Debat

Bocks budskab er klart: Ja til EU's kerneværdier - og nej til fælles skatter

EU: Jeg tror, det berørte os alle dybt at se den parisiske katedral Notre Dame stå omspændt af flammer forleden. Katedralen er en uerstattelig del af både den franske og den europæiske kulturarv.

For mig blev branden et tragisk symbol på, at store ting er på spil, når krydset skal sættes ved Europa-Parlamentsvalget 26. maj. Vi kan lige så godt sige det, som det er: Europa er i krise, og det er på tide at sætte en ny og bedre retning for EU. Mit budskab som Liberal Alliances spidskandidat er klart:

EU skal åbne et nyt kapitel og udvikle samarbejdet om det, der historisk førte til dannelsen af fællesskabet – fred, frihed og frihandel. EU skal bygge videre på de historiske kerneværdier, der gennem århundreder, på godt og ondt, har formet det EU, vi kender i dag.

Efter Brexit, Trump, der vender ryggen til Europa, migrationsudfordringer og klimatrusler, skal EU have skarpt fokus på de grænseoverskridende udfordringer: Sikring af det indre marked, sikring af ydre grænser, klimaindsatser, miljø og forbrugerbeskyttelse.

Derfor bliver jeg også bekymret, når jeg hører forslag om nye centralistiske EU-skatter, der bryder med Danmarks selvbestemmelse.

Først var det Venstre, der pludseligt ønskede en nedre grænse for EU-landenes selskabsskat. Det siger jeg og Liberal Alliance klart nej til – Danmark skal selv bestemme niveauet for selskabsskatten. Det vil være en ulempe for en lille og åben økonomi som den danske at have lige så høj en selskabsskat som i Tyskland og Frankrig. Netop en lav selskabsskat kan tiltrække nye virksomheder og dermed skabe arbejdspladser og indtægter.

Og senest har Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen slået til lyd for at indføre en fælles digital EU-skat på sociale medier som Facebook og YouTube. Regulering heraf er en global udfordring, der skal håndteres som sådan. Ellers er der betydelig risiko for, at f.eks. Trump med sin protektionisme vil slå tilbage og brandbeskatte danske virksomheder, der agerer i USA.

Lad os i den kommende periode koncentrere os om de store, vigtige spørgsmål: Sikring af fred og frihed. Det skal ske med håndfaste indsatser mod migration og klimaudfordringer og ved at afskaffe forsvarsforbeholdet, så vi kan samarbejde med de øvrige EU-lande om fælles missioner og forsvarsinvesteringer. Og det skal ske ved at sikre det indre marked og den fri bevægelighed – EU’s indre marked er det største og stærkeste i verden og har været helt afgørende for den velstandsstigning, vi har oplevet siden Anden Verdenskrig.

EU skal med andre ord vende tilbage til den oprindelige kerne og først og fremmest tage sig af de grænseoverskridende udfordringer.

Notre Dames skatte blev reddet, og de ydre mure står fortsat intakte takket være kæmpende franske brandmænd. Så trods krise og brand er der håb forude. Både for Europas kulturarv og for det EU, vi er så afhængige af trods tidens store udfordringer.

Mette Bock
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce