Annonce
Navne

Betty og Keld har diamantbryllup: Familie og venner er store glæder i livet

Betty og Keld Jørgensen. Foto: Kristian Haubjerg
Lørdag den 6. juli 2019 kan Betty og Keld Jørgensen i Spjald fejre diamantbryllup.

Spjald: Parret blev gift i 1959 i Staby Kirke med efterfølgende dobbeltfest i Staby sognegård, idet Bettys forældre samme dag fejrede deres sølvbryllup.

Betty voksede op i trygge rammer på et lille husmandssted i Staby som den ældste i en søskendeflok på fire. Hun gik på Staby Efterskole og mødes stadig med sine efterskoleveninder.

Som 15-årig kom hun ud at tjene først på et vandrehjem ved Roskilde, senere ved blandt andet Fjaltring Brugsforening, og som 20-årig besluttede hun og nogle veninder sig for at tage til Fyn.

l den fynske by Brenderup tjente Betty hos byens slagter og senere hos doktoren. Det var også i Brenderup, at hun mødte sin udkårne, Keld, som er født og opvokset der i en frugtavlerfamilie med fire ældre søskende og en lillebror.

I Brenderup gik Keld i de første år i kommuneskolen, men kom herefter på privatskole, hvor han tog sin forberedelseseksamen for senere at få sin uddannelse ved Brenderup Kommune.

Da Keld sidst i 50’erne skulle ind som soldat på Sjælland, søgte Betty også job på Sjælland og drog umiddelbart efter til Farum, hvor hun havde fået arbejde på diakonissestiftelsen.

Parret drog igen mod vest, efter at Keld havde aftjent sin værnepligt. Herefter blev de gift og flyttede i en taglejlighed i Bogense, da Keld havde fået plads ved rådhuset i Bogense.

I Bogense fik de sønnen Kurt.

I 1962 rykkede familien til Jylland og bosatte sig i Bøvlingbjerg, efter at Keld havde fået ansættelse ved Tangsø kommune. Her drev han det rullende rådhus, idet han kørte med campingvogn som kommunekontor i de omkringliggende byer.

I Bøvlingbjerg kom datteren Lone til. Familien på fire flyttede i 1966 til Spjald, da Keld var blevet ansat som kæmner ved Brejning Kommune med ansættelsessted i den ene ende af De Gamles Hjem i Spjald.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 flyttede Keld med over i den nye Videbæk Kommune og fik sit arbejdssted på det nye rådhus i Videbæk.

I Videbæk Kommune var han kommunaldirektør fra 1989 til 2002, hvor han gik på pension.

Betty var igennem mange år dagplejemor, men da hun stoppede, var det langt fra slut med at passe børn. Hun var tæt på sine egne fem børnebørn og har passet dem utallige gange, og begge har de fulgt deres børnebørn tæt, fra de kom til verden og den dag i dag, hvor de stadig følger interesseret med i, hvordan det går de unge mennesker.

Betty og Keld faldt meget hurtigt til i Spjald og fik mange gode venner. Mange traditioner med vennerne, udflugter og sammenkomster har igennem årene haft stor værdi for Betty og Keld.

Ingen tvivl om, at en stor og dejlig omgangskreds altid har været én af de store glæder i deres liv.

Familiens betydning for Betty og Keld er også uvurderlig. Det går begge veje. Begge sætter stor pris på, når hele familien er samlet, og det har de selv en stor del af æren for lykkes. Ikke sjældent har de inviteret børn, svigerbørn og børnebørn med på ferier i både ind- og udland.

Selvom jobbet som kommunaldirektør fyldte rigtig meget i Betty og Kelds liv, var det ikke noget problem at vænne sig til pensionisttilværelsen. De keder sig aldrig. Der skal en god kalender til at holde styr på alle de aftaler, de involverer sig i.

De har aldrig været bange for at tage fat, om det er derhjemme, i deres skønne sommerhus eller hos børn og børnebørn. De er altid på pletten, når gadens fællesgrund skal have en omgang, ligesom vinduesvask i kulturhuset i mange år har været et af deres mange gøremål.

Her skal det nævnes, at Kulturhuset blev en realitet efter en mangeårig indsats fra en lokal arbejdsgruppe, som Keld var en del af, og senere blev han Kulturhusets formand i en årrække.

Keld er ligeledes involveret i Det lokalhistoriske arkiv og har lavet flere film fra gamle dage. Han er ikke bange for at udfordre sig selv på IT-området og har udrettet mange fine ting via dette medie.

Diamantbrudeparret har inviteret familie og venner til fest i Kulturhuset.

Indsendt af Lone Kjær Haubjerg

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce