Annonce
Navne

Biskop Stubkjær tager orlov fra sit embede

Torsdag den 20. Juni. Lone Weinreich interviewer biskop henrik Stubkjær om det at være mand. Altså ikke om hverken kirke eller tor, men om at være mand. Foto: Morten Pedersen
Viborg Stifts biskop Henrik Stubkjær har søgt om orlov fra sit embede. Til februar lægger han bispekåben til side for at dygtiggøre sig inden for ledelse.

Viborg: Da Henrik Stubkjær for fem år siden blev valgt til biskop, var han sideløbende med sit job som generalsekretær hos Folkekirkens Nødhjælp i gang med en master, en MPG, på Copenhagen Business School (CBS).

Han var sådan set færdig, men manglede kun at skrive sit speciale. Det nåede han ikke, før han blev valgt som Viborg Stifts nye biskop.

Men nu ønsker den 57-årige Henrik Stubkjær at færdiggøre studiet, og da flere formalia nu er faldet på plads, ligger det fast, at han i tre måneder i 2020 træder tilbage fra sit embede for at hellige sig bøgerne.

Biskoppen holder dermed orlov i februar, marts og april næste år. Domprovst Thomas Frank konstitueres i perioden som biskop.

Annonce

To dispensationer

Det har krævet to dispensationer, før Henrik Stubkjær kunne få bevilget orlov.

Den ene fra CBS, som skulle acceptere, at han kan skrive sin master, selvom fristen for dette egentlig er udløbet.

Den anden er fra Kirkeministeriet, der som udgangspunkt helst vil, at kun én biskop er på orlov ad gangen.

- Så det skulle lige falde på plads med mine kolleger, forklarer Henrik Stubkjær.

Stubkjærs jobskifte for fem år siden betyder også, at han ændrer emnet på sit speciale, så det nu handler om kirkelig ledelse.

- Der er meget snak om ledelse i kirken. For to år siden kom der en rapport om stifterne, hvor to store konsulentfirmaer undersøgte tilfredshedsgraden og administrationernes drift. Den rapport endte ud i 16 anbefalinger, og dem har vi biskopper diskuteret med kirkeministeriet.

- Jeg oplever anbefalingerne som nogle, der er utroligt præget af New public management med centralisering og effektivisering og ved at sætte kontrolapparater op. Min oplevelse er, at kirken står så stærkt, fordi vi netop har undgået de regimer.

- Jeg kunne godt tænke mig at arbejde videre med ledelse i kirken, for kirken er en forunderlig størrelse, hvor vi hverken er stat eller en almindelig organisation. Vi er noget unikt, og kirken er præget af at vokse nedefra, siger Henrik Stubkjær.

Klart formål

Viborg Stift er det stift i landet, som sender flest præster på studieorlov: Otte om året.

Nu er det så at sige blevet chefens tur, forklarer Henrik Stubkjær.

- Jeg er godt klar over, at det kan virke lidt hurtigt, erkender han.

En biskop har kun én mulighed for orlov. Henrik Stubkjær bruger altså sin efter fem år.

- Jeg har lyst til det her, og hvis specialet skal gøre gavn, og hvis det skal gøre mig til en bedre biskop - hvilket er mit klare mål - så giver det bedst mening at bruge den nu. Hvorfor så vente i fem eller ti år?

Biskoppen og hans sekretær har i samarbejde forsøgt at skubbe så mange væsentlige opgaver og arrangementer til perioden før eller efter hans studieorlov.

- Selvfølgelig ved jeg ikke endnu, hvordan det bliver at stå ude i tre måneder. Jeg har det ikke godt med det, men skal det her blive til noget, må jeg sørge for at have tiden til det. Jeg skal nok få travlt, og jeg tror, at det bliver både interessant og vigtigt, for vi er i en tid, hvor kirken ikke bare kan være reaktiv. Vi må også proaktivt tale om ledelse, mener Henrik Stubkjær.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce