Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Heden, ja man tror det næppe

Hans Jørgen Degn har gjort det til sit livs mission at holde øje med den jyske lynghede og arbejde for, at vi, vores børn og børnebørn kan få samme fantastiske oplevelse, skriver anmelderen af Degns fagbog "Heden".

Bøger: Endnu i 1973 kæmpede mere end 200 spillegale urfugle om hunnernes gunst på Borris Hede i Vestjylland. Det var dette betagende skuespil, der sendte forfatteren af en ny bog om heden, Hans Jørgen Degn, ud på sit livs mission: At holde øje med den jyske lynghede og arbejde for, at vi, vores børn og børnebørn kan få samme fantastiske oplevelse.

Som ansat ved Ringkøbing Amt fulgte han udviklingen og medvirkede til at vedligeholde hederne, så de kunne blive ved at være, ja netop heder.

I dag opfatter vi den lyngklædte hede, der strækker sig så langt øjet rækker, som et nationalt klenodie. Hertil valfarter vi gerne, når sensommeren sætter hedelyngen i smuk, violet blomst.

"Heden, ja man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt ...", skrev H.C. Andersen. Allerede dengang, i 1860, forudså digteren, at heden ville forsvinde: "Skynd dig, kom, om føje år, heden som en kornmark står". Og det havde han egentlig ikke noget imod. Andersen var fremskridtets mand. Han ønskede, at heden blev opdyrket.

Omkring 1750 dækkede hederne en tredjedel af Jylland, cirka 900.000 hektar. Nu er der kun 80.000. Resten er opdyrket.

Degn ytrer ikke noget romantisk ønske om at genskabe fortidens heder. Men han vil bevare de få, vi har tilbage, ved at passe og pleje dem på rette vis. Hvordan det kan ske, begrunder han ud fra sine erfaringer i den virkelige verden. Heden er ikke vild natur. Den er skabt af hedebonden, der udnyttede og udpinte den i forvejen magre jord. Ingen lader sig vel i dag friste til at overtage det slidsomme arbejde. I stedet må vi pleje hederne ved at efterligne de metoder, som fortidens bønder anvendte. Overlades heden til sig selv, bliver den med tiden atter til skov.

Bogen er inddelt i seks kapitler. De to første handler om hedens skæbne igennem de seneste 100 år. Degn omtaler udførligt de planter og dyr, som hører heden til, og viser, hvor stærkt heden har ændret sig gennem årene. Ikke fordi den er blevet opdyrket, men især fordi den får for meget luftbåren kvælstof-gødning.

Kapitel tre beskriver, hvordan heden har det i dag. Det ser man åbenbart ikke så let. For de metoder, myndighederne bruger til at bedømme hedens tilstand, peger i vidt forskellige retninger. Så er det svært at beslutte, hvad man i praksis skal stille op. Degn mener, at man i højere grad skal vurdere tilstanden ude i virkeligheden end gennem indviklede, indendørs beregninger.

Fjerde kapitel ser på de love og regler, som heden administreres efter. Forfatterens grundige gennemgang viser, at de desværre er uklare og tolkes så forskelligt, at de i praksis ikke kan sikre hedens overlevelse.

Forløsningen kommer i femte kapitel, hvor Degn giver sit bud på, hvordan vi kan passe og pleje hederne, så vi får mest ud af indsatsen. Det kan undre, at man især benytter den dyreste metode, nemlig at sende husdyr ud at græsse. Det kan være fint nogle steder. Men græsning kan ikke genskabe ødelagt hede. Her må andre midler til.

I sidste kapitel spørger Degn, hvad hederne kan forvente af os i fremtiden. Han guider os hjælpsomt rundt i de forskellige måder, hvorpå vi opfatter naturen og dens mange bidrag til vores velbefindende.

Degn lægger krop og sjæl i sin beretning, så man bliver både berørt og beklemt over den måde, hvorpå vi forvalter heden, en af vores mest elskede naturtyper. Han har sat sig for at skrive, så de fleste kan læse med. Kun på den måde mener han at få danskerne til at bakke op om at vedligeholde enestående naturtyper som heden.

Bogen er en guldgrube af information. Den giver tillige et indblik i en vidende og engageret embedsmands oplevelser og handlinger. Måtte andre på samme måde dele lige så rundhåndet ud af deres erfaringer.

Hans Jørgen Degn: Heden. Aarhus Universitetsforlag, udkom tidligere i år. Illustreret. 272 sider

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev fra Lise Bonde: Rart at LO kommenterer på 3F-sager

Læserbrev: Jeg må rose den lokale LO og Metalformand Helge Albertsen for at stå frem og kommentere de seneste måneders skriverier omkring 3F’s uacceptable opførsel og tage afstand herfra. Jeg er helt enig i, at ”konfliktvåbnet” ikke skal bruges unødigt – hverken på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden! Når 3F bruger ”konfliktvåbnet” unødigt og forkert, bliver det en trussel mod det danske arbejdsmarked og arbejdspladserne! Vi skal væk fra diktatur, trusler og tvang og i stedet have frihed til selv at vælge både som arbejdstager og arbejdsgiver! Sådan som det er kutyme i alle andre sammenhænge i dag. Vi befinder os i 2019, og meget er forandret på arbejdsmarkedet gennem tiden siden 1899 – både på arbejdstager- og arbejdsgiversiden! Arbejdsmarkedets parter og fagforeninger skal følge med udviklingen, som Helge Albertsen også beskriver med udtalen ”de gamle metoder med at presse kollegaer ind i fagforeningen er for længst fortid”. Vi må så bare også sande, at det ikke er sket i 3F, hvor disse metoder stadig finder sted i Lufthavnssagen & Lauge Bonde-sagen! Det er derfor heller ikke rimeligt at samme ”pres” eller tvang har lov at finde sted på arbejdsgiversiden i 2019, når der allerede er ordnede forhold, alle danske love og regler er overholdt, og der er absolut ingen utilfredshed blandt medarbejdere og virksomhed med eksisterende forhold. Det skal 3F lære at håndtere og respektere. Prøv at se tingene fra en anden vinkel: Arbejdstager og arbejdsgiver er dybt afhængige af hinanden – virksomhederne kan ikke eksistere uden dygtige medarbejdere, og medarbejderne kan ikke eksistere uden virksomhederne. Hvis ikke vi er ordentlige overfor hinanden, har vi ingen arbejdsplads, og vi er nødt til at ”spille sammen som et hold”! Sammen er vi stærke, alene er vi intet! Jeg tror ikke, 3F og andre helt forstår vores frustrerede situation, men lad mig give et par eksempler i håb om, det bliver lettere forståeligt: Forestil jer at 3F fik dikteret følgende: ”Fra næste uge skal I følge KA’s overenskomst og indbetale til deres fonde – I har intet valg – det skal I bare!” eller hvis Socialdemokratiet fik dikteret: "Fra næste uge skal I føre Venstrepolitik – I har intet valg – det skal I bare!” Hvordan mon stemningen og arbejdsglæden så ville være i de to lejre? Mon ikke I ville være rasende? Præcis den følelse af magtarrogance og brud på tillid og retfærdighed føler vi og vore medarbejdere i denne sag! Det er derfor også glædeligt og tankevækkende, at arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler ”En overenskomst er meget mere end timeløn, overtidsbetaling og pensionsordning, man skal have tiltro til dem, man indgår overenskomst med, og folk vil selv have bestemmelsesretten”. Det er det, vi efterlyser: Tillid mellem overenskomstparter/arbejdsgiver og arbejdstager samt frihed til selv at vælge overenskomst og fagforening, så længe der er tale om lovlige danske overenskomster og fagforeninger. Det bør være en øjenåbner for 3F om, at det er tid til forandring og fornyelse med hensyn til deres misbrug af tillid og magt fra det danske system! Husk: Monopol er aldrig godt - konkurrence er kun sundt, for det skaber det bedste for alle. 3F har også flere gange i vores sag nævnt ”fair konkurrence” som et argument for at tegne overenskomst. Jeg er helt enig i, der skal være fair konkurrence. Det er der også, når vi følger en anden dansk anerkendt og lovlig overenskomst! Det vil klæde 3F, hvis de selv begynder at konkurrere på en fair facon. Altså gøre sig attraktive og ”sælge” sig selv, og derved konkurrere på lige fod med andre fagforeninger og deres overenskomster. 3F skal så også bare lære at acceptere et ”nej tak”!

Annonce