Annonce
Ringkøbing

Besparelse på sygedagpenge giver bonus til kommunale medarbejdere

Medarbejderne i sygedagpenge-afdelingen har fået 4.000 kroner hver i bonus i 2016. Medarbejderne arbejder også på at få bonus for 2017. Foto: Lars Kryger

25 medarbejdere i sygedagpenge-afdelingen har skaffet kommunen en besparelse 13 millioner kroner ved at reducere antallet af borgere på sygedagpenge. Det udløser bonus på 100.000 kroner til medarbejderne.

Ringkøbing-Skjern: 25 medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommunes sygedagpenge-afdeling har hver fået en bonus på 4.000 kroner

Medarbejderne har fået pengene, fordi det er lykkedes dem at opfylde det mål, som kommunen satte i december 2015, nemlig at der skal være færre borgere på sygedagpenge.

Målsætningen er i den grad blevet opfyldt. I december 2015 var der 750 løbende sygedagpengesager. I december 2016 var der 481. Altså knap 40 procent færre.

Jo færre borgere, som er på sygedagpenge, jo færre udgifter har kommunen. En borger på sygedagpenge får 18.000 kroner om måneden, men hvis kommunen i henhold til loven vurderer, at borgeren senest efter 22 uger ikke opfylder betingelserne for at få sygedagpenge, skal borgeren enten raskmeldes eller sendes videre i jobafklaring. På jobafklaring skal kommunen blot betale borgeren, hvad der svarer til kontanthjælp - nemlig 14.500 for forsørgere og 11.300 for enlige.

De 100.00 kroner, som kommunen har udbetalt i bonus, skal derfor ses i forhold til, at det er lykkedes medarbejderne at bringe kommunens udgifter til sygedagpenge ned med 13 millioner kroner i løbet af 2016.

Kim Ulv Christensen, beskæftigelseschef hos kommunen, bekræfter, at der er brugt resultatløn, men vil ikke sige noget om beløbet:

- Vi informerer ikke om lønsammensætningen. Men det er korrekt, at resultatløn er anvendt i sygedagpenge-afdelingen. Det er givet som en kollektiv bonus til samtlige medarbejdere, der har været involveret i projektet. Det drejer sig om 24-25 medarbejdere. Det er givet som en påskønnelse af deres store indsats i afdelingens store omstilling.

Er det foreneligt med borgernes retssikkerhed, at en kommunal medarbejder har et økonomisk incitament i sagsbehandlingen?

- Ja, det er det, for vi arbejder med kompetente medarbejdere, som aldrig ville tilsidesætte borgernes retssikkerhed. Ingen medarbejdere ville drømme om at tilsidesætte noget for egen vindings skyld. Desuden er der Ankestyrelsen, som vil hjemvise sagerne med en anden afgørelse, hvis vi ikke følger lovens bogstav eller intention. Der er også en revision, som sikrer, at vi følger reglerne. Hvis ikke vi gør det, risikerer kommunen at blive indberettet og miste sin refusion, siger Kim Ulv Christensen.

Han påpeger, at bonussen ikke er bundet op på individuelle kontrakter.

- Det er som team, man skal lykkes. Det er ikke sådan, at hvis den enkelte medarbejder ikke når den sidste sag, ja så forsvinder bonussen. Der er store tolerancer i det.

Også i 2017 opererer kommunen med en bonus til medarbejderne i sygedagpenge-afdelingen.

- Det store lakmusprøve er jo, om vi kan holde niveauet fra 2016. Medarbejderne skal vise, om de mestrer den nye metode, siger Kim Ulv Christensen.

Annonce

Angriber behandlingen af syge

Samtidig med afsløringen af bonussen, går SF-byrådsmedlem Pia Vestergaard til kamp mod kommunens behandling af sygemeldte borger.

Hun har som medlem af Beskæftigelsesudvalget foreslået, at politikerne vedtager principper for, hvordan forvaltningen skal tolke reglerne, når en borger bliver vurderet.

- Det, der harmer mig, er, at kommunen tolker reglerne meget stramt. I stedet for at lade tvivlen komme borgeren til gode, hugger man i stedet til, fordi man kan. Konkret betyder det, at man fratager folk deres sygedagpenge efter 22 uger og undlader at forlænge sygedagpengeperioden, selv om reglerne giver mulighed for det, siger Pia Vestergaard.

Beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen afviser på det kraftigste anklagerne om, at kommunen undlader at bruge de muligheder for forlængelser af sygedagpengene, som loven giver mulighed for.

- Som chef for beskæftigelse må jeg tage hundrede procent afstand fra den udtalelse. Vi bruger de muligheder, der er for at forlænge borgernes sygedagpenge, hvor der er lovhjemmel til det, siger Kim Ulv Christensen.

Han peger på, at hvis kommunens sagsbehandlere er i tvivl, træffer de generelt en afgørelse til gunst for borgerne og lader tvivlen komme borgeren til gode.

- Derfor er jeg rigtig ærgerlig over, at hun udtaler sådan noget. Hvis det var rigtigt, ville det være det samme som at sige, at vi ikke overholder lovgivningen, siger beskæftigelseschefen.

Pia Vestergaard fastholder imidlertid, at kommunen har skruet bissen på over for folk på sygedagpenge.

- Vi kan også se, at antallet af folk på sygedagpenge er faldende, men folk er blot kommet over i ressourceforløb og jobafklaring. Der er ikke blevet færre syge. De er bare kommet over i andre kasser, men med færre penge mellem hænder, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce