Annonce
Udland

Bocuse-restaurant mister en af sine Michelin-stjerner

Robert Pratta/Ritzau Scanpix
En institution i det franske gastronomiske landskab har fredag mistet sin tredje Michelin-stjerne.

Den franske restaurant L'Auberge du Pont de Collonges, der nok bedst er kendt under navnet Bocuse efter den afdøde kok Paul Bocuse, mister en af sine tre Michelin-stjerner.

Det oplyser Michelin-guiden til det franske nyhedsbureau AFP.

Paul Bocuse var legendarisk skikkelse i fransk gastronomi. Han har lagt navn til den måske mest prestigefulde kokkekonkurrence Bocuse d'Or - der også kaldes det uofficielle kokke-verdensmesterskab.

Han blev født i værelset over restauranten, der i dag er bedst kendt under navnet Bocuse.

I 1965 fik restauranten for første gang tre stjerner i Michelin-guiden. Og det havde den resten af Paul Bocuses liv.

For to år siden døde stjernekokken af Parkinsons sygdom i samme værelse over restauranten, som han blev født.

I 2020-udgaven af Michelin-guiden vil restauranten i Lyon dog kun have to stjerner.

- Etablissementets kvalitet er fortsat højt, men det er ikke længere på niveau til tre stjerner, forklarer organisationen bag Michelin-guiden til AFP.

En restaurant kan højest få tre stjerner i Michelin-guiden. I så fald vurderes restaurantens menu at være ekstraordinær køkkenkunst, der er værd at rejse efter.

To stjerner, som Bocuse-restauranten nu har, betyder, at det ifølge guiden er et rigtig godt køkken, som er værd at køre en omvej for at besøge.

Ifølge Michelin-guidens hjemmeside fik 86 restauranter tre stjerner i Michelin-guiden. Den eneste danske restaurant med tre stjerner er Geranium i København.

27 andre danske restauranter har en eller to Michelin-stjerner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce