x
Annonce
Kultur

Boganmeldelse: En succes - og besættelsestidens største katastrofe

Kvarteret omkring Den Franske Skole i København lignede efter angrebet de tyske ruinbyer. Her vurderer to brandmænd skaderne fra hjørnet af Maglekildevej og Dr. Priemes Vej. De civile tab løb op i chokerende tal - omkring 150 dræbte, hvoraf mere end halvdelen var børn på skolen. Når det gælder beboelsesejendommene, kunne det midt i tragedien kaldes et held, at angrebet fandt sted en onsdag sidst på formiddagen, og at en stor del af beboerne derfor befandt sig på arbejde. I alt mistede omkring 900 mennesker deres hjem. Foto fra bogen: Frihedsmuseet
Ny bog fortæller om bombningen i marts 1945 af Gestapos hovedkvarter Shellhuset i København og runder samtidig Aarhus og Odense. Det sker ikke mindst med masser af billeder, der bringer læseren bevægende tæt på begivenhederne.

Bøger: En succes - og samtidig en af de største katastrofer i nyere dansk historie, både hvad angår tab af liv og skader på bygninger.

Sådan er paradokset omkring en af besættelsesårenes bedst kendte aktioner: det engelske flyangreb 21. marts 1945 på Shellhuset, Gestapos hovedkvarter midt i København.

Hele triumfen/tragedien rulles op i en ny bog, "Bombemål Shellhuset - og katastrofen ved den franske skole". 352 sider i stort format, der først og fremmest handler om billeder, mange af dem ikke tidligere trykt.

Forfatteren, historiker Christian Aagaard, breder historien ud og kommer undervejs også omkring den engelske fejl-bombning af Esbjerg allerede 4. september 1939, bombningen af Gestapos jyske hovedkvarter i Aarhus 31. oktober 1944 og på de sidste sider raidet 24. marts 1945 mod Husmandsskolen ved Odense, hvorfra Gestapo bekæmpede den fynske del af modstandsbevægelsen.

Annonce
Englænderne havde fotofly med på togterne over Danmark. Derfor har vi i dag dette helt unikke foto af to engelske Mosquito-fly over Aarhus og under dem de to kollegiebygninger ved byens universitet, hvor Gestapo havde hovedkvarter. Angrebet fandt sted 31. oktober 1944 efter anmodning fra den jyske modstandsbevægelse. Også Langelandsgades Kaserne, som rummede tyske soldater, blev bombet. Foto fra bogen: Frihedsmuseet

150 omkomne

Angrebene på de tre Gestapo-hovedkvarterer var vellykkede. Tragedien var de bomber, der faldt, hvor de ikke burde falde. Værst i København. Her blev den katolske Den Franske Skole og et nærliggende beboelseskvarter jævnet med jorden. Omkring 150 civile omkom, af dem 87 børn.

I lettilgængelige tekster fortæller Christian Aagaard hele historien - inklusive de vanskeligheder, besætningen på et fly har med at finde deres mål, når de i lav højde og med 500 km/t farer hen over en by.

Til angrebet på Shellhuset var alt godt forberedt. De syv Mosquito-fly, der udgjorde første bølge, ramte da også målet - bortset fra et af dem, som kolliderede med et 30 meter højt lyskastertårn på baneterrænet syd for hovedbanegården. Flyet styrtede ned ved Den Franske Skole og sendte en røgsølje mod himlen. Hovedparten af de i alt 13 fly i de to efterfølgende bølger troede derfor, at målet var skolen, hvor rædselsslagne elever og lærere forsøgte at komme i sikkerhed.

Bombeskjold

I Shellhuset sad flere danske modstandsfolk fængslet, placeret i celler i tagetagen for at fungere som bombeskjold. Modstandsbevægelsen var imidlertid hårdt trængt og derfor indstillet på, at disse mænd formentlig ville omkomme, men det talte højere at få ødelagt Gestapos arkiver og dræbt så mange som muligt af de tyskere, som arbejdede i huset.

Mirakuløst faldt bomberne så heldigt, at det lykkedes en stor del af fangerne at slippe ud og forsvinde, blandt dem to fremtrædende medlemmer af Frihedsrådet, professor Mogens Fog og chefredaktør Aage Schoch. Samtidig blev bygningen totalt raseret. På den led var angrebet en succes, dog med det minus, at de ledende Gestapo-folk var ude af huset til en begravelse og undgik angrebet.

Alt sammen fortalt i de tekstafsnit, der følger de mange billeder på vej.

4. september 1939 - et døgn efter de engelske og franske krigserklæringer mod Tyskland trådte i kraft - sendte enlænderne ni fly af sted mod Brunsbüttel ved Elbens udløb for at bombe tyske krigsskibe. Flyverne mistede imidlertid orienteringen på grund af skyer. De otte vendte tilbage til deres base, mens besætningen på det niende fly mente, de havde fundet den tyske by. De smed derfor fire bomber - og fandt først bagefter ud af, at byen var Esbjerg. En af bomberne faldt ned gennem taget i en beboelsesejendom i Frodesgade, hvor den eksploderede i kælderen og ødelagde 10 lejligheder. Heldigvis blev kun en enkelt dræbt. Foto fra bogen: Frihedsmuseet

Tæt på historien

Som sagt er historien om Shellhuset velkendt for alle, der har beskæftiget sig blot lidt med Danmark i besættelsesårene, og Christian Aagaard stiller selv i forordet spørgsmålet: Hvorfor endnu en bog?

"Jeg vil gerne introducere hændelsen for nye læsere her i anledning af 75-året," skriver han. Og dertil "med vægt på en fyldig billedside, så læseren med egne øjne kan få et indtryk af, hvad der ramte København om formiddagen den 21. marts 1945".

"Utrolige", kalder forfatteren helt berettiget billederne, der vil "bringe læseren så tæt som muligt på begivenhederne for 75 år siden".

Med disse præmisser i tankerne kan "Bombemål Shellhuset - og katastrofen ved den franske skole" ikke kaldes andet end særdeles vellykket. Teksterne fortæller om begivenhederne og personerne, så også nye læsere vil holde ved, samtidig med at billederne indfanger dramaet, triumfen og gruen. Her ligger bogens store force, og netop de mange bevægende fotos er grunden til, at udgivelsen også vil finde vej til reolen hos dem, der allerede kender historien om de dramatiske minutter den martsdag for 75 år siden.

Christian Aagaard: "Bombemål Shellhuset - og katastrofen ved den franske skole"

352 sider, Lindhardt og Ringhof

Et af besættelsesårenes helt ikoniske fotos indfanger angrebet på Shellhuset. Til venstre i billedet et af de lavtflyvende Mosquito-fly, som netop har smidt sin bombelast mod Shellhuset nederst i højre hjørne, hvor der stiger røg op. På banelinjen midt i billedet ses Vesterport Station og i baggrunden spiret på Hovedbanegårdens tagkonstruktion. Foto fra bogen: Frihedsmuseet
Shellhuset i flammer. På den led var de engelske flys angreb en succes. Foto fra bogen: Frihedsmuseet
Christian Aagaard lykkes flot med sit projekt. Foto: Jacob Nyborg Andreassen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce