Annonce
Gear

Biltest: Nu er den store franskmand blevet mere praktisk

Det er lykkedes designerne at beholde det vindglatte design, selv om der er kommet et stationcarudhæng. Foto: Jens Overgaard
Peugeot 508 får i stationcar-udgaven den plads, som den femdørs model mangler, men det er stadig en bil med kompromiser.

Attitude tæller mere end nogensinde i firmabilklassen, hvor et stiligt visitkort på fire hjul er blevet mere overkommeligt, efter at mærker som Audi, BMW, Mercedes og VW har spillet ud med priser, som er tæt på at have presset de mere klassiske firmabilmærker og -modeller ud af markedet.

Modsvaret fra Peugeot hedder 508, der som stilren femdørs fastback med stor bagklap kom på gaden i fjor som en slags konkurrent til coupé-afrundede modeller som VW Arteon. Udseendet kostede imidlertid på bagsædepladsen, og prisen var lige i den høje ende.

Det har Peugeot rettet op på med stationcaren, SW, der ikke alene har mere regulær bagsædeplads og større bagagerum, men også er faldet i udgiftsafdelingen for firmafolket, så den vigtige beskatningsværdi er kommet længere ned.

Det betyder, at den 508 SW GT-line Blue HDI med automatgear og en dieselmotor på 163 hk, som vi tester, har en beskatningsværdi på 355.394 kr. og ender på 374.394 kr. med ekstraudstyr, mens prisskiltet lyder på 489.990 kr. for de få private købere, der måtte føle sig fristet.

Annonce

PEUGEOT 508 SW GT-LINE EAT8 BLUE HDI 163 HK

Fire stjerner ud af seks

Pris: 489.990 kr.

Denne model: fra 470.990 kr.

Beskatning fra: 355.394 kr.

Grøn ejerafgift, halvårlig: 1.750 kr.

Brændstoføkonomi: 17,8 km/l (WLTP)

C02 per km: 147 g

Motor: 2,0 liters dieselmotor

Ydelse: 163 hk

Moment: 400 Nm/2.000 omdr.

Topfart: 226 km/t.

0-100 km/t.: 8,5 sek.

L/B/H: 478/186/208 cm

Maks. anhængervægt med bremse: 1.800 kg/ 750 kg.

Lav bil

Udgangspunktet er stadig en lav bil med en frihøjde, så du skal længere ned end normalt for at gribe fat i døren med det rammeløse vindue og smyge dig i det AGR-certificerede forsæde, som er fulgt med fra overtagelsen af Opel, og hvor tyske ryglæger har været med i udviklingen.

Her er der udsigt til mærkets i-Cockpit, der her er helt digitalt, og hvor instrumenterne er hævet over rattet.

Det fungerer rigtig godt fra denne siddestilling, hvor vi over det let rektangulære rat har udsigt til den klare skærm på 12,3 tommer og også kan bladre i menuerne på den store og centrale 10-tommers-skærm med de tigerkløer-agtige betjeningsknapper, kaldet "toggles".

Den del elsker vi, mens det til gengæld nogle gange kan være svært at ramme ikonerne på skærmen og få dem til at reagere. Det joystickagtige gearskifte til den ottetrins automatgearkasse ligger godt i hånden, men vi oplevede en del gange at skulle trykke flere gange, for at elektronikken registrerede, at nu skiftede vi gear.

Lækre, bløde materialer, dellæder og forsædet, der kan indstilles i mange retninger, giver en premium-oplevelse og en fornemmelse af at køre i en meget moderne og stilistisk rendyrket bil.

Den 163 hk dieselmotor arbejder blødt og kultiveret og har det overskud, der skal til. Støjniveauet er bestemt på businessclass. Forbruget på 17,8 km/l matcher klassekammeraterne meget godt.

Klarer lakmusprøven

Den nærmest kattepoteagtige tilgang til vejen, hvor sving klares præcist, men blødt, matcher den lave kørestilling rigtig godt.

Lakmusprøven for den praktisk anlagte familiefar eller -mor af en firmabilist foregår på bagsædet. Her har vi klart mere plads til hårtoppen end i hatchbacken, og knæpladsen er også godkendt. Bagagerummet på 530 liter matcher de helt store drenge i klassen, og det er pænt dybt.

På udstyrsfronten er 508 dækket godt ind med bl.a. full LED-forlygter med automatisk nedblænding, en stribe køreindstillinger samt en stor sikkerhedspakke, der endda omfatter en nødbremse, der kan se bløde trafikanter i mørke, og en skilteaflæser, som indretter farten efter vejskiltene. Adaptiv fartpilot er dog ekstraudstyr og en del af en pakke til 13.500 kr., der også omfatter køassistent, og som vi anbefaler. De, der vil mere, kan købe "Night vision", der også på afstand kan se f.eks. cyklister eller nattevandrere i mørke.

Som stationcar klarer den største Peugeot at have 530 liter om bord. Bagagerummet er dybt. Foto: Jens Overgaard

Konklusion

Peugeot 508 SW er et godt bud på en stilren stationcar i firmaklassen med righoldigt og avanceret udstyr. På den praktiske front er 508 nu godt med, og motorkraften er tilstrækkelig. Så den franske stationcar er p.t. en af de stærkeste udfordrere i denne klasse til et marked med særdeles etablerede spillere.

Med designerne og ingeniørernes forkærlighed for lav indstigning og rammeløse vinduer skal du dog være indstillet på visse udfordringer.

Peugeots i-cockpit med den digitale instrumentering er placeret ud for synsfeltet. Foto: Jens Overgaard
De kløer-agtige "toggles", som styrer skærmen, er nemme at ramme. Det er dog sværere med berøringsdelen på skærmen. Foto: Jens Overgaard
Foto: Jens Overgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce