Vestjylland

Beslutning om lukning af øjenafdelings døgnfunktion udskudt

Det blev ikke mandag, at Hospitalsudvalget sendte et forslag om lukning af øjenafdelingens døgnfuktion på Holstebro sygehus videre i regionens beslutningsorganer. Hospitalsudvalget vil se forslagets nøgletal efter i sømmene. Arkivfoto
Der kommer til at gå lidt tid endnu, før der er en afklaringen om eventuelt at lukke døgnfunktionen på øjenafdelingen på Holstebro Sygehus. Hospitalsudvalget, der skal godkende et forslag om besparelser, har valgt at udskyde sagen.

Vestjylland: "Endnu engang svigtes den vestlige del af Danmark". Sådan skrev medarbejderne på øjenafdelingen på Regionshospitalet Holstebro i et åbent brev til regionsformanden i Region Midt, da jungletrommerne første gang lød om at lukke døgnfunktionen på øjenafdelingen.

Personalet stillede sig blandt andet kritisk overfor, at en lukning af døgnfunktionen kunne få "katastrofale" følge for patienterne, hvis den lange transporttid, som akutte patienter ellers ville have til Aarhus, ville medføre, at patienterne ville udskyde behandlingen. For patienter fra Thyborøn er køretiden til Aarhus over to timer lang.

Mandag skulle Hospitalsudvalget så give grønt lys til forslaget om at lukke døgnfunktionen fra klokken 16-08 i hverdage og i weekenden. Men dén beslutning er nu blevet udskudt.

- Vi har fået den udsat. Jeg synes ikke, at det er en velfungerende enhed, hvis ikke man har en vagt i ydertimerne, siger Susanne Buch (F), der sidder med i hospitalsudvalget.

Hun mener, at forslaget er i strid med regionsrådets budgetforlig, hvor man politisk er blevet enige om, at der fremover fortsat skal være to velfungerende, selvstændige øjenafdelinger i Region Midtjylland.

- Det mener jeg ikke er en velfungerende afdeling, hvis man skærer det her væk. Det er vejen mod slutningen - og det bliver bare en langsom død, som vi har set det med afdelingen i Esbjerg, siger hun.

Stemmer tallene?

I forslaget til besparelserne står desuden beskrevet, at en opgørelse viser, at øjenafdelingen i Holstebro har en gennemsnitlig aktivitet på 1,68 ambulante besøg i tidsrummet fra 18-08 samt weekender og helligdage. Til sammenligning er der 11 besøg i hele regionen i samme tidsrum.

De tal, stiller Susanne Buch (F) sig kritisk overfor:

- Jeg har fået oplyst, at det nærmere er fem henvendelser - og ikke 1,68 - i døgnet. Så hvor de har de tal fra, det skal vi have undersøgt, siger Susanne Buch.

Hun vil desuden have undersøgt, hvor mange midler der er blevet sparet i de vagtstruktur-ændringer, som afdelingen selv skulle have foretaget med virkning fra september.

- De her to regnestykker har vi bedt om at få undersøgt ordentligt, før vi går videre, så der var enighed i udvalget om at udskyde sagen, til vi er sikre på, om tallene stemmer, siger hun.

Mister status

På øjenafdelingen i Holstebro henviser man til sygehusets lægefaglige direktør Jens Friis Bak, der i øvrigt ikke har kendskab til, at tallene skulle være forkerte:

- Vi har gjort os bekymringer om, hvordan det kan gøre vores afdeling attraktiv i fremtiden, men i sidste ende er det jo politikerne, der bestemmer, siger han.

Han ønsker ikke at kommentere yderligere, men henviser til det åbne brev, som blev sendt til politikerne fra afdelingens personale.

I brevet udtrykker personalet blandt andet bekymringer over, at afdelingen ved en lukning af døgnfunktionen vil blive en mere "smal" afdeling, hvor der vil kunne tilbydes færre typer operationer.

- Øjenafdelingen vil ikke være attraktiv med henblik på oplæring af nye øjenlæger. Holstebroafdelingen vil endda kunne miste sin status som uddannelsessted for læger under uddannelse til øjenspecialister, lyder bekymringerne i brevet til regionen.

Hospitaludvalget skal på ny give grønt lys til forslaget, før det sendes videre i forretningsudvalget og dernæst regionsrådet.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce