Annonce
Alarm 112

Bilist så ingen advarsler før hun kørte cykelrytter i døden

Arkivfoto: Kim Haugaard
Jeg har ikke vidst, jeg gjorde noget forkert, siger kvinde, der sidste år kørte 18-årig cykelrytter ihjel.

Det skulle have været en festlig begivenhed, da der sidste år i dagene omkring Kristi himmelfart blev afholdt cykelløb på vejene ved Odder i Østjylland.

Men en dødsulykke, hvor den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbo blev påkørt og dræbt, kastede mørke skygger over løbet.

Det var en 28-årig kvinde, der førte bilen, og Retten i Aarhus behandler nu det retlige efterspil.

Kvinden er tiltalt for uagtsomt manddrab og for brud på færdselsloven ved at have udvist manglende agtpågivenhed.

Kvinden, der bor i lokalområdet, svingede under kørslen ned ad en vej, hvor venstresving var midlertidig forbudt på grund af cykelløbet.

Efterfølgende kolliderede bilen frontalt med cykelrytteren.

Men kvinden hævder, at hun ikke så et skilt med et forbud mod at svinge til venstre.

Og to vagter, der var posteret, gjorde ifølge kvinden ikke anskrig, da hun alligevel svingede.

- Jeg ser ikke nogen skilte. Jeg ser to vagter, inden jeg drejer. Jeg har øjenkontakt med den ene af dem, men der er ikke nogen, der gør fagter eller lignende.

- Jeg har ikke vidst, jeg har gjort noget forkert, siger kvinden, der ikke havde hverken alkohol eller stoffer i blodet, da ulykken skete.

En af vagterne har en anden udlægning af hændelsesforløbet.

Han forklarer, at bilen gassede op og skar hjørnet af krydset. Han råbte og viftede med armene, men uden effekt.

- Jeg tænker: Hold da op. Jeg håber ikke, det her går galt, forklarer vagten.

Inden ulykken havde vagterne afvist flere bilister, der var på vej i samme retning.

- De blev sure, men accepterede og kørte en anden vej, fortæller vagten.

Retssal 10 er fyldt med pårørende, familier og venner til både den tiltalte og den unge mand, der blev dræbt.

Hvis kvinden findes skyldig, går anklageren efter en fængselsstraf.

Anklageren vil også have kvinden frakendt førerretten.

Det er endnu uvist, hvornår der falder dom i sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce