Annonce
Indland

Bløde trafikanter fylder mere i ulykkesstatistikkerne

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Størstedelen af den danske vejtrafik foregår i bil. Men de bløde trafikanter udgør en stor del af de dræbte.

Cyklister og fodgængere udgør 40 procent af alle dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2018 mod 26 procent for ti år siden.

Dermed fylder de bløde trafikanter mere i ulykkesstatistikkerne.

Det viser en opgørelse fra Vejdirektoratet over antallet af dræbte og tilskadekomne i 2018. Det skriver Jyllands-Posten.

Forklaringen er egentlig simpel, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.

- Der har været et rigtig fint fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i bilerne, men man har ikke set det samme fald hos fodgængere og cyklister.

- Så det er klart, når faldet sker hos bilisterne, og der ikke sker noget hos fodgængere og cyklister, så kommer de til at fylde mere, siger hun til Ritzau.

Ser man alene på dræbte og tilskadekomne cyklister, så var antallet i 2018 det højeste i ti år, mens det samlede antal dræbte i trafikken samtidig var det næstlaveste i nyere tid.

Flere ting kan ifølge Marianne Foldberg Steffensen forbedre statistikkerne for de bløde trafikanter.

- Det handler om drift og vedligeholdelse af vejene. Det handler om god, sikker infrastruktur for cyklister.

- Og så handler det om, at når vi putter sikkerhedsudstyr i bilerne, at det så også er noget, der kommer cyklisterne og fodgængerne til gavn, siger hun til Ritzau.

Trafiksikkerheden er samlet forbedret så meget, at Danmark er nummer to på EU's liste over de mest trafiksikre lande.

Dokumentationskonsulent hos Rådet for Sikker Trafik Jesper Søndergaard Hemmingsen peger på, at den eneste forbedring på sikkerheden hos cyklister i de seneste mange år groft sagt er, at markant flere tager cykelhjelm på.

På bilerne er der sket væsentligt mere.

- Hvis man tænker 20-30 år tilbage og husker, hvordan en bil så ud dengang, så var airbags ikke noget, alle havde. Da jeg var barn i 80'erne, var der ikke sikkerhedsseler på bagsædet.

- Hvis vi klipper til i dag, er det blevet meget forbedret. Hvis man i samme periode tænker på, hvordan en cykel har udviklet sig, så ser den i det store hele ud, som da jeg var barn, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen til Ritzau.

Ifølge tal fra Vejdirektoratet foregår godt fem procent af vejtrafikken i Danmark på cykel, mens knap 95 procent foregår i bil.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce