Annonce
Læserbrev

Bemærkelsesværdig drejning: Ringkøbing-Skjern Kommune ikke i tvivl i sommerhussagen

Læserbrev: Så skulle vi igen i Dagbladet den 23. december have en historie fra kommunen i sommerhussagen med de hundredvis af ulovligt opførte bebyggelser på Holmsland Klit. Denne gang med en bemærkelsesværdig ny drejning. Selv om kommunen i et orienteringsbrev i oktober til som-merhusejerne skriver, at fremover skal der ved nye bebyggelser ske en sagsbehandling efter Naturbeskyttelseslovens § 3, så er dette pludseligt ikke længere nødvendigt. Kommunen mener, at den hidtil har udført en korrekt sagsadministration, og den forventer i fremtiden at kunne fortsætte samme linje.

Alt sammen forstås, fordi en kommunal detektiv gennem aktindsigt i statens arkiver har fundet korrespondance, der viser, at også Miljøministeriet var af den opfattelse, at de 11 aftaleområder allerede før 1992 var udlagt som sommerhusområder og derfor undtaget fra Naturbeskyttelsesloven! Et fund af ny korrespondance harmonerer dårligt med svaret den 5. december 2019 fra Miljøministeriet: ”Rigsarkivet har imidlertid oplyst, at Miljøministeriets journalsager fra perioden 1989 – 1995 i sagsgruppen ”3633 Lokalplaner” ikke længere er bevaret. Dette gælder således også den efterspurgte sag (D 3633/659-0002). På den baggrund ligger Miljø- og Fødevareministeriet ikke inde med materiale, der kan udleveres”.

Det er tilsyneladende fortsat det allerede kendte brev fra april 1995 fra miljøminister Sven Auken, som kommunen henholder sig til. I kommunens bemærkninger fremsendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet er det da også dette brev, der er grundlaget i kommunens begrundelse for at mene at have handlet lovligt.

Lad det blive gentaget: Der står intet i brevet fra miljøministeren, der hverken direkte eller indirekte kan give den opfattelse, at Miljøministeriet godkender, at aftaleområderne skal opfattes som allerede udlagte sommerhusområder, før de bliver lokalplanlagte. Dette bekræftes af Arne Post, ekspert i lokalplanlægning og forfatter til Byplanhåndbogen: ”Der er ikke tale om, at Miljøministeriet har accepteret de pågældende områder som sidestillet med sommerhusområder, som opfylder definitionen i Planloven” (citat fra Jyllands Posten den 22. december 2019). Også projektleder Michael Nørgaard hos Dansk Byplanlaboratorium undrer sig over omfanget: ”Jeg har ikke før hørt om en sag med flere hundrede sommerhuse, som kan være bygget i strid med loven” (citat fra Jyllands Posten den 22. december 2019).

Ringkøbing-Skjern Kommunes opfattelse af kommunikationen med Miljøministeriet kan heller ikke bekræftes af sagsbehandlingen fra Ringkøbing Amt eller Holmsland Kommune i perioden efter modtagelse af miljøministerens brev i 1994. Amtet sagsbehandlede rent faktisk byggesager efter Naturbeskyttelseslovens § 3 i forbindelse med landzonegodkendelser, og Holmsland Kommune modtog disse sagsbehandlede byggesager retur uden at påtale det fejlagtige i, at der blev givet dispensationer eller afslag på byggesager i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Tværtimod indskrev Holmsland Kommune kravet om amtets godkendelse af nye byggesager i efterfølgende nye lokalplaner.

Dertil kommer, at Ringkøbing-Skjern Kommune i Baggrundsnotatet fra oktober til de berørte sommerhusejere henviser til en Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Thisted Kommune, der ligeledes har aftaleområder med § 3-beskyttet natur, spørger Klagenævnet til råds og får det helt entydige svar, at aftaleområder ikke er sommerhusområder, og derfor skal byggesager behandles efter Naturbeskyttelseslovens § 3, hvis områderne ikke er udlagt gennem en lokalplan før 1. juli 1992. En afgørelse, som Thisted Kommune herefter retter sig efter.

Det tog knap ét år med intensiv kommunikation med Ringkøbing-Skjern Kommune, før kommunen forstod, at der var et problem med manglende behandling af byggesager efter Naturbeskyttelsesloven. Derefter har det taget endnu ét år for kommunen at undersøge sagen til bunds.

Konklusionen, som kommunen er kommet frem til, er imidlertid ikke i overensstemmelse med de dokumenter, der er fremlagt fra udredningen. Det er tidligere Holmsland Kommune og nu Ringkøbing Skjern Kommune, der alene bærer ansvaret for, at mange sommerhusejere uvidende har opført ulovlige bebyggelser. Det er kommunens ansvar, at mange ejere af ældre bebyggelser har fået ødelagt de omkringliggende naturværdier og oplever indbliksgener fra nye tætbebyggede, ulovligt opførte sommerhuse. Resultatet er desuden en stærk forøget trafik i områderne med utilsigtet slitage af naturen til følge. Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, der nu tager samtlige 750 sommerhusejere som gidsler, fordi der ikke kan ske nogen form for bygningsændringer eller handel med husene, indtil den formentlig årelange strid har fundet sin løsning.

Ringkøbing-Skjern Kommune tilkendegiver, at den gerne ser en hurtig løsning i sagen og derfor har bedt om assistance hos to ministerier. Kommunens håndtering resulterer uheldigvis i det stik modsatte. Kommunen fastholder en alt eller intet-politik, der ikke giver mulighed for en ønskelig dialog mellem berørte parter, herunder Danmarks Naturfredningsforening, for hurtigt at finde den under omstændighederne bedst mulige pragmatiske løsning.

Det er udelukkende Ringkøbing-Skjern Kommune, der selv sidder med nøglen til en hurtig løsning. Kommunens kompromisløse afvisning af en løsningsbaseret dialog risikerer at resultere i en årelang klagesag i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Erhvervsminister Simon Kollerup ønsker ikke at gå ind i sagen, så længe den ligger i klagenævnet (citat fra Jyllands-Posten der 22. december). Og når klagenævnet forventeligt når frem til samme afgørelse, som blev meddelt Thisted Kommune i 2011, skal Ringkøbing-Skjern Kommune i gang med en genbehandling af samtlige 596 byggesager. Hvis kommunen derefter fortsat fastholder, at mange af byggerierne er lovlige gennem udstedelse af dispensationer, må en stor del af disse forventes igen at havne i Miljø- og Fødeklagenævnet. Er der nogen, der tør gætte på, hvornår der er ryddet op i hele dette morads?

Det kræver format, mod og vilje at erkende et ansvar og indgå i en dialogbaseret løsning. Hvis dette ikke findes hos kommunens administration, er det de 29 folkevalgte byrådspolitikere, der må træde i karakter! Indtil videre opleves kun magtesløsheden, der så udmærket kommer til udtryk i fagchef Lone Rossens udtalelse til Dagbladet den 23. december: ”Vi vil så gerne have en ministeriel skrivelse, som siger ”ja, det er sommerhusområder, og I skal administrere efter lokalplanerne, som vi bad jer om at lave””.

Annonce
Klithede ved Vesterhavet. Foto: Lars Kryger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Klar til afgang: Et hyldest-pift med togfløjten

Et højt og triumferende hyldestpift med togfløjten. Det er, hvad Skjern Bank og firmaet Hansen & Larsen har fortjent for deres beslutning om i fællesskab at skænke den gamle remise i Skjern til de lokale folk, der går med spændende planer for et ungdomshus i bygningen. Egentlig bør Hansen & Larsen have to pift, for det var dem, der tilbage i 2016 sikrede remisen mod truende nedrivning ved at købe den af Banedanmark. »Banen er en stor del af historien om Skjerns udvikling, så vi har købt den med øje for, at den skal bevares. Remisen skal gerne indeholde noget, der kan gavne befolkningen,« lød det dengang fra Brian Meldgaard, der er medindehaver af Hansen & Larsen. Meget tyder nu på, at det er lige sådan, det kommer til at gå. Efter en flerårig periode, hvor der var stille om den gamle remise, begyndte der sidste år at ske noget. Gentænk Skjern kom på banen, bogstavelig talt, og køreplanen hang godt sammen: En velbesøgt koncertaften blev efterfulgt af en succesrig fondsansøgning, og dermed var projektet sat godt og grundigt på skinner. Med den netop offentliggjorte donation af bygningen er der masser af lys for enden af tunnellen. De 850.000 kroner fra Realdania - i parentes bemærket 100.000 kroner mere, end de frivillige havde søgt om - skal bruges til at sætte facaden i stand. Næste mål er indvendig restaurering af den mere end 100-årige bygning, og her vil det uden tvivl hjælpe gevaldigt på fondenes lyst til at øse penge ud, når det er en forening med egen bygning, som søger midler. Med andre ord har lokale kræfter med en solid fælles indsats sikret håbet om, at Spillestedet Remisen kan slå dørene op indenfor en ikke alt for fjern fremtid. Der er lang vej og meget arbejde endnu, før Remisen kan fløjte klar til afgang - men mon ikke den hidtidige og meget fornemme opbakning vil give endnu flere skjernboer blod på tanden til at give en hånd eller en skilling med for at få projektet til at lykkes? Det må man håbe! Herfra letter vi i hvert fald på lokofører-kasketten i respekt for en flot indsats.

Kultur

Historisk bolighandel: Over 100 år gammel remise doneres til unge frivillige – nu er vejen banet for et folkehus

Videbæk For abonnenter

Skoler og børnehaver i øst: Vi får ikke nok midler til inklusion

Annonce