Annonce
Ringkøbing-Skjern

Bierne og blomsterne skal også have det godt: Sådan vil kommunen bruge en kvart million på biodiversitet

Bierne og blomsterne skal også mærke, at Ringkøbing-Skjern er Naturens Rige, mener politikerne, der har sat en kvart million af til øget biodiversitet. Foto: John Randeris
Ringkøbing-Skjern Kommune har sat 250.000 kroner af til at opnå erfaringer med at omdanne pletter af jord til oaser for insekter og mennesker.

RINGKØBING-SKJERN: Hvor der tidligere sås pæne men kedelige kortklippede græsarealer, vil vi i de kommende år i stigende grad se "vildere" og mere farvestrålende områder med blomster og duftende urter.

Det er i alt fald kommunens hensigt med at sætte en kvart million af til at øge biodiversiteten i vort område, fastslår formanden for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S).

- Øget biodiversitet er noget, vi ikke kan sidde overhørigt, hvis vi vil være Naturens Rige. Målsætningen er, at stadig flere områder skal bidrage til biodiversiteten. Nu er vi startet med at sætte en kvart million af, så vi kan gøre nogle erfaringer, og så må vi se, hvor vi lander, fastslår han.

Teamleder ved Vej & Park, Kristoffer Østergaard, fortæller, at i første omgang udvælger afdelingen nogle græsbevoksede områder i centerbyerne, som man vurderer, er velegnede til at blive lagt om.

- Det vil typisk være områder ved eksempelvis skoler og andre steder, hvor der kommer mange mennesker, så flest mulige kan få glæde af det, siger han.

Annonce

Planteblandinger

- Vi eksperimenterer med forskellige metoder. Nogle steder skræller vi græstørvene af, fræser jorden, og sår forskellige planteblandinger, der både kommer insekterne til gavn, og er smukke at se på, siger Kristoffer Østergaard.


Det er ikke kæmpestore arealer, vi taler om, og i første omgang drejer det sig også om at indhøste erfaringer. Men målsætningen er på sigt at øge biodiversiteten.

Kristoffer Østergaard, teamleder, Vej & Park.


Andre steder vil Vej & Park forsøge sig med vertikalskæring. Man fjerner et lag fra græsarealet, der består af mos og dødt græs, som kan kvæle græssets rødder, så lys, ilt, vand og næringsstoffer igen får mulighed for at nå rødderne, og sår frøblandinger deri.

- Det er ikke kæmpestore arealer, vi taler om, og i første omgang drejer det sig også om at indhøste erfaringer. Men målsætningen er på sigt at øge biodiversiteten, fastslår Kristoffer Østergaard.

John G. Christensen lægger ikke skjul på, at han håber, kommunens bestræbelser også vil smitte af på private grundejerforeninger.

- Mange steder kunne man godt erstatte græsplæner med blomstermarker; det vil være til glæde både for insekter og mennesker, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce