Annonce
Ringkøbing

Bestyrelse i hal kritiserer kommunens regler for tilskud

Lem Hallen bruges til lidt af hvert - her et billede fra efteråret 2018, hvor Jysk Racekatteklub var vært ved en international katteudstilling i den vestjyske by. Arkivfoto: Mads Dalegaard

I et læserbrev udtrykker bestyrelsen i Lem Hallen kritik af Ringkøbing-Skjern Kommune, der bliver opfordret til at vurdere reglerne for at modtage tilskud til driften. Formanden for kultur- og fritidsudvalget erkender, at der er en skævvridning på området.

Lem: Der er noget helt galt med kommunens måde at fordele driftstilskud til områdets haller på. Det mener i hvert fald bestyrelsen i Lem Hallen, der i et læserbrev retter en skarp kritik mod byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bestyrelsen har regnet sig frem til, at de kommunale driftstilskud årligt beløber sig til cirka 450.000 kroner per hal, hvis den samlede sum fra kommunen fordeles ligeligt:

- Men de (driftstilskudene, red.) er fordelt således, at nogle får på den gode side af millionen, mens andre ingenting får. Hallen i Lem hører til blandt de sidste, bliver det understreget i læserbrevet.

Bestyrelsen finder det på tide at gøre op med den form for forskelsbehandling, der - ifølge Lem Hallen - bunder i gamle aftaler, der blev indgået før den seneste kommunalreform i 2007:

- Det er ikke rimeligt, hvis det fortsætter. Idrætshallen i Lem er et aktiv, som det vil være katastrofalt at miste. Det lyder måske dystert, men realiteterne er, at uden sponsoraftaler og fondsmidler er driften ikke mulig, hedder det videre i læserbrevet.

Annonce

Idrætshallen i Lem er et aktiv, som det vil være katastrofalt at miste. Det lyder måske dystert, men realiteterne er, at uden sponsoraftaler og fondsmidler er driften ikke mulig

Bestyrelsen i Lem Hallen, i et læserbrev

Driftstilskud

I et notat udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår det, at der i 2018 blev udbetalt så meget i driftstilskud til idrætshaller og kulturcentre:Ringkøbing-Skjern Kulturcenter: 1.200.000 kroner

Troldhede Kultur- og Fritidscenter: 246.000 kroner

Videbæk Idræts- og Fritidscenter: 2.515.000 kroner (inkl. renovering)

Idrætscentret i Tarm: 1.367.000 kroner

Svømmebadet i Lem: 140.000 kroner

Hvide Sande Hallen: 581.000 kroner

Holmsland Hallen: 192.000 kroner

Spjald Fritidscenter: 273.000 kroner (inkl. renovering)

Vorgod-Barde Hallen: 427.000 kroner (inkl. renovering)

ROFI: 595.000 kroner

Ringkøbing Svømmehal: 1.445.000 kroner

Dejbjerglund Hallen: 180.000 kroner

Faster Aktivitetshus: 211.236 kroner

Hoven Hallen: 75.000 kroner

Hover Kultur- og Fritidscenter: 58.427 kroner

Herborg Fritids- og Kulturcenter: 181.609 kroner (inkl. lokaletilskud)

En mulig ophævelse af en såkaldt 25-års-regel kan gøre det nemmere for en række foreninger at få økonomien til at hænge sammen. Arkivfoto: Jørn Deleuran

Et vigtigt samlingssted

Formanden for kultur- og fritidsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Erik Viborg (V), erkender, at der er et problem:

- Vi er bevidste om, at der er en skævvridning, og det er ikke helt i orden. Jeg forstår godt Lem Hallen, for der skal være lige vilkår, siger Erik Viborg og tilføjer:

- Hallerne i de små byer har det svært, og det er voldsomt vigtigt, at vi passer på hallen som et samlingssted. Det må ikke ske, at vi kommer til at se lukninger rundt omkring.

I det lys peger udvalgsformanden eksempelvis også på en lille by som Hoven, hvor såvel skolen som plejehjemmet er lukket ned.

- Hvad vil I som politikere gøre ved det?

- Vi har igangsat noget, hvor vi er ved at kigge på det hele, og det har vi også meddelt Lem Hallen. Jeg kan love, at der bliver kigget på det, men det kommer ikke hen over natten. Det skal gennemarbejdes, svarer Erik Viborg, der har "svært ved at sige", om der bliver præsenteret konkrete tiltag omkring driften af haller fra udvalget og byrådet i løbet af 2019.

Nødvendigt at afskedige

Erik Viborg forklarer videre, at der fra politisk side også bliver kigget på muligheden for at ophæve en såkaldt 25-års-regel, der er med til at fastsætte størrelsen på tilskud til dækning af lokaleudgifter. Hvis halvdelen af en forenings medlemmer er under 25 år, yder kommunen et tilskud på 68 procent, men hvis balancen tipper, bliver tilskudsprocenten skruet ned på 40:

- Vi kan se, hvordan de kæmper rundt omkring - ikke kun i Lem. Jeg har mødt mange halbestyrelser, og de store haller kæmper også. Nogle steder har det været nødvendigt at afskedige personale for at få det til at hænge sammen. Vi ved, at det er dræbende for vores foreninger, hvis meget af tiden skal bruges på økonomi, siger formanden for kultur- og fritidsudvalget.

Læserbrevet fra bestyrelsen i Lem Hallen følger i kølvandet på et udvalgsmøde 12. juni sidste år, hvor bestyrelsen var inviteret med til en drøftelse af vilkår for haldrift:

- Det overrasker mig ikke, at det lige er Lem Hallen, der reagerer, for de har været vedholdende, siger Erik Viborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce