x
Annonce
Alarm 112

Bilist så ingen advarsler før hun kørte cykelrytter i døden

Arkivfoto: Kim Haugaard
Jeg har ikke vidst, jeg gjorde noget forkert, siger kvinde, der sidste år kørte 18-årig cykelrytter ihjel.

Det skulle have været en festlig begivenhed, da der sidste år i dagene omkring Kristi himmelfart blev afholdt cykelløb på vejene ved Odder i Østjylland.

Men en dødsulykke, hvor den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbo blev påkørt og dræbt, kastede mørke skygger over løbet.

Det var en 28-årig kvinde, der førte bilen, og Retten i Aarhus behandler nu det retlige efterspil.

Kvinden er tiltalt for uagtsomt manddrab og for brud på færdselsloven ved at have udvist manglende agtpågivenhed.

Kvinden, der bor i lokalområdet, svingede under kørslen ned ad en vej, hvor venstresving var midlertidig forbudt på grund af cykelløbet.

Efterfølgende kolliderede bilen frontalt med cykelrytteren.

Men kvinden hævder, at hun ikke så et skilt med et forbud mod at svinge til venstre.

Og to vagter, der var posteret, gjorde ifølge kvinden ikke anskrig, da hun alligevel svingede.

- Jeg ser ikke nogen skilte. Jeg ser to vagter, inden jeg drejer. Jeg har øjenkontakt med den ene af dem, men der er ikke nogen, der gør fagter eller lignende.

- Jeg har ikke vidst, jeg har gjort noget forkert, siger kvinden, der ikke havde hverken alkohol eller stoffer i blodet, da ulykken skete.

En af vagterne har en anden udlægning af hændelsesforløbet.

Han forklarer, at bilen gassede op og skar hjørnet af krydset. Han råbte og viftede med armene, men uden effekt.

- Jeg tænker: Hold da op. Jeg håber ikke, det her går galt, forklarer vagten.

Inden ulykken havde vagterne afvist flere bilister, der var på vej i samme retning.

- De blev sure, men accepterede og kørte en anden vej, fortæller vagten.

Retssal 10 er fyldt med pårørende, familier og venner til både den tiltalte og den unge mand, der blev dræbt.

Hvis kvinden findes skyldig, går anklageren efter en fængselsstraf.

Anklageren vil også have kvinden frakendt førerretten.

Det er endnu uvist, hvornår der falder dom i sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce