrøm foreslår, hvor jævnstrømskabel er motorvejen til transport over store afstande. Mens landevejen med mange af- og tilkørsler for el skal være de nuværende master.

Selv om dette alternativ ikke er vurderet direkte, så mener Christian Jensen, der er projekleder hos Energinet dog ikke, at det er en mulighed.

- Vi har ikke blot brug for at få transporteret store mængder strøm fra Idomlund til Endrup eller til grænsen. Vi har også behov for at kunne samle strøm fra vindmøller og solceller op i især Stovtrup ved Varde, og så dur jævnstrøm ikke, siger Christian Jensen.

Allerede i dag er man ofte nødt til at standse vindmøller i kraftigt blæsevejr, fordi elforbindelserne ikke er kraftige nok.

- Med nye solcelleparker og havvindmøller, vil det blive forværret, så det haster med en forstærkning, siger Christian Jensen.

Henrik Bækstrøm er til gengæld rystet over, hvis det er rigtigt, at Energinet har fået ændret konklusionen i en rapport fra et canadisk konsulentfirma om muligheden for at lægge hele den nye elforbindelse i jorden, som Jyllands-Posten har afdækket.

- Det er bekymrende, og det er uhørt, hvis statslige myndigheder manipulerer med folk, og nogle bør stilles til ansvar, siger Henrik Bækstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pinkode-lurer stjal 13.000 kroner

112

Raketter gav to udrykninger til klitten

Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce