Annonce
Udland

Bolivias præsident gennem 13 år tager føringen i valg

Ueslei Marcelino/Reuters
På trods af at forfatningen kun tillader to sammenhængende perioder, søger præsident Evo Morales genvalg.

Bolivias venstreorienterede præsident, Evo Morales, har et solidt forspring i præsidentvalget i Bolivia.

Morales skal dog med en vis sandsynlighed ud i en anden valgrunde for at kunne blive siddende en fjerde periode på præsidentposten, som han har haft i 13 år.

Det viser en foreløbig optælling af 83 procent af stemmerne. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Optællingen giver Morales knap 46 procent af stemmerne. Hans nærmeste rival Carlos Mesa får knap 38 procent.

Morales blev som den første af Bolivias oprindelige folk valgt som præsident i 2005.

Han har indtil nu vundet i første valgrunde i alle præsidentvalg, han har stillet op i.

Den 60-årige præsident kan med et fornyet mandat blive på posten indtil 2025.

Morales er tidligere kokabonde og leder i den venstreorienterede fagbevægelse.

På grund af en dom i en lokal retsinstans har han fået mulighed for at stille op igen, selv om Bolivias forfatning kun tillader to valgperioder i træk. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den mangeårige præsident har i spidsen for Sydamerikas fattigste land givet både politisk og økonomisk stabilitet.

Men støtten til ham er svundet ind de seneste år. Det skyldes en stagnerende økonomisk vækst samt bekymringer vedrørende korruption.

Morales' nærmeste rival, Carlos Mesa, var selv præsident fra 2003 til 2005. Han har kritiseret Morales for at have sat sig tungt på landets statslige organer.

Præsidentvalget skal ud i en anden valgrunde, hvis ikke en af kandidaterne får mindst 50 procent af stemmerne. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Der findes også en anden mulighed for at vinde i første valgrunde.

Hvis en kandidat får mindst 40 procent af stemmerne og samtidig en føring på ti procentpoint mod den nærmeste kandidat, kan vedkommende også kalde sig præsident.

Præsidentvalget finder sted, samtidig med at der afvikles valg til den bolivianske kongres. Den består af to kamre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce