Annonce
Kultur

Bogkassen: Endnu en gang gjorde man et barn fortræd

Romanen om Ilona er en alvorlig, varm menneskelig historie. Pr-foto
Den gamle søulk Hans Villund debuterer som romanforfatter med en enkel, men gribende bog om en lille flygtning fra Ungarn.

Boganmeldelse: Det er på én gang vanskeligt og næsten for nemt at blande dokumentar og fiktion, virkelighed og fantasi. At tage fat i en virkelig historie og så ellers hoppe ind i fantasiens verden, hvis virkeligheden bliver for tåget – eller for kedeligt. Lyder let. Men det er altid vanskeligt at tage det bedste fra to verdener.

Ikke desto mindre er det lykkedes for den tidligere værftsdirektør og søulk, Hans Villund, med romanen ”Ilona – Pigen fra Ungarn”.

Villund har lånt fra virkeligheden. Nemlig fra sin egen barndom, da forældrene i København tog imod en lille, otteårig pige fra Ungarn. En af de elendige skæbner, der drev rundt i kølvandet på russernes forfærdelige overfald på Ungarn og ungarerne i 1956. Otte år – udsultet, forældreløs, voldtaget. Som otteårig!

Ilona hed pigen, der blev nær forbundet med den jævnaldrende søn i huset. Hun var kun i Danmark nogle måneder, så kom hun tilbage til Ungarn og var ung, mens modstanden mod russerne på ny blussede op. Hun blev fængslet, sad indespærret i fire år – blev løsladt – og fik arbejde på et hotel. Først som gangpige, så i køkkenet – og så i receptionen. I Villunds bog ender hun som receptionschef på et stort, godt hotel i Budapest.

Annonce
Hans Villund, gammel søulk, der debuterer som romanforfatter. Foto: Klaus Madsen

Vi kommer tæt på

Det er en gribende historie, fordi den fortæller, hvor forfærdeligt, livet i Østeuropa kunne være, før murens fald. Hvor iskoldt og menneskefjendsk russerne behandlede de folk, de undertrykte. Hvordan de behandlede kvinder. Og hvor rædselsfuldt børnene nu og da havde det. I dag er russernes rædsler ikke længere hemmeligheder. Vi ved, hvad de gjorde. Alligevel gør det ondt langt ind i sjælen, når den dokumentariske viden, vi alle sammen har fra bøger, fra film, fra tv – bliver omformet til fiktion, til fantasi – til en roman. Fordi vi kommer så tæt på personer. Fordi rædslerne menneskeliggøres undervejs.

Det lykkes for Hans Villund at dreje historien om Ilona – pigen på de tynde ben, der i nogle måneder boede sammen med ham, da han var lille – i en retning, så den træffer med stor kraft. Det er en vedkommende, gribende roman, Villund har skrevet.

Han er en erfaren skribent. Men hans tidligere bøger har alle haft forbindelse til havet, til hans store lidenskab – skibe. Villund er oprindelig uddannet bådbygger, men var i en årrække direktør for et skibsværft på Ærø – og har brugt det meste af fritiden på vandet. Han har gennem mere end en snes år redigeret båd- og sejlstof i flere provinsaviser.

Romanen om Ilona er en alvorlig, varm menneskelig historie – og den fortjente at blive skrevet. Det er gjort i stram form, meget konkret i sin stil. Historien om Ilona og den danske familie, der samlede hende op – og som hun forlod igen – spænder over mere end et halvhundrede år – og er fortalt på under 250 sider – det fortæller noget om klarhed og korthed. Og alligevel er bogen godt skrevet. Noget af det vanskeligste for forfattere er at håndtere dialogen. Det klarer Hans Villund også. Det er faktisk en dejlig oplevelse at læse om Ilona og hendes danske familie, selv om der nok er lidt for meget sukker i de sidste par kopper af historien.

Hans Villund

”Ilona – pigen fra Ungarn”

237 sider, forlaget Historia

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev fra Lise Bonde: Rart at LO kommenterer på 3F-sager

Læserbrev: Jeg må rose den lokale LO og Metalformand Helge Albertsen for at stå frem og kommentere de seneste måneders skriverier omkring 3F’s uacceptable opførsel og tage afstand herfra. Jeg er helt enig i, at ”konfliktvåbnet” ikke skal bruges unødigt – hverken på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden! Når 3F bruger ”konfliktvåbnet” unødigt og forkert, bliver det en trussel mod det danske arbejdsmarked og arbejdspladserne! Vi skal væk fra diktatur, trusler og tvang og i stedet have frihed til selv at vælge både som arbejdstager og arbejdsgiver! Sådan som det er kutyme i alle andre sammenhænge i dag. Vi befinder os i 2019, og meget er forandret på arbejdsmarkedet gennem tiden siden 1899 – både på arbejdstager- og arbejdsgiversiden! Arbejdsmarkedets parter og fagforeninger skal følge med udviklingen, som Helge Albertsen også beskriver med udtalen ”de gamle metoder med at presse kollegaer ind i fagforeningen er for længst fortid”. Vi må så bare også sande, at det ikke er sket i 3F, hvor disse metoder stadig finder sted i Lufthavnssagen & Lauge Bonde-sagen! Det er derfor heller ikke rimeligt at samme ”pres” eller tvang har lov at finde sted på arbejdsgiversiden i 2019, når der allerede er ordnede forhold, alle danske love og regler er overholdt, og der er absolut ingen utilfredshed blandt medarbejdere og virksomhed med eksisterende forhold. Det skal 3F lære at håndtere og respektere. Prøv at se tingene fra en anden vinkel: Arbejdstager og arbejdsgiver er dybt afhængige af hinanden – virksomhederne kan ikke eksistere uden dygtige medarbejdere, og medarbejderne kan ikke eksistere uden virksomhederne. Hvis ikke vi er ordentlige overfor hinanden, har vi ingen arbejdsplads, og vi er nødt til at ”spille sammen som et hold”! Sammen er vi stærke, alene er vi intet! Jeg tror ikke, 3F og andre helt forstår vores frustrerede situation, men lad mig give et par eksempler i håb om, det bliver lettere forståeligt: Forestil jer at 3F fik dikteret følgende: ”Fra næste uge skal I følge KA’s overenskomst og indbetale til deres fonde – I har intet valg – det skal I bare!” eller hvis Socialdemokratiet fik dikteret: "Fra næste uge skal I føre Venstrepolitik – I har intet valg – det skal I bare!” Hvordan mon stemningen og arbejdsglæden så ville være i de to lejre? Mon ikke I ville være rasende? Præcis den følelse af magtarrogance og brud på tillid og retfærdighed føler vi og vore medarbejdere i denne sag! Det er derfor også glædeligt og tankevækkende, at arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler ”En overenskomst er meget mere end timeløn, overtidsbetaling og pensionsordning, man skal have tiltro til dem, man indgår overenskomst med, og folk vil selv have bestemmelsesretten”. Det er det, vi efterlyser: Tillid mellem overenskomstparter/arbejdsgiver og arbejdstager samt frihed til selv at vælge overenskomst og fagforening, så længe der er tale om lovlige danske overenskomster og fagforeninger. Det bør være en øjenåbner for 3F om, at det er tid til forandring og fornyelse med hensyn til deres misbrug af tillid og magt fra det danske system! Husk: Monopol er aldrig godt - konkurrence er kun sundt, for det skaber det bedste for alle. 3F har også flere gange i vores sag nævnt ”fair konkurrence” som et argument for at tegne overenskomst. Jeg er helt enig i, der skal være fair konkurrence. Det er der også, når vi følger en anden dansk anerkendt og lovlig overenskomst! Det vil klæde 3F, hvis de selv begynder at konkurrere på en fair facon. Altså gøre sig attraktive og ”sælge” sig selv, og derved konkurrere på lige fod med andre fagforeninger og deres overenskomster. 3F skal så også bare lære at acceptere et ”nej tak”!

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce