Annonce
Sport

Brystsvømmer lyser op i skuffende dansk svømme-VM

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Tobias Bjerg svømmede sig som stævnets første dansker videre fra de indledende heats ved VM på langbane.

Den danske svømmer Tobias Bjerg sørger for en smule oprejsning ved VM på langbane i Sydkorea.

Med den 13.-bedste tid ud af 80 deltagere i de indledende heats svømmede Bjerg sig videre til semifinalen i 50 meter bryst. Tiden på 27,13 sekunder var samtidig dansk rekord. Han skal svømme semifinale tirsdag eftermiddag dansk tid.

- Tobias Bjerg svømmede rent taktisk et rigtig flot løb, og nu skal vi bruge eftermiddagen på at arbejde med indslaget, så det sidder lige i skabet i aften, siger landstræner Stefan Hansen i en pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion.

Ud over Bjerg skulle tre andre danskere forsøge at rette op på det skuffende VM, hvor ingen danskere i de første to VM-dage gik videre fra de indledende heats.

Hverken Viktor Bromer, Emily Gantriis og Anton Ipsen formåede dog at følge Tobias Bjergs eksempel, og de tre danskere røg ud.

Bromers tid i 200 meter butterfly rakte kun til en placering som nummer 26 blandt de 49 i de indledende heats. Bromer var knap halvandet sekund fra at kvalificere sig til semifinalen i disciplinen, hvor han i 2014 blev europamester.

Emily Gantriis klarede sig heller ikke videre, da hun svømmede i de indledende heats i 200 meter fri. Gantriis havde den 37.-hurtigste tid blandt de 64 svømmere.

Mere spænding var der, da Anton Ipsen skulle forsøge at svømme sig i finalen i 800 meter fri.

Med det yderste af neglene missede Ipsen akkurat finalen, da hans tid på 7 minutter og 48,74 sekunder kun var niendebedst i disciplinen, hvor kun otte svømmere går direkte videre til finalen fra de indledende heats.

Ipsen var 0,62 sekunder fra den dårligste tid blandt finalisterne.

Som en trøst kan han glæde sig over, at tiden er dansk rekord, og at han samtidig opnåede sit bedste VM-resultat.

Langbane-VM bliver afholdt på Nambu University Municipal Aquatics Center i den sydkoreanske by Gwangju.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

Annonce