Annonce
Danmark

Biogas-direktør: Ny klimaaftale ligestiller os med sol og vind

Ole Hvelplund er direktør i Danmarks største biogasproducent Nature Energy. Han glæder sig over, at den nye klimaaftale indeholder byggeriet af 15 nye biogasanlæg. Arkivfoto: Kim Rune
Direktøren for Danmarks største producent af biogas glæder sig over, at der frem mod 2030 er sat penge af til etablering af 15 biogasanlæg.
Annonce

Klima: En blåstempling af biogas.

Sådan betegner Ole Hvelplund, der er direktør i Danmarks største producent af biogas, den nye klimapakke, som blev lavet på Christiansborg natten til mandag.

I den er der sat 200 millioner af i 2024 stigende til 678 millioner i 2030 til biogas og andre grønne gasser, og biogas skal stå for 20 procent af CO2-reduktionen frem mod 2030. Det skal ske ved, at der bygges 15 flere biogasanlæg frem mod 2030.

Og det glæder Nature Energy-direktøren.

- Det er et slags gennembrud for biogas at blive taget ind her, fordi man har taget i betragtning, at biogas er noget af det, der kan levere en CO2-reduktion meget hurtigt. Den co2-reduktion, der er beregnet i den her pakke, leverer biogas 20 procent af, så biogassen leverer meget på den.

- Derfor er det tegn på, at biogas er kommet ind på lige fod med sol og vind. Der har gennem årene været sat mange spørgsmålstegn ved virkningen af biogas, og der er skruet op for støtte og ned for støtte, så nu er det godt at se, at der er et støtteprogram de næste 10 år, mener Ole Hvelplund.

Annonce

15 anlæg ikke nok

Brancheorganisationen Biogas Danmark har kritiseret aftalen for ikke at være ambitiøs nok, fordi den mener, at efterspørgslen på biogasanlæg er større end de 15, som vil blive bygget i de kommende år.

Ole Hvelplund er enig i, at 15 ekstra anlæg ikke er nok, men han håber, at antallet vil blive øget med tiden - måske allerede i løbet af efteråret.

- Jeg tror, at man vil se, at de andre tiltag, man gør, er nogle, der først kommer sent i perioden frem mod 2030, så man nok skal sætte mere af til få produceret biogas. For biogas skal produceres, og der skal sættes biogasanlæg op for at lave en co2-reduktion i landbruget. Men også for at vi borgere kan motiveres til at sortere vores affald ved køkkenvasken, så bananskrællerne kommer ind i biogasanlægget, og man får grøn energi på den måde. Det kan man ikke gøre med en solcelle eller vindmølle. De omdanner ikke noget.

- Jeg tror, der kommer mere senere. Det her er et godt første bud, men der skal også mere til, siger Ole Hvelplund.

Annonce

Statsstøtte

Ole Hvelplund medgiver, at det er mange millioner i statsstøtte, der nu bliver kanaliseret ud til biogasproducenterne.

Men det er nødvendigt, påpeger han.

- Vi er på et stade nu, hvor vindmøller var for 30 år siden. Vind er lige ved at blive kommercielle uden støtte, og vi skal have støtte et stykke tid endnu, inden vi kan klare os uden. Men det er helt klart, at vi arbejder på at komme derhen, hvor vi bygge det hele uden støtte.

- Hvorfor ikke klare jer uden støtte?

- Vi gør et stort stykke arbejde med at køre biomassen ind på anlægget og få det ud til landmændene som grøn gødning, når vi har afgasset det. Man er ikke kommet i gang med industrialiseringen på biogas endnu, og gevinsterne af det har man ikke set. Det vil komme i løbet af de næste 10 år, og denne pakke vil hjælpe på det.

-Også ved at de her anlæg skal i udbud, så dem, der skal have støtte, skal vinde projekterne på bedst pris. Det vil være med til at reducere omkostningerne, forudser Ole Hvelplund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Vig bag mig, Satan!

Annonce