Annonce
Erhverv

Boligejeres appetit på nye boliglån fortsætter ufortrødent

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Boligejere og virksomheder indhentede 47.328 lånetilbud i september. Det er næsthøjeste antal i flere år.

Boligejere og virksomheder indhentede 47.328 lånetilbud i september, hvilket er det næsthøjeste antal i fire år.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for finanssektoren.

For en september er antallet det højeste siden i hvert fald 1996, hvor statistikken begyndte.

Gennem de seneste måneder har der været mere interesse end normalt for at lægge lån om, fordi renterne er faldet. Dermed kan der på sigt være penge at spare ved at skifte til et lån med en lavere rente.

- Det giver god mening, at boomet i antallet af lånetilbud fortsætter. Vi er vidne til et hamrende lavt renteniveau, siger privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank i en kommentar.

Han vurderer, at appetitten på at omlægge boliglån er så stor, at det kan ende med en rekordstor konverteringsbølge.

Den seneste rekord blev sat i august, hvor der blev omlagt lån for 185 milliarder kroner. Brian Friis Helmer spår, at beløbet ved den næste runde ved udgangen af oktober kan runde 200 milliarder kroner.

Det er ikke kun boligejerne, som ser deres udgifter igennem. I september indhentede 6900 virksomheder nye tilbud på deres realkreditlån.

Det er næsten en tredobling sammenlignet med for et år siden.

- Finansiering af ejendomme, hvad enten det er til landbrug eller kontor, er typisk en stor udgiftspost for virksomheder, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

- Derfor ser vi, at virksomhederne - ligesom boligejerne - i stor stil undersøger, om de også kan drage fordele af de lave renter ved at omlægge deres realkreditlån til et billigere, siger hun i en pressemeddelelse.

Selv om der de seneste måneder har været ekstra travlt hos banker og realkreditinstitutter med nye boliglån, er der langt til rekorden.

I november 2001 blev der således indhentet 107.589 lånetilbud blandt boligejere og virksomheder.

/ritzau/

Annonce
Link til statistik på Finans Danmarks hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce