Annonce
Danmark

Boligforening: Overvågning giver tryghed - men uændret hærværk

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
- Vi kan ikke pege på overvågning som årsag til mindre hærværk, siger direktør for Brabrand Boligforening.

I den ene afdeling har man videoovervågning, i den anden afdeling sagde man nej tak.

Men der er ikke nogen forskel, når det gælder graden af hærværk.

Det er erfaringen hos Brabrand Boligforening.

- Begge afdelinger har haft problemer med omfattende hærværk. Men det fald, der har været, har været det samme begge steder.

- Så vi kan ikke sige, at det er overvågningen, der har gjort en forskel, siger Keld Laursen, direktør for boligforeningen.

Det kom bag på boligforeningens ledelse, fortæller han.

- Det var overraskende for os i første omgang, men det er nok udtryk for, at det er andre ting, som styrer, om der sker hærværk eller ej, siger Keld Laursen.

Det er beboerdemokratiet i de to afdelinger, der selv har afgjort, om de har ønsket at søge politiet om tilladelse til at opsætte overvågning.

Selv om der ikke er forskel i det begåede hærværk, oplever beboerne i afdelingen med overvågning større tryghed.

- Mange beboere oplever større tryghed, hvis der eksempelvis er overvågning i opgangen, ved parkeringspladsen eller affaldsindleveringen, siger Keld Laursen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ifølge Berlingske skrue op for mere overvågning i samfundet.

Det handler blandt andet om, at kommunerne skal have mulighed for at etablere videoovervågning i det offentlige rum for egen regning og under inddragelse af politiet.

Hvis det dermed bliver lettere for boligforeninger at søge om lov til at opsætte overvågning, er det en god nyhed, mener Keld Laursen.

- Jeg synes, det er udmærket, at det er politiet, som skal afgøre vores ansøgninger, så det ikke bare bliver det vilde vesten, og vi kan sætte kameraer op overalt.

- Men det giver god mening at lempe vilkårene for at søge om det, siger Keld Laursen.

Regeringen ventes at uddybe indholdet af en kommende sikkerhedspakke torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce