Biler

Bilentusiasten: Rallynørd og bilmand til fingerspidserne

Det var i denne rallymodificerede Opel Corsa, at Erik Morsing brækkede kravebenet på en rallyprøve i Østjylland. Foto: Michael Eisenberg
Erik Morsing oplevede finanskrisen indefra i General Motors, hvor han havde ansvaret for pr for Opel og Saab. Det blev en prøvelse for en mand, for hvem bilerne altid har været det vigtigste

Erik Morsing er rallynørd og bilmand til fingerspidserne. Og han har mærket på nærmeste hold, hvad det betyder, når den globale økonomi kuldsejler. Han var ansat i General Motors i 12 år, mens firmaet ramlede om ørerne på ham i takt med, at huse røg på tvangsauktion, og banker lukkede. Bilbranchen led også i stor stil.

Siden krisen ramte i 2007, har landskabet for automobilproducenter ændret sig for altid. Gamle giganter er faldet, og nye spillere dominerer. I 2007 var Kia og Hyundai stadig at betragte som spøg-og-skæmt-indslag fra Sydkorea, mens General Motors (GM) var verdens største og mægtigste bilproducent. I dag er det billede blevet godt og grundigt tørretumblet. Mærker som Hummer, Saab og Pontiac er døde, og General Motors europæiske datterselskab Opel er blevet solgt til Peugeot og Citroën.

Erik Morsing arbejdede 12 år som pr-chef hos Opel og GM i Danmark, og det var – uden at fornærme nogen – de 12 mest turbulente år i både GM's og Opels historie. I dag er han fratrådt og arbejder som selvstændig kommunikationskonsulent. Han er samtidig en passioneret bilnørd, der allerede som teenager læste engelske bilblade og tog til Anderstorp i Sverige for at se Formel 1, og på det seneste har han genoptaget rally-karrieren med et brækket kraveben som resultat.

Han har samme forhold til åbenhed som de to gamle, sure mænd fra logen i Muppet Show. Hvis der er noget, han ikke bryder sig om, åbner han munden, og man er ikke i tvivl om, at han mener, hvad han siger. Her er det på sin plads med en disclaimer, for jeg har samarbejdet med manden i over 10 år i min egenskab af motorjournalist, og skrev jeg noget i Berlingske, han var uenig i, var han aldrig bleg for at påpege det. Det var en gade med trafik i begge retninger, og mine meninger om både Opel og Opels biler var heller aldrig nogen hemmelighed. Hverken for ham eller for mærket.

Da Erik Morsing stoppede hos Opel, faldt valget af privatbil på en brugt Saab 9-3 Sport Sedan 1,8t aut. fra 2006. En 13-år gammel bil fra et dødt bilmærke. Så er man entusiast. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Finanskrisen

Nogle gange kommer de autentiske historier først frem i lyset, når stormen har lagt sig og roen indfundet sig. I forhold til General Motors' deroute er det nu, og Erik Morsing er på alle parametre manden, der kan fortælle dem. Ikke som sladrehanken, men som manden, der sad 12 år i stormens øje.

- Det første år gik såmænd fint. Men da jeg i januar 2008 sad på mit værelse på Hotel Marriott i Detroit i bygningen, der også huser GM's hovedkontor, kan jeg huske, jeg kom hjem en aften fra biludstillingen og zappede til en tv-udsendelse om, hvordan man kunne få et meget billigt hus. Man skulle bare købe et på tvangsauktion, og dem var der efterhånden ved at være nogle stykker af. Det var de spæde tegn på, at noget var galt.

Otte måneder senere var finanskrisen en realitet. Amerikanske finanshuse havde gamblet med verdensøkonomien, og GM, der i forvejen var tynget af gæld til pensionskasser og sygekasser, røg i betalingsstandsning. Det var mit første halvandet år hos GM, og det værste for os i Danmark var, at krisen kostede Saab livet og også var ved at tage livet af Opel. Begge mærker var mine største aktiver.

Køreglæden vendte tilbage

At han har et særligt forhold til Saab, viser hans nuværende bilvalg. Efter at han stoppede hos Opel og afleverede sin firmabil (en Opel Insignia), faldt valget på en brugt Saab 9-3 Sport Sedan 1,8t aut. fra 2006. En 13 år gammel bil fra et dødt bilmærke.

- Oplevelsen af at komme tilbage til noget velkendt var der med det samme, jeg satte mig ind bag rattet. Selv om jeg ikke havde kørt Saab i syv-otte år. Køreglæden vendte tilbage, siger han.

Fordi Saab fylder så meget i Erik Morsings automobilhjerte, gjorde lukningen af den traditionsrige svenske bilproducent derfor også ekstra ondt. For det var ikke bare pr-chefen, men også bilentusiasten, der vinkede farvel til et mærke med en skarp profil.

- Det var nogle fine år med Saab, selv om det ikke blev til så mange, inden GM og finanskrisen tog livet af mærket. Jeg må sige, det var en stor skam. Og unødvendigt. Desværre var Obamas Auto Task Force, der skulle rydde op i General Motors under finanskrisen, helt fikseret på, at firmaet havde for mange bilmærker i sin stald. Så Pontiac, Hummer, Saab og Saturn måtte lade livet. Lukningen af Saab var en tragedie og i mine øjne en ret inkompetent beslutning. Hvis man spørger en markedsføringsekspert, hvad han ville sige til at markedsføre et vellidt og velkendt lidt eksotisk bilmærke med rødder i jagerfly og en unik miljøbranding med biobrændsel som et af drivmidlerne, ja, så ville selv en førsteårselev på handelsskolen kunne hitte ud af det. Men okay, pengekassen var tom, og noget skulle lukkes, havde Wall Street-drengene, der sad i Obamas taskforce, bestemt.

Erik Morsing siger begejstret om sin Saab 9-3, at det er en oplevelse af at komme tilbage til noget velkendt, da han satte sig ind bag rattet. Også selv om han ikke havde kørt Saab i syv-otte år. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Den bedste bil

Et kig på Erik Morsings automobil-cv viser en lang række af entusiast-biler som Alfa Romeo 155 2,0 TS og Lancia Delta 2,0. Plus en serie mere dødelige, men dog komfortable Opel Vectra- og Opel Insignia-modeller. Men hvilken bil har været den bedste?

- Jeg havde den første plug-in-hybridbil i Danmark som firmabil. Det var en Opel Ampera, og det var virkelig en fantastisk bil. Den kørte som en sportsvogn på trods af, at den gemte på 180 kilo batterier. Og konceptet med at have en elmotor på 150 hk, der driver hjulene, og så en 1,4 liters benzinmotor, der laver strøm til elmotoren, når batteriet er fladt efter 50-60 km, er genialt. Elbil langt det meste af kørslen, men uden rækkeviddeangst, siger Erik Morsing.

Han fortæller, at han flere gange har kørt frem og tilbage til Rüsselsheim ved Frankfurt i den bil.

- Jeg har også kørt dagligt i den over en måned i Danmark, uden af benzinmotoren startede, fordi der hele tiden var strøm nok på batteriet. Måske Ampera er den bedste bil, Opel nogensinde har haft på programmet – ja, måske den bedste bil, der nogensinde er bygget. Desværre slog registreringsafgiften bilen effektivt ihjel herhjemme, allerede inden de første eksemplarer kom på gaden. Vi kunne ikke overbevise politikerne om, at de skulle lette bilens registreringsafgift. Så en Ampera-køber skulle betale 650.000 kroner for en bil, der i Tyskland kostede 300.000 kroner, og som ikke var større eller mere luksuriøs end en Opel Astra.

Erik Morsing oplevede nedsmeltningen i GM efter finanskrisen, og hvordan den store amerikanske bilkoncern lukkede Hummer og Saab og solgte Opel til franske PSA. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Et brækket kraveben

At en plug-in-hybrid spiller favoritrollen er måske en anelse overraskende. Men det betyder ikke, at barndommens forkærlighed for fart er glemt. I forbindelse med sin fratræden hos Opel Danmark købte Erik Morsing en Opel Corsa rallybil, som havde været brugt til forskellige aktiviteter hos Opel Danmark.

- Jeg fik også kørt et par DM-afdelinger i rally i den, men jeg må erkende, at jeg ikke kunne holde projektet flydende med alt det, den sport kræver. Og så så min kone også lidt stram ud i ansigtet, da jeg fortalte om investeringen. Jeg har kørt rally i en Ford Sierra Cosworth for 30 år siden, og det var en stor fornøjelse at prøve det igen – uden det samme pres som dengang, hvor jeg kørte for Ford Motor Companys penge. Første gang med Corsaen buldrede vi godt nok ind i et træ med 48 kilometer i timen. Jeg brækkede kravebenet, men senere på året lykkedes det da at komme i mål uden at ødelægge noget.

Når nu rallyprojektet blev afviklet, hvad byder fremtiden så på – i automobil forstand?

- Jeg håber, min nye gamle Saab 9-3 kan holde mig kørende til 2025 – 2027, hvor jeg så skal have en plug-in-hybrid, der kan holde, til jeg runder 90. Jeg tvivler på, at Saaben – den er jo allerede 13 år – kan holde i mere end 30 år. Men lige nu er den fin til mig, og mine år med Opel har lært mig, at den ene bil løser opgaven stort set lige så godt som den anden, når det handler om dagligdagstransport.

Fra han læste engelske bilblade som teenager over en tidlig karriere som rallykører til jobbet som informationschef i GM og Opel i Danmark, har biler fyldt meget i Erik Morsings liv. Foto: Niels Ahlmann Olesen
0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Danmark For abonnenter

Far, mor og søn blev dræbt i flystyrt på Island: Svært at fatte, hvad der er sket

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper