Annonce
Navne

Black Box Dance Company udskifter fem af seks dansere: Har fået 1033 ansøgninger

David Price og Marie Brolin-Tani, der her står med ryggen til de store spejle, skal den 30. november og 1. december igen tjekke dansere, der er ivrige efter at tilhøre Black Box Dance Caompany, under to dages audition. Arkivfoto: Jens Bach
De fleste af danserne i Black Box Dance Company skal nu videre i deres karrierer. Derfor skal der vælges fem nye, som fremover får deres daglige gang i Holstebro. Kompagniet har fået 1033 ansøgninger til de fem dansejob.

Holstebro: Det er ikke noget nyt for kunstnerisk leder Marie Brolin-Tani og produktionsleder David Price at skulle gennem over 1000 ansøgninger til opslåede stillinger ved Black Box Dance Company.

Men det nye er, at de denne gang er på udkig efter hele fem nye dansere. Normalt skifter de en eller to dansere ud ad gangen.

Kompagniet består lige nu af seks dansere og to praktikanter.

Den fastansatte Giorgia Reitani (Italien) bliver i kompagniet som den eneste af de erfarne dansere. Hun blev ansat i april 2019.

Nogle af danserne har selv sagt op, mens andre har fået at vide, at det nu er på tide, at de kommer videre i deres karriere.

- Det er en dialog - vi har jo udviklingssamtaler med danserne. Jeg har aldrig oplevet en egentlig konflikt i forbindelse med udskiftninger, for danserne ved, når de kommer her, at det ikke er et job for livet. Black Box Dance Company er en måde at få erfaring på for unge, forholdsvis nyuddannede dansere, fortæller Marie Brolin-Tani.

De lønnede job hænger bestemt ikke på træerne for de nyuddannede, og det kan man også se på antallet af ansøgninger. Denne gang har kompagniet modtaget 1033 ansøgninger med vedhæftede dansevideoer og CV'er. Af dem vil de 60 til 70 blive udvalgt til en audition i København lørdag den 30. november. Samme aften får 16 af dem den velkomne besked, at de er gået videre til næste dags audition i Holstebro, mens resten bliver sendt hjem igen.

Annonce

Dem siger vi farvel til

Følgende forlader Black Box Dance Company:

Joshua Scott (England), blev ansat i maj 2017.

Marco Rizzi (Italien), blev ansat i 2016.

Paulína Šmatláková (Slovakiet), blev ansat i maj 2017.

Anna Stamp Møller (Danmark), blev ansat i maj 2017.

Lionel Ah-Sou (Frankrig), blev ansat i 2014.

Et stort ansvar

- Det er da et stort ansvar - og jo, man er ked af at skuffe så mange. Men det er nu engang den barske virkelighed, siger David Price, der er den første, som kigger de 1033 ansøgninger igennem.

Han sorterer en bunke af dem fra, inden Marie Brolin-Tani kigger på ansøgningerne og fravælger yderligere en bunke. Til slut sætter de to sig sammen og ser igen på de tilbageværende.

- Man bliver ret god til hurtigt at se, om der er noget interessant for os. Cirka 80 procent af ansøgerne har gjort deres forarbejde, har researchet på, hvem vi er, og har noget at byde på. Det er primært dansevideo'erne, vi studerer, og der kigger vi efter kunstnerisk modenhed, fysisk kapacitet samt evnen til at formidle mere end bare teknik. Nogle har fortælleevnen helt ind i musklerne og senerne, og det kan man se med det samme, forklarer David Price, der dog også erkender, at man kan komme til at begå fejl.

- En af de større fejl, jeg kan komme på, var, at vi faktisk oprindeligt satte Paulína Šmatláková, der nu har været hos os siden maj 2017, på venteliste. Hun kom kun med til audition, fordi nogle andre meldte fra i sidste øjeblik. Og så tog hun os simpelthen med storm til auditionen, siger han.

Marie Tani-Brolin siger, at danserne i hendes kompagni skal kunne favne bredt, fordi kompagniets forestillinger er så forskellige, som de er.

- Danserne skal have udviklingspotentiale og være sultne efter et job, smiler hun.

Både svært og spændende

Der er kommet ansøgninger fra hele verden, men Marie Brolin-Tani og David Price siger, at de skal være næsten helt sikre på at ville tilbyde et job til en danser uden for Europa for at bede ham/hende komme til audition.

- Det er dyrt at flyve hertil, og desuden er der for os ekstra papirarbejde, når det er en danser fra et ikke-EU-land, så jo, det tænker vi over, siger Marie Brolin-Tani.

I år er der mange flere ansøgninger fra danske dansere, end der tidligere har været.

- Det er jeg rigtigt glad for. Det viser, at de danskere, der har taget en danseuddannelse i udlandet - og det er der mange, der gør - har fået øjnene op for, at der er en arbejdsplads her i Danmark, som de kan vende tilbage til, siger Marie Brolin-Tani.

Er det ikke svært at skulle skifte det meste af kompagniet ud?

- Både og. Det er fantastisk at skulle arbejde med nye kunstnere, der bringer nyt med sig, men jo, det er også en "nu skal vi så til at bygge det her op sammen … igen"-proces, siger David Price, og Marie Brolin-Tani supplerer:

- Når man skifter én eller to ud, smutter de bare sådan ind og arver de andres tilgang til tingene. Det er en større omgang nu, hvor stort set alle starter forfra. Men det er også dejligt at kunne give chancen til nye, unge dansere og opleve, at vi nu er en arbejdsplads, man regner med, og som man søger.

De nye dansere tiltræder enten til foråret eller til efteråret 2020, og de vil først kunne opleves på scenen fra efteråret 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce