Annonce
Indland

Bnp-fejl gør det sværere at føre den rigtige finanspolitik

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fejl i bnp giver politikerne bind for øjnene, når de skal skrue på de finanspolitiske knapper, siger økonom.

Flere økonomer advarer om, at fejlagtige tal for væksten i dansk økonomi gør det svært at føre den rigtige finanspolitik.

Det skriver dagbladet Børsen, efter at Danmarks Statistik torsdag justerede bruttonationalproduktet (bnp) op med 23 milliarder kroner.

Dermed er bnp blevet opjusteret med 93 milliarder kroner på tre år.

Manden med ansvaret er Danmarks Statistiks rigsstatistiker, Jørgen Elmeskov.

Han understreger, at fejlskønnene formentlig er kommet for at blive.

- Man må regne med, at der er betydelig risiko for, at de første tal kan blive revideret. Det må man sige, siger Jørgen Elmeskov til Børsen.

Risikoen for flere revisioner fremover får flere økonomer til at hejse et advarselsflag, om at det er svært at vurdere, hvor økonomi rent faktisk står.

Det gør det mere vanskeligt at føre en forsvarlig finanspolitik.

- Man risikerer, hvis man fokuserer meget ensidigt på bnp, at man kommer til at give de forkerte råd. Man skal tage usikkerheden meget alvorligt, siger Michael Svarer, der er overvismand og dermed giver økonomiske råd til regeringen.

Overvismanden påpeger, at man er nødt til at kigge på andre indikatorer som eksempelvis beskæftigelsen for at forstå temperaturen i økonomien.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er enig.

- Bnp-tallene er historisk blevet anset som et kongetal for dansk økonomi og dermed en facitliste over den økonomiske tilstand. Den position bør bnp-tallene endegyldigt fratages oven på de seneste års massive opjusteringer, siger Tore Stramer.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, peger på, at de skæve bnp-tal giver politikerne bind for øjnene i finanspolitikken, når de skal dosere trykket på speeder og bremse.

Finansminister Nicolai Wammen (S) glæder sig over, at opsvinget har vist sig stærkere end hidtil antaget. Han mener dog ikke, at de nu højere bnp-tal betyder, at finanspolitikken skal strammes mere op, oplyser han til Børsen.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Børsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce