Indland

Betjent frikendt for at kramme niqab-klædt kvinde

Andrew Kelly/Reuters
Det var ikke forkert, da betjent krammede en niqab-klædt kvinde, det konkluderer politiets anklagemyndighed.

Marcus Knuth (V) har fået afvist sin klage over den betjent, der sidste år krammede en niqab-klædt kvinde.

Det skriver Berlingske.

Krammet fandt sted og blev fotodokumenteret under en demonstration mod det tildækningsforbud, der trådte i kraft den 1. august sidste år.

Efterfølgende gik billedet verden rundt.

Meningerne om krammet var mange - også på Christiansborg. Marcus Knuth fra Venstre var så oprørt, at han klagede til politiet.

Af klagen til Københavns Politi fremgik det ifølge Berlingske, at Knuth "frygtede", at "fotoet af betjenten og demonstranten kan tolkes, som om politiet i Danmark sympatiserer mere med niqab-demonstranter end med den lovgivning, Folketinget har udstukket."

Ni måneder senere har politiklagemyndigheden (DUP) færdigbehandlet sagen og konkluderet, at der ikke er noget at bebrejde betjenten. Det siger kvindens advokat, Torben Koch, til Berlingske:

- Jeg har overbragt hende beskeden om, at politiklagemyndigheden ikke mener, at hun har gjort noget som helst forkert.

- Det var hun meget, meget lettet over. Hun har været meget berørt over – ja, jeg tør faktisk godt sige ked af – sagen og ikke mindst, at et fremtrædende medlem af Folketinget klagede over hende.

Berlingske har ikke fået adgang til politiklagemyndighedens afgørelse.

Men ifølge Koch fremgår det, at betjenten, der er uddannet dialogbetjent, henvendte sig til kvinden, da hun virkede opløst af sorg. Betjenten tilbød derfor sin "hjælp", hvilket endte med et trøstende kram.

- Politiklagemyndigheden fastslår, at der – henset til den rolle, polititjenestemanden havde – intet er at bebrejde den kvindelige betjent, siger Koch til avisen og fortsætter:

- Hun skønnede, i en meget, meget vanskelig situation, at det var det rigtige at gøre, og det er DUP enig i.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Marcus Knuth.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce