Annonce
Ringkøbing

Blandt mus i nissehuer og hjemmelavede tasker: - Her er altid spændende nyt og nemt at blive fristet

Folk genkender nemt Anette Nim på hendes mus i glas. Det er første gang hun er med i Vester Strandgade. Foto: Cecilie Bisgaard.
Henover sommeren er der hver mandag markedsdag i Vester Strandgade, hvor man kan købe alverdens ting. Broderier, is, hjemmelavede smykker, figurer i beton. De besøgende, som Dagbladet fangede, er begejstrede over idéen.

Ringkøbing: Man kan vist ikke helt kalde det sommer. Der er 16 grader. Stort set overskyet, men dog med små pletter af sol. Der blæser en god vind, så på mange måder er der selvfølgelig tale en almindelig dansk sommer. Men det er koldt at gå rundt i gågaden. Det bemærker i hvert fald en af sælgerne på kunsthåndværker- og designmarkedet i Vester Strandgade.

- Der er noget stille, så der er ikke så meget gang i salget. Men havde der været 23 grader, så var folk jo taget på stranden, siger Dorte, der sælger hjemmelavede tasker og bivokscreme i den sidste stand ned mod havnen.

Hun begyndte at lave hjemmelavede tasker, fordi hun selv manglede en.

- Penge var der ikke så mange af, men gamle bukser havde jeg en masse af, siger hun.

Da taskerne, som hurtigt blev hendes hobby, ikke længere kunne være under sengen, henvendte hun sig selv til arrangørerne af markedet for at høre, om hun måtte være med. I år er det første år, Dorte er med i Vester Strandgade.

Annonce

Kunsthåndværkermarked

  • Adresse: Vester Strandgade, 6950 Ringkøbing.
  • Åbent: Hver mandag til og med uge 34 klokken 10-17:30.
  • Priser: Det koster intet at kigge på standene på markedet. Men man kan dog blive fristet til at købe nogle af varerne.
  • Det er også muligt at købe mad, drikke og is i boderne.

Små mus med nissehuer

I den anden ende af den brolagte gade ser det en anelse anderledes ud. Måske skulle frokosten bare fordøjes, for her er ved at være sort af mennesker, barnevogne og hunde i alle størrelser. Det er med nød og næppe, at hestevogn og minitog kan køre ned gennem den smalle gade.

- Det var vist ikke så smart at cykle, griner en dame, der kommer trækkende med sin cykel gennem menneskemængden, da hun passerer en anden i samme situation.

Heroppe på hjørnet ved Ringkøbing Bolcher står Anette Nim, der sælger håndlavede glasperler og små figurer. Hun kommer fra Hedensted, og i år er første gang, hun er en del af kunsthåndværkermarkedet i Ringkøbing.

- Der er mange, der kender mig på figurerne. "Det er dig med musene", siger de. Dem sælger jeg tit mange af, og de er da også søde, selvom det nok er lidt en juleting, når de har nissehuer på, siger hun.

Super, at nogen gider

En anden, der også er på marked i Vester Strandgade for første gang, er Susanne Andersen fra Jelling.

- Vi er på besøg her, fordi pigernes mormor bor i Ringkøbing. Hun fortalte lige i dag om markedet, og så skulle vi lige ned for at se, hvad der er for noget, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan meget godt lide det. Keramikken og håndarbejdet. Det er flot håndværk, og det er super, at der er nogen, der gider gøre det. Jeg kunne helt sikkert godt finde på at komme igen en anden gang, siger hun, selvom hun ikke selv er blevet fristet til at købe noget endnu.

Anne Mette Jepsen er også på kunsthåndværker- og designmarked for første gang. Men hun er allerede blevet fristet til at tage pengepungen op af lommen.

- Jeg har købt en uldtrøje til min datter, siger Anne Mette Jepsen, der for tiden er i sommerhus i Stauning.

- Min svigerinde vidste, at der var marked, så det skulle vi en tur forbi. Jeg synes, det er hyggeligt, og det har levet op til forventningerne. En anden gang, vi er i sommerhus, kunne vi godt finde på at kigge forbi igen, siger hun.

Dorte manglede både penge og taske. Sådan startede hendes hobby med at lave hjemmelavede tasker, som hun for første gang sælger på en stand i Vester Strandgade. Foto: Cecilie Bisgaard.

Altid spændende nyt

Blandt de mange stande med smykker, hjemmestrik, billeder, bøger, broderier og dådyrpølser er der også mennesker, der kender ganske godt til markedet.

- Vi har nok været her fem-seks gange, men vi bliver ved med at komme, for der er altid noget spændende nyt. Vi kan godt lide håndværket, men vi er lige startet i dag, så vi er ikke nået at blive fristet endnu, siger Jette Kristiansen.

- Jeg maler og tegner selv, så jeg kan godt lide at blive inspireret her. Man kan også få idéer til nye ting, man kan prøve af. For eksempel keramik. Det kunne jeg godt tænke mig at arbejde med, siger Kira Kristiansen.

Går I efter noget specielt?

- Ja, en hotdog på Torvet, griner de i kor.

Susanne Andersen hørte om markedet fra sin mor, der bor i Ringkøbing, og hun kunne sagtens finde på at tage døtrene Alberte og Martha med en anden gang. Foto: Cecilie Bisgaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce