Annonce
Ringkøbing

Birte Fenger vil lære dig at heale

Birte Fenger tilbyder nu kurser i healing. Pressefoto.

Hvordan åbner man op for den universelle livsenergi? Det tilbyder reikimesteren i Østergade i Ringkøbing nu kurser i.

RINGKØBING: De færreste af os bemærker det i vor travle hverdag; men faktisk er vi omgivet af en universel livsenergi, der bare venter på at blive benyttet, så vi kan få bedre livskvalitet, fysisk og psykisk.

Det siger Birte Fenger, clairvoyant, meditationslærer og reikimester, der driver Feng House i Plesnerhus i Østergade.

Men hvordan får man adgang til denne universelle livsenergi?

- Det kan man gøre ved hjælp af reikihealing, siger Birte Fenger.

Hun tilbyder nu interesserede kurser i reikihealing, og det første løber af stablen i weekenden 2.-4. november.

Hun fortæller, at reikihealing er grundlagt af en kristen, japansk præst, og bygger på den overbevisning, at når livskraften er svag, udsættes vi for sygdom og stress, men er den stærk, øges vor livskvalitet, vort helbred og vort humør.

- Alle kan lære reikihealing, alle har det i sig; den universelle livsenergi gennemstrømmer os alle. Ved at lære raikihealing får man bevidst åbnet en kanal til modtagelse og videregivelse af livsenergien, og man kan bruge den til selvhealing eller healing af andre, siger Birte Fenger.

Annonce

Meditationskurser

Hun understreger, at reikihealing ikke er forbundet med nogen speciel religion.

- Enhver der er motiveret, kan tilegne sig metoden, der bruges bevidst med en positiv livsholdning, høj etik og næstekærlighed er dog en forudsætning for en vellykket udøvelse af metoden, siger hun.

Kurset foregår i Plesnerhus, og varer 10 timer hen over weekenden fordelt på tre dage.

Er man interesseret, kan man tilmelde sig kurset på hjemmesiden fenghouse.dk eller sende en mail til namaste@birtefenger.dk

I øvrigt underviser Birte Fenger også i meditation og mindfulness.

Onsdag den 5. oktober starter hun således under FOF et aftenkursus i Vesterhavshallen, der løber over de næste seks onsdage.

Samme dag - blot om formiddagen - starter hun i Medborgerhuset et andet FOF-kursus i hensyntagende meditation og mindfulness, der henvender sig til mennesker, der har gigt, iskias, nakkeskulder-problemer, piskesmæld, stress eller andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce