Tarm

Tarm Bibliotek vandt valget: Næsten alle vælgere skrev under på at ville redde biblioteket

Familien Nygaard var blandt de mange Tarm-boer, der skrev under for at bevare byens bibliotek. 13-årige Mathilde bruger både biblioteket i skolen og i fritiden. Foto: Cecilie Bisgaard.
Tarm Bibliotek er i fare for at lukke. Lokale borgere brugte valgdagen på at samle underskrifter i bunkevis.

Tarm: I indgangen til Tarm Idrætscenter flokkes flere mennesker omkring en række borde. Ikke valgborde. Borde, hvor man bliver mødt med beskeden: "Vil du være med til at redde Tarm Bibliotek?"

For på valgdagen var Tarm Idrætscenter ikke kun en kamp mellem de lokale folketingskandidater, det var også en kamp om at forlænge livet for det lukningstruede bibliotek.

Biblioteket, der er selvbetjent, er lukningstruet på grund af de besparelser, som Ringkøbing-Skjern Kommune skal finde. 300 millioner kroner på fire år. Derfor havde en række frivillige organiseret en underskriftindsamling.

- Det er rigtig vigtigt for en by som Tarm, der har mistet nogle kommunale institutioner, og hvor butikkerne lukker, at have nogle muligheder som bibliotek og skoler, hvis det stadig skal være attraktivt at bo her, siger Hanne Laier, der er en af idékvinderne bag underskriftindsamlingen.

- Biblioteket har en central funktion. Det bliver brugt at skolebørn, ældre mennesker og dagplejere. Læserbreve er fine, men vi også nødt til at gøre noget andet og noget mere for at synliggøre vores sag. Det var oplagt at bruge valgdagen til at samle underskrifter. Og centerlederen var med på idéen, siger hun.

Vi vidste, der ville være opbakning, men det her er fuldstændig overvældende.

Hanne Laier, initiativtager til underskriftsindsamling

Opbakning overvældede

Med på idéen var vælgerne også. For mens man i idrætscentret skulle tælle 3007 stemmer op, da valgdagen var omme, kunne støtten til biblioteket mønstre næsten lige så mange underskrifter. Omtrent 2450 tarmboer skrev under i Tarm, mens underskrifter i Hoven sørgede for, at i alt 2731 skrev under for at bevare biblioteket. Hanne Laier kalder resultatet for "ekstremt og helt vildt."

- Vi vidste, der ville være opbakning, men det her er fuldstændig overvældende, siger Hanne Laier.

Nogle af dem, der har skrevet under på "Bevar Tarm Bibliotek", er familien Nygaard. Mor Mette har skrevet under, fordi hun synes, det er rart med et bibliotek, som børnene kan bruge.

- Jeg har næsten lige været der for at låne bøger til en skoleopgave. Nogle gange er jeg der også bare for at låne en bog. Jeg kan godt lide at læse Harry Potter, siger 13-årige Matilde Nygaard, der også skrev under.

Hvis man ønsker at skrive under, men ikke fik gjort det på valgdagen, kan man nå det endnu. De lokale butikker i Tarm har nemlig underskriftsblanketter liggende. Hanne Laier forventer, at man inden for den næste uge eller to samler underskrifterne og afleverer dem til kommunalpolitikerne.

0/0

Tophistorier

Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Tophistorier

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce